samfund

Midler til forskning i dansk energiteknologi skraber bunden

Eksporten af grøn energiteknologi er faldet de seneste to år. Det samme er både offentlig og privat støtte til forskning og udvikling inden for området. Det skal der nu gøres noget ved.

Af - 10. maj 2017

Vindmøller lang langlinie i København.

Oliekrisen i 1973 tvang Danmark til at finde alternativer til olie. Vi var nødt til i højere grad at blive selvforsynende. Udover selv at bore efter olie i Nordsøen begyndte vi at udvikle alternative teknologier, der kunne udnytte energien fra blandt andet sol, vind og biomasse. Og vi blev ikke bare gode til det med energiteknologi, vi blev blandt de bedste i verden.

Dansk førerposition inden for energiteknologi truet
Danmarks førerposition på området har betydet, at eksporten af grøn energiteknologi i mange år bare er steget og steget. Men i 2015 faldt eksporten og mønstret fortsatte i 2016, viser en opgørelse af eksporttallene for 2016 som netop er offentliggjort.

En del af forklaringen på den faldende eksport kan være, at både private og offentlige midler til forskning og udvikling inden for energiområdet er styrtdykket de seneste år. Mens midlerne til andre områder er begyndt at stige igen efter finanskrisen i 2007, er midlerne til netop energiområdet fortsat med at falde.

Hvis den danske førerposition på energiteknologiområdet skal fastholdes, vurderer branchen, at det er nødvendigt at handle nu

Det viser tal fra en ny rapport udarbejdet af Deloitte for DI Energi, Dansk Energi og IDA, der udkommer i slutningen af maj måned. Her nærmer de private venture-midler sig bunden med en reduktion på 98 procent, mens midler til offentlige støtteprogrammer de seneste par år er reduceret kraftigt – for eksempel blev midlerne til Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) halveret fra 2015 til 2016.

Hvis den danske førerposition på energiteknologiområdet skal fastholdes, vurderer branchen, at det er nødvendigt at handle nu – blandt andet med flere midler til forskning og innovation. Samme konklusion kunne læses i Energikommissionens rapport fra april i år.

Skærpede krav til projekter
En af de væsentligste offentlige aktører på området er EUDP. Her sætter de ind med en ny strategi, der skal sikre, at der kommer et bredere ansøgerfelt til støttekronerne. Samtidig skal kvaliteten i de enkelte projekter hæves.

Vi vil gerne være sikre på, at ansøgerne når de søger om midler hos EUDP ikke kun tænker på projektet, men også på hvad der skal ske bagefter.

For at nå målene har EUDP udarbejdet en række effektmål, som projekterne bliver vurderet på. Det fortæller formand for EUDP, Thea Larsen:

– Vi vil gerne være sikre på, at ansøgerne når de søger om midler hos EUDP ikke kun tænker på projektet, men også på hvad der skal ske bagefter. Forretningsplanen har altid været kernen i vores projekter og det bliver det endnu mere. Hvis man ikke kan sætte en forretningsplan op og sige hvad og hvem, der skal have noget ud af det her, og hvordan skal det materialiseres, så er det ikke et mønsterprojekt hos os, siger Thea Larsen.

Satser på et bredere felt af ansøgere
Hvordan sikrer man sig, at det ikke kun er Tordenskjolds soldater, der søger, altså dem, der er erfarne og gode til at lave forretningsplaner, men ikke nødvendigvis har den mest banebrydende teknologi?

”Det er da en udfordring. Helt klart. En af de udfordringer vi har er, at vi ser frem mod nogle år, hvor vi får tilført flere midler til programmet – det er der i hvert fald givet lovning på frem mod 2020 – så vil vi jo også være sikre på, at vi får en bredere skare af ansøgere.”

Her nævner Thea Larsen eksempelvis IT-branchen, som hidtil i mindre grad end andre brancher har søgt midler hos EUDP, men som kunne komme mere på banen inden for fokusområdet smart grid og systemintegration.

Desuden ser hun gerne et projektsamarbejde mellem flere forskellige aktører:

”Et drømmeprojekt hos os er et projekt, hvor der både er en større og en mindre virksomhed med samt en videnspartner – fx et universitet. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at når man når hen til den del, der handler om udvikling og demonstration – det vi kalder ’sene penge’ – så er vi gladest for, at det er virksomheden, der er projektleder. Det er ikke fordi, at vi mener, at universiteterne ikke er dygtige, men så har man så at sige på et tidligt tidspunkt ’hånden på kogepladen’,” siger Thea Larsen.

Universiteter og virksomheder skal gå sammen om energiprojekter
Så som energiforsker på et universitet skal du alliere dig med en virksomhed for at få midler fra EUDP?

”Ja, det vil jeg sige. Det er svært at komme igennem med et projekt hos EUDP, hvis ikke der er virksomheder med. Det er ikke forskningsprojekter. Det eneste tidspunkt vi har forskning med er, hvis det leder til noget udvikling og demonstration – ellers er vi ikke forskningsstøttende. Men den part der har fået mest støtte fra os gennem tiden, er DTU. Så det er jo ikke fordi, at man ikke kan få støtte, når man er et universitet, men vores krav til forretningsplan og den såkaldte trykprøvning er med tiden blevet skærpet.”

Læs EUDPs ny strategi for 2017-19, her.

Strategien har særligt fokus på projekter inden for områder, hvor der er et match mellem Danmarks styrkepositioner og den globale efterspørgsel. Det drejer sig om:

  • Vindenergi
  • Fjernvarme
  • Effektiv energianvendelse
  • Bioenergi
  • Smart grid og systemintegration
  • Olie og gas.

Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252