For nylig slog Aarhus Universitet dørene op for et helt nyt iværksætterhus på 3000 kvadratmeter, som har adresse i det tidligere Kommunehospitals renoverede centralkøkken.
Som en reference til sine hidtidige ejere har det fået navnet “The Kitchen”, og Aarhus Universitet har hentet den tidligere Danish Food Cluster-direktør Lone Ryg Olsen ind, som skal stå i spidsen for det som ny erhvervsdirektør.
Det nye iværksætterkøkken skal huse alt fra erfarne forskere til dugfriske studerende, fonde og virksomheder, hvor det skal bringe mere viden fra universitetet ud til samfundet.
– Universiteterne producerer verdensklasse forskning og fantastiske kandidater. Men der er mange, som spørger, om universiteterne ikke kan blive bedre til at generere den viden ud til samfundet gennem virksomheder. Den nye erhvervssatsning med The Kitchen i front er Aarhus Universitets svar på det, og det er den satsning, jeg er blevet sat til at stå i spidsen for, siger Lone Ryg Olsen.
Der er plads til alle
Det er ikke kun for at ridse de overordnede linjer for The Kitchen op, når Lone Ryg Olsen siger, at der bliver plads til alle former for entreprenørskab i det nye hus.
– Der kommer til at være rigtig mange spor i The Kitchen. I stueetagen er der en café, som er åben for alle i byen, og der er et område, hvor alle kan slå sig ned og arbejde. Det er også her, at der kommer til at være events, som er åbne for alle, og som handler om entreprenørskab og iværksætteri, siger Lone Ryg Olsen og fortsætter;
– Men der bliver også afdelinger for relativt nystartede virksomheder, ligesom der kommer til at være nogle inkubator-aktiviteter. Der bliver også plads til de mere etablerede virksomheder i afdelinger for sig selv, så de kan få lidt privatliv. Derudover bliver der også plads til virksomheder, som har trukket deres første funding.
Med andre ord kommer der til at være rigtig mange spor for de forskellige typer af iværksætteri, som de håber, at der opstår på Aarhus Universitet i det nye hus. Og for yderligere at accelerere det, bliver det også plads til investorer og fonde.
Der er værdi uden for vanen
The Kitchen er ikke deres første afdeling for entreprenørskab på Aarhus Universitet. Faktisk har de adskillige miljøer på de enkelte fakulteter.
– Alle iværksættermiljøerne på fakulteterne har det godt og trives, og det skal de fortsat gøre. De har en mission i forhold til et specifikt fagområde, men det, vi gør, er at skabe et mødested for dem på tværs af universitetet, siger Lone Ryg Olsen.
Med mange stærke fakulteter kan der nemlig også være en risiko for, at de får et indre liv, hvor de gør ting på deres egen måde, og ligesom i en virksomhed er der styrke i at mødes på tværs, fortæller Lone Ryg Olsen.
– Da jeg var direktør for Danish Food Cluster arbejdede vi på at få folk ud af deres vanlige rammer, så de mødtes med nogen, de normalt ikke ville have mødtes med. Det er nemlig i modsætningerne, at værdien opstår, siger Lone Ryg Olsen og fortsætter;
– Jeg tror, at det gælder for alle. Ligegyldig, hvilken verden vi opererer vi, får vi en bestemt måde at tale på, og bestemte mennesker vi taler med, og det er vigtigt for alle at komme ud af det.
Jeg skal være oversætter
Målet med The Kitchen er at få skabt og gjort plads til flere små virksomheder, som kan vokse sig større. Men den helt overordnede vision er at skabe mere konkret værdi for samfundet ud af den viden, der bliver produceret på universitetet for skatteborgernes penge, fortæller Lone Ryg Olsen.
– Vi skal skabe et universitet, hvor det er en naturlig del af hverdagen, at entreprenørskab er noget, man gør, og som man ser muligheden i som studerende og forsker. At det også er en vej, som man kan gå, siger hun.
Og det er den opgave, som Lone Ryg Olsen står overfor, og som hun er blevet hentet ind for at bidrage til at udføre. Men først skal hun have universitetsverdenen helt ind under neglene.
– Jeg skal være ansigtet udadtil og stå i spidsen for det hele, men jeg skal også lære at forstå, hvordan ting fungerer i denne store, historiske og flotte organisation, som jeg nu er en del af. Det har jeg en tilstrækkelig ydmyghed over for, siger hun.
Dog mener Lone Ryg Olsen også, at hun har rigeligt at bidrage med – særligt som bindeled mellem universitetsverdenen og erhvervslivet.
– Jeg kan bidrage med forståelsen for, hvordan den verden fungerer, og hvad der skal til for, at erhvervslivet synes, at det er sjovt at lege med. Det gælder om at få lavet et mødested, hvor der er åbent over for de forskellige måder at gøre tingene på, og her er vi nogle, der kan fungere som oversættere mellem de to verdener, siger Lone Ryg Olsen og fortsætter;
– Jeg er så oversætteren, der kan oversætte fra virksomhedsdelen. Men der er jo forskellige succeskriterier og traditioner alt efter, hvilken verden man kommer fra. Derfor skaber vi et mødested, hvor man ser forbi de forskelle, der er, og får skabt værdi sammen.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.