samfund

Nyt DFF og DEA-studie: Sådan får vi mere risikovillig forskning

Danmarks Frie Forskningsfond og Tænketanken DEA sætter i et nyt studie fokus på, at den konservative forskning ofte vinder over den risikovillige – og hvordan vi forandrer det.

Af - 28. oktober 2019

… den måde, hvorpå vi finansierer forskningen og vurderer og belønner forskere, skaber stærke incitamenter for forskere til at “spille de sikre kort” i stedet for at forfølge mere risikobetonet, men potentielt også mere banebrydende forskning.

Sådan indledes den nye rapport fra Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, og Tænketanken DEA, hvor der efterfølgende står:

I sidste ende går bekymringen på, om vi har skabt et forskningssystem, som hindrer forskningens udvikling og reducerer sandsynligheden for nye videnskabelige og teknologiske gennembrud. 

For vi har brug for begge dele, forklarer de to forskningsaktører, der har samarbejdet om studiet. 

Både den forskning der med små skridt udvider og kvalificerer vores viden om verden, men også den transformative der skaber nye gennembrud og potentielt kan ændre vores verdensbillede.

Men i langt størstedelen af tilfældene er det den sikre og konservative forskning. Det skyldes, at den transformative er for risikofyldt for dem, der betaler den – og det gælder både i Danmark og internationalt.

Nyskabende forskning er forbundet med større risici, fordi det at gå nye veje i forskningen indebærer betydelige usikkerheder og udfordringer. For at samfundet kan høste de fulde gevinster af sine investeringer i forskningen, er det vigtigt, at vi sikrer gode rammer for dem, som kan og vil flytte grænserne for vores viden, siger analysechef i Tænketanken DEA, Maria Theresa Norn.

De forskningsfinansierende fonde spiller central rolle
Det er langt mere sikkert for en forskers karriere at satse på den konservative forskning fremfor den potentielt revolutionerende. Det er oftere den, der får bevillingerne.

En tidligere undersøgelse fra Tænketanken DEA har også påvist, at det blandt andet skyldes, at forskningsmidlerne bliver fordelt på færre hænder. Og så er man bekymret for, om vi har skabt et forskningssystem, der stopper forskningens udvikling og reducerer chancen for gennembrud.

– Forskningen peger på, at forskningsfinansierende fonde har en vigtig rolle at spille her, fordi de har stor indflydelse på de rammer, forskningen udføres under. Al forskningsfinansiering er risikovillig, men spørgsmålet er, om den er risikovillig nok, eller om fonde kan og bør gøre mere for at sikre, at der både er gode vilkår for den forskning, som kvalificerer og nuancerer vores eksisterende viden, og den forskning som flytter grænserne for vores viden, siger bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen.

Tre løsninger til mere risikovillig forskning
Studiet kommer med tre bud på, hvordan de forskningsfinansierende fonde kan arbejde på at ændre vilkårene for den banebrydende forskning. Det er nemlig hos dem, at ansvaret ligger, konkluderes det.

1. Vi skal stoppe med at måle og belønne forskere for evnen til løbende at frembringe nye videnskabelige publikationer, høste citationer og bevillinger. Det tilgodeser nemlig den sikre forskning, da risikovillig forskning tager længere tid at udføre og opnå anerkendelse for.

2. Vi skal have debat om, hvordan fonde kan fremme øget risikovillighed i beslutningen om, hvad og hvem der skal have penge. Når succesraten på ansøgninger er lave, bliver både ansøgere og bedømmere mindre risikovillige. Studiet understreger derfor, at det er særligt vigtigt med de langsigtede bevillinger, der støtter brede og åbne forskningsspørgsmål.

3. Koncentrationen af forskningsmidler skal nedbringes, og der skal sikres bedre mulighed for idéer og talenter, der ligger udenfor de etablerede forskningsemner og -grupper. Det er både universiteter og fonde, der spiller en central rolle i at sikre stabile rammer og finansiering til forskere, der arbejder med risikovillige projekter.

kultur

Anmeldelse: En letlæselig fortælling om alt

Ambitionen fejler ikke noget. Astrofysikeren Tina Ibsen har forfinet sin historie om, hvordan menneskets opståen i bund og grund er en historie om universets dannelse og udvikling. Læs bogen og forstå dit eget 13,8 milliarder år gamle ophav