Nye regler for brug af sundhedsdata giver “rigtig god mening” for danske forskere

Fremover bliver forskeres vej til den videnskabelige godkendelse i forbindelse med et forskningsprojekt væsentlig nemmere. 

Sådan lyder konklusionen, efter at Folketinget har vedtaget en lov, der blandt andet flytter opgaven med at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til forskningsbrug fra Styrelsen for Patientsikkerhed ud i regionerne. 

Siden 1. juli er det altså de regionale videnskabsetiske komitéer, der har godkendt – eller afvist – ansøgninger omkring brug af patientdata. Og det er rigtig godt nyt for danske forskere, mener Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. 

– Ved at flytte godkendelsen over i regionerne, udnytter man de kompetencer, der i forvejen ligger i regionerne, hvor man er vant til at læse den type ansøgninger. Det giver rigtig god mening, at man nu samler opgaverne i de videnskabsetiske komitéer. Det gør det nemmere som forsker at vide, hvor man skal henvende sig, forklarer Stinus Lindgreen, der selv har en baggrund som forsker og bioinformatiker ved Københavns Universitet. 

Frist på 35 dage
En lige så vigtig forbedring er, at der nu også er kommet en frist på 35 dage til at behandle en ansøgning. Tidligere har man både skullet igennem flere forskellige instanser for at få en eventuel godkendelse til at bruge patientjournaloplysninger, og behandlingstiden kunne tage op imod flere måneder. 

– Det har været rigtig frustrerende, at det tidligere har kunnet tage lang tid fra man sender en ansøgning til man får svar. Nu er der lovfæstet en tidsgrænse, som gør det nemmere for forskere at vide, hvad man har at regne med, siger Stinus Lindgreen. 

Også Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), overlæge og professor ved Københavns Universitet, byder de nye regler velkommen:

– Som reglerne var før, var det helt vildt vanskeligt at arbejde med. Med de nye regler kan autoriseret sundhedspersonale få adgang til patientjournaloplysninger på tværs af regionerne. Det er en meget, meget stor lempelse, og der er samtidig en høj patientsikkerhed i form af tavshedspligt, logning af al adgang og lokal godkendelse. Det er vi glade for, siger Henrik Ullum. 

Den nye frist på 35 dages behandlingstid vækker også glæde hos læge-formanden: 

– Tidligere endte behandlingstiderne med at blive monstrøs lange. Det gjorde, at vigtig forskning ikke blev til noget, eller at projekter blev gennemført i mindre omfang, forklarer Henrik Ullum. 

Det er med andre ord kombinationen af en væsentlig kortere behandlingstid samt at opgaven med at behandle ansøgninger nu er samlet til ét sted, i regionernes videnskabsetiske komitéer, der gør den store forskel, påpeger Stinus Lindgreen: 

– De her komitéer ved, hvordan de skal behandle ansøgninger. Det virker som en god brug af ressourcer at flytte opgaven derover, siger han.

Selvom Henrik Ullum er positiv omkring den nye lov, vil han dog samtidig gerne se “det hele spille” først; 

– Vi har endnu ikke set, hvordan det mere operationelt kommer til at se ud. Hvordan man vil håndtere det på tværs af regioner, siger han og uddyber; 

– Lad os nu sige, at en forsker i Region Nordjylland og en forsker i Region Hovedstaden arbejder sammen i et projekt og har brug for fælles patientoplysninger. Hvordan får man så adgang på tværs af regioner? Det skal vi først se spille.