– Jeg håber at skabe en større bevidsthed om, at der er en kønsmæssig ubalance. Og at alle fondene vil overveje, hvordan deres ansøgningsprocesser fungerer. Og hvis de har udfordringer med kønsdiversiteten, så lade sig inspirere af andre, der har gode resultater,. siger lektor i anatomi og fysiologi Vanessa Jane Hall, der står bag en ny kampagne for bedre kønsbalance i dansk forskning.
Hun er oprindeligt fra Australien, men har boet i Danmark de sidste 10 år, hvor hun arbejder på Københavns Universitet.
– Jeg håber, at der er flere kvinder i fondenes bestyrelser, hvis man tjekker om et år eller to, siger hun.
I august blev hun introduceret for en undersøgelse fra 2015 der viser, at hendes mandlige kollegaer har 20 procent større chance for at få forskningsbevillinger end hun og hendes kvindelige kollegaer har. Derfor besluttede hun sig for at lancere Promote Me-kampagnen og indsamlede i den forbindelse data på, hvor stor en procentandel kvinder, der er i de danske forskningsfonde, skriver Uniavisen.
Undersøgelsen viser, ifølge Vanessa Jane Hall, at der er en overvægt af mænd i stort set alle bestyrelserne og de faglige råd.
I fire ud af fem råd i Danmarks Frie Forskningsfond er der fx kun en tredjedel eller færre kvinder, ligesom der i fondens bestyrelse kun sidder kvinder på tre af de ni pladser. Eneste undtagelse er Rådet for Kultur og Kommunikation hvor der er to tredjedel kvinder.
Og generelt er der langt til ligestillinge, hvis man kigger rund i det danske råds- og fondslandskab.
Innovationsfonden er den eneste fond, hvor kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret, hvilket burde være målsætningen for alle fondene, siger Vanessa Jane Hall. Hun håber, at optællingen kan være med til at skabe større fokus på den manglende ligestilling i de forskellige fonde og råd.
– Jeg er ikke ude på at hænge nogen ud, men derimod vise fakta. Det er jo ikke et enkeltstående problem – alle forskningsfondene undtagen Innovationsfonden har en skæv kønsfordeling i bestyrelsen, siger Vanessa Jane Hall.
Hun er ikke tilhænger af kønskvoter, men mener, det burde kunne gøre det bedre end 25-30 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som er tilfældet i de fleste fonde, forklarer hun.
Direkte appel til bevillingsgiverne
Som led i kampagnen har Vanessa Jane Hall udarbejdet en underskriftindsamling, som er målrettet direkte til bevillingsgiverne.
Underskriftindsamlingen appellerer helt konkret til øget opmærksomhed på ubevidst kønsfavorisering i beslutningensprocesserne, at kvindelige og mandlige forskere får lige succesrate ved ansøgninger af bevillinger og at ansøgningsprocesserne anonymiseres. Samtidig tilskynder den til at bestyrelserne bør bestå af lige mange mænd og kvinder og opfordrer til en større synlighed omkring kønsfordelingen af tilskud i årsrapporter.
– Jeg har allerede nu fået god feedback fra flere parter der fortæller, at de gerne vil gøre en indsats for at nedbringe uligheden og undersøge hvordan de forbedrer de kvindelige ansøgeres vilkår, siger hun.
Indtil nu har 295 underskrevet appellen. Når Vanessa Jane Hall har indsamlet de første 500 underskrifter sender hun den til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og de store forskningsfonde.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
