Vi skal blive bedre til at få formidle dansk forskning og inddrage almindelige borgere i forskningsverdenen. Cirka sådan lyder et af argumenterne, der ligger til grund for den årligt tilbagevendende videnskabsfestival, Forskningens Døgn.
Som led i festivalen kan almindelige danskere booke en forsker til at komme og fortælle om sit stofområde – og med 526 bestilte foredrag i 2018 lader det til, at konceptet huer danskerne.
250 pirrende foredrag at vælge mellem
Den landsdækkende festival løber af stablen den 24.-30. april, og fra 1.-29. marts kan danskerne altså booke en forsker til at komme og fortælle om vedkommendes forskningsområde som led i festivalen.
For der forskes i mange forskellige ting. Og det skal danske befolkning have indblik i. Konkret kan de derfor vælge mellem 250 foredrag rundt i hele landet – lige fra viden om mindernes lagring i hukommelsen og fremtidige energiløsninger til dyrlægers forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arrangerer festivalen, opfordrer også danskerne til at gøre brug af tilbudet og se det som en mulighed for at blive lidt klogere:
– Forskning er fascinerende, og forskning er vigtigt for vores fremtid. Men forskning skal være mere synlig i vores hverdag, og den skal pirre vores nysgerrighed. Derfor er jeg stor fan af Forskningens Døgn, der giver alle borgere mulighed for at komme helt tæt på forskningen og få den fortalt af forskerne selv, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Det praktiske
Alle – for eksempel virksomheder, skoler, foreninger, institutioner og endda også private i eget hjem – kan bestille et foredrag. De eneste betingelser er, at man kan stille med et lyttende publikum på mindst 20 personer og tilbyde passende rammer.
Foredraget er gratis, men forskeren skal have dækket eventuelle transportomkostninger, hvis vedkommende ikke er tilknyttet et universitet.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.