Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Årets nobelpriser uddelt: Her er verdens bedste hoveder

Skelsættende og verdensforandrende forskning i universet, ilt og batterier er nøgleordene.

Foto: Nobel Media AB 2015/ Pi Frisk

Det er i disse dage, at de prestigefyldte Nobelpriser for 2019 indenfor fysiologi eller medicin, fysik og kemi er blevet uddelt til fremragende forskere for deres arbejde af ekstraordinær videnskabelig kvalitet.

Prismodtagerne er blevet offentliggjort drypvist fra d. 7.-9. oktober indenfor de tre fag, og vinderne i yderligere tre kategorier vil få besked de kommende dage indtil d. 14. oktober – herunder litteratur, fred og økonomisk videnskab. 

En dybere forståelse af cellers brug af ilt
Årets første Nobelpris, der er blevet uddelt, er indenfor emnet “fysiologi eller medicin”. Og her var det tre førende professorer, der løb med hæderen:

William G. Kaelin (tv.), Jr., Sir Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza. Foto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed

William G. Kaelin, Jr., Sir Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza.

De modtager prisen for deres enestående opdagelser af, hvordan celler fornemmer og tilpasser sig tilgængeligheden af ilt.

Man har i flere århundrede været klar over vigtigheden af ilt, men det har hidtil forskernes opdagelser ikke været muligt at finde ud af, hvordan cellerne i kroppen tilpasser sig de forskellige niveauer af ilt, som er tilgængelige for dem – f.eks. når mennesker eller dyr befinder sig i højere luftlag, hvor der er mindre ilt at hente for cellerne.

Her har de tre forskere beskrevet de cellulære mekanismer, som bl.a. påvirker vores cellers genregulering på en favorabel måde i det iltmiljø, der omgiver cellen.

Deres opdagelser kan bane vejen for nye strategier til at bekæmpe f.eks. blodmangel og kræft.

Universets udvikling og Jordens plads i kosmos
Onsdag d. 8. oktober blev Nobelprisen i fysik givet, og den blev delt mellem tre ledende forskere:

James Peebles (tv.), Michel Mayor og Didier Queloz. Foto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed

Den ene halvdel gik til James Peebles, og den anden halvdel blev delt mellem Michel Mayor og Didier Queloz.

James Peebles modtog hæderen for sit arbejde med fysisk kosmologi, hvor han har beriget hele forskningsområdet, da han har taget kosmologi fra spekulation til reel forskning over de sidste 50 år. Hans teoretiske ramme er grundlaget for vores moderne idéer om universet i dag.

Michel Mayor og Didier Queloz modtog Nobelprisen for at være de første til at opdage en planet udenfor vores solsystem i 1995 – en såkaldt exoplanet. Det var på Haute-Provence-observatoriet i Frankrig, at de med specialfremstillede instrumenter så “planeten 51 Pegasi B”, som er en gasholdig kugle – sammenlignelig med den gasholdige planet Jupiter. Opdagelsen startede en revolution i astronomi, og siden har man fundet over 4.000 exoplaneter i Mælkevejen.

Begge hold forskere har været med til at forandre vores forestillinger om verden.

Udvikling af lithium-ion-batterier
Nobelprisen i kemi går i år til tre professorer, der har udviklet lithium-ion-batterierne. Igennem deres arbejde har de skabt de rette vilkår for et trådløst og fossilfrit samfund, som er en stor fordel for menneskeheden, skriver Nobelkomitéen.

John Goodenough (tv.), Stanley Whittingham og Akira YoshinFoto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed

Vinderne er John Goodenough, Stanley Whittingham og Akira Yoshino.

De lette og genopladelige batterier bruges i dag i alt fra telefoner til computere og elektriske køretøjer – og så kan de også bruges til at lagre energi fra sol- og vindenergi. Det skaber mulighederne for en verden uden fossile brændstoffer.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.