Danmark står til at blive det nye globale omdrejningspunkt for forskning i antibiotikaresistente bakterier (AMR).
I fredags underskrev sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) en aftale, der skal gøre Danmark til centrum for et stort nyt internationalt forsknings- og videnscenter om antibiotikaresistens. Det sker på et møde i den amerikanske storby Seattle.
Aftalen har fået den foreløbige titel ”The International Centre for Interdisciplinary Solutions on AMR”. Efter planen skal centeret på sigt have mellem 400-500 ansatte i Danmark.
– Antibiotikaresistens er en kæmpe samfundsudfordring, der berører rigtig mange mennesker i hele verden. Derfor er det rigtig godt, at vi samarbejder på tværs af landegrænser om det her. I Danmark er vi allerede langt fremme inden for forskningen på området. Den viden skal vi dele og udvikle sammen med eksperter fra hele verden, så den gør en forskel for flest mulige, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Dagens underskrivelse sker på baggrund af længevarende drøftelser med blandt andre Verdensbanken om grundlaget for og placeringen af det fælles, internationale forskningscenter.
Forventningen er, at det skal etableres som et selvstændigt videns- og forskningscenter, som skal dannes gennem partnerskaber med ledende danske forskningsinstitutioner, internationale institutioner og relevante organisationer.
Medfinansiering fra Bill Gates
Før blækket endnu er tørt, har man allerede været i dialog med mulige investorer og samarbejdspartnere – heriblandt Microsoft-parret Bill og Melinda Gates, der driver en fond under samme navn. Det skriver Dagbladet Børsen.
– Det handler om at finde medfinansiering dels fra andre lande, men også organisationer og fonde, og der er Gates Foundation en af dem, vi er i dialog med, fortæller miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Børsen.
Han mener også, at forskningscentret vil give danske virksomheder en tilskyndelse til at satse mere på AMR-området.
Tidligere i år skød Novo Nordisk Fonden 1 mia. kroner ind i kampen mod antibiotikaresistens.
Fonden ”Repair Impact Fund”, der er lanceret af Novo Holdings, har fået en kapital på 1 mia. kroner til at investere i ca. 20 lovende projekter i Europa og USA i de kommende år.
– Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod sundheden, som verden står overfor. Oprettelsen af denne nye fond afspejler vores vision om at yde betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd, sagde den daværende bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, tilbage i februar.
Fonden oplyser over for Børsen, at det endnu er for tidligt at udtale sig om et muligt samarbejde med det nye forskningscenter.
Alvorlig global udfordring
Antibiotikaresistens (AMR) er en alvorlig global udfordring, som kan skabe betydelige udfordringer i sundhedsvæsenet, miljøet og fødevareerhvervet.
Herhjemme har der især været fokus på svine-MRSA i de danske svinestande, da MRSA er en stafylokok-bakterie, der er resistent overfor antibiotika og pencillin, og kan smitte fra dyr til mennesker.
– Danmark er internationalt anerkendt for vores arbejde med antibiotikaresistens både hos mennesker og husdyr. Derfor vil det være godt med et nyt center i Danmark. Det giver os endnu bedre muligheder for i fremtiden at forblive førende på området i takt med, at topforskere kommer til Danmark for at arbejde med den store udfordring, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod folkesundheden, understreger sundhedsminister Ellen Trane Nørby:
– Allerede i dag dør omkring 33.000 europæerne hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. På globalt plan anslår WHO en vækst til 10 millioner mennesker årligt i 2025 og dermed flere end der dør af cancer. Den udvikling skal vi have vendt gennem et internationalt samarbejde. Derfor er jeg meget glad for og stolt over at Danmark nu bliver centrum for et stort nyt internationalt videns- og forskningscenter, der skal arbejde med af finde de nye, konkrete løsninger, det på et område, hvor Danmark er et foregangsland, siger ministeren.
I Danmark er antibiotika receptpligtig, men i mange lande, særligt uden for Europa, kan man købe antibiotika uden recept, og det medfører et meget stort forbrug. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistente).
– Antibiotikaresistens er et enormt problem ikke mindst for udviklingslandene. Denne problematik vil være en vigtig del af det fremtidige centers aktiviteter, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Efter udenlandsrejser er der således også risiko for, at man tager resistente bakterier med tilbage til Danmark, hvor de måske kan sprede sig.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
