Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Ny dekan skal styrke forskning på KU

Mikkel Vedby Rasmussen bliver ny dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU

Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, Mikkel Vedby Rasmussen. Foto: Sara Galbiati

Den 1. maj får Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet en ny dekan.

Indstillingsudvalget støtter rektors beslutning om, at Mikkel Vedby Rasmussen er den rette til at udvikle universitetets samfundsvidenskabelige forskning og uddannelser.

– Det er med glæde, at vi kan ansætte institutleder Mikkel Vedby Rasmussen som ny dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Som dekan får han en fremtrædende rolle med at demonstrere samfundsvidenskabernes betydning, skabe mere tværfaglig udvikling og sammenhængskraft og positionere fakultetet via en aktiv international forskningsformidling, siger Henrik C. Wegener, rektor på KU.

Én af de centrale opgaver, Mikkel Vedby Rasmussen går i møde, er at gennemføre KU’s strategi frem mod 2023

– Og jeg er overbevist om, at han med afsæt i sin hidtidige karriere er den rette til at påtage sig den opgave, siger rektoren.

Et enormt privilegium

Mikkel Vedby Rasmussen afløser dekan Troels Østergaard Sørensen, som siden 2006 har stået i spidsen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Den nye dekan skriver på Twitter, at han glæder sig til at starte i sin nye stilling den 1. maj.

– Det er et enormt privilegium at skulle arbejde med så dygtige og talentfulde studerende, administrativt personale og videnskabeligt personale. Jeg glæder mig, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.

Mikkel Vedby Rasmussen bliver ansat som dekan for en femårsperiode. Med reference til rektor bliver han ansvarlig for fakultetets ledelse og økonomi og deltager i den overordnede ledelse og udvikling af Københavns Universitet.

Mikkel Vedby Rasmussens tidligere ansættelser:

  • Institutleder, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet (siden 2016)
  • Professor, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet (siden 2016)
  • Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet (2015-16)
  • Kontorchef i Forsvarsministeriets udviklingssekretariat (2014-15)
  • Professor MSO og centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet (2010-14)
  • Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2009-10)
  • Institutleder ved Dansk Institut for Militære Studier (2006-09)
  • Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2004-06)
  • Forsker og siden seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (2001-04)

Kilde: Københavns Universitet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har 6.700 studerende, der går på en af fakultetets 6 bacheloruddannelser og 8 kandidatuddannelser. Fakultetet har 420 ansatte fordelt på 5 institutter og et budget for 2019 på 526 mio. kr.

Forsiden lige nu:

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven

En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.