– … den måde, hvorpå vi finansierer forskningen og vurderer og belønner forskere, skaber stærke incitamenter for forskere til at “spille de sikre kort” i stedet for at forfølge mere risikobetonet, men potentielt også mere banebrydende forskning.
Sådan indledes den nye rapport fra Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, og Tænketanken DEA, hvor der efterfølgende står:
– I sidste ende går bekymringen på, om vi har skabt et forskningssystem, som hindrer forskningens udvikling og reducerer sandsynligheden for nye videnskabelige og teknologiske gennembrud.
For vi har brug for begge dele, forklarer de to forskningsaktører, der har samarbejdet om studiet.
Både den forskning der med små skridt udvider og kvalificerer vores viden om verden, men også den transformative der skaber nye gennembrud og potentielt kan ændre vores verdensbillede.
Men i langt størstedelen af tilfældene er det den sikre og konservative forskning. Det skyldes, at den transformative er for risikofyldt for dem, der betaler den – og det gælder både i Danmark og internationalt.
– Nyskabende forskning er forbundet med større risici, fordi det at gå nye veje i forskningen indebærer betydelige usikkerheder og udfordringer. For at samfundet kan høste de fulde gevinster af sine investeringer i forskningen, er det vigtigt, at vi sikrer gode rammer for dem, som kan og vil flytte grænserne for vores viden, siger analysechef i Tænketanken DEA, Maria Theresa Norn.
De forskningsfinansierende fonde spiller central rolle
Det er langt mere sikkert for en forskers karriere at satse på den konservative forskning fremfor den potentielt revolutionerende. Det er oftere den, der får bevillingerne.
En tidligere undersøgelse fra Tænketanken DEA har også påvist, at det blandt andet skyldes, at forskningsmidlerne bliver fordelt på færre hænder. Og så er man bekymret for, om vi har skabt et forskningssystem, der stopper forskningens udvikling og reducerer chancen for gennembrud.
– Forskningen peger på, at forskningsfinansierende fonde har en vigtig rolle at spille her, fordi de har stor indflydelse på de rammer, forskningen udføres under. Al forskningsfinansiering er risikovillig, men spørgsmålet er, om den er risikovillig nok, eller om fonde kan og bør gøre mere for at sikre, at der både er gode vilkår for den forskning, som kvalificerer og nuancerer vores eksisterende viden, og den forskning som flytter grænserne for vores viden, siger bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen.
Tre løsninger til mere risikovillig forskning
Studiet kommer med tre bud på, hvordan de forskningsfinansierende fonde kan arbejde på at ændre vilkårene for den banebrydende forskning. Det er nemlig hos dem, at ansvaret ligger, konkluderes det.
1. Vi skal stoppe med at måle og belønne forskere for evnen til løbende at frembringe nye videnskabelige publikationer, høste citationer og bevillinger. Det tilgodeser nemlig den sikre forskning, da risikovillig forskning tager længere tid at udføre og opnå anerkendelse for.
2. Vi skal have debat om, hvordan fonde kan fremme øget risikovillighed i beslutningen om, hvad og hvem der skal have penge. Når succesraten på ansøgninger er lave, bliver både ansøgere og bedømmere mindre risikovillige. Studiet understreger derfor, at det er særligt vigtigt med de langsigtede bevillinger, der støtter brede og åbne forskningsspørgsmål.
3. Koncentrationen af forskningsmidler skal nedbringes, og der skal sikres bedre mulighed for idéer og talenter, der ligger udenfor de etablerede forskningsemner og -grupper. Det er både universiteter og fonde, der spiller en central rolle i at sikre stabile rammer og finansiering til forskere, der arbejder med risikovillige projekter.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.