Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Nyt grundforskningscenter på AU må åbne med corona-restriktioner

Åbningen af nyt grundforskningscenter i diskrimination på Aarhus BSS påvirkes af covid-19.

Vi må blive ved med at investere i de danske universiteter, hvis vi vil bevare den stærke økonomiske position. Foto: Aarhus Universitet

Fredag den 28. august skulle have været en festdag på Aarhus Universitet, hvor man kunne fejre åbningen af det nye grundforskningscenter i diskrimination på Aarhus BSS. 

Desværre er universitetet i Aarhus særligt påvirket af de aktuelle udbrud af covid-19, hvilket også har påvirket den officielle åbning af “Center for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination” (CEPDISC). Det fortæller professor i statskundskab, Kasper Lippert-Rasmussen, der står i spidsen for det nye center. 

– Arbejdet i forskningscentret er gået i gang, men åbningsarrangementet er aflyst på grund af corona. Derfor har åbningen af centret også været et noget anderledes forløb, end vi havde forestillet os, siger centerlederen. 

CEPDISC har fået en bevilling på 62 mio. kroner over seks år fra Danmarks Grundforskningsfond til at forske i; hvad er diskrimination? Hvorfor er diskrimination moralsk kritisabelt? Hvorfor diskriminerer vi, og hvad kan vi gøre for at forhindre diskrimination? 

Selvom forskere er gået i gang med arbejdet, har det været en noget anden start, end forskerne havde håbet på, fortæller Kasper Lippert-Rasmussen, der har forsket i diskrimination i mere end 10 år. 

– Den første uge kunne vi være på centeret, men derefter blev AU lukket ned. Som det er nu, kan vi ikke mødes, fordi AU har påbudt medarbejdere at arbejde hjemme i størst mulig udstrækning, siger han og uddyber;

– Hvis vi alle kendte hinanden vældig godt, ville det være et mindre problem at mødes på zoom. Men i og med, at vi er et nystartet center, er nogle ting lidt sværere at koordinere online, end når man sidder i samme rum, og når man ikke kender hinanden specielt godt.

Hvorfor diskriminerer vi?
Ifølge centerlederen kan meget af forskningen på nuværende tidspunkt klares hjemmefra, fordi centeret netop er nystartet. Men på længere sigt bliver det en udfordring, hvis nedlukningen fortsætter; 

– Vi har fået tre måneders forlængelse på bevillingen og med mindre, der pludselig kommer to måneders nedlukning i efteråret, tænker jeg, at vi kommer efter det. Der er mange ting, vi stadig kan lave, selvom det foregår hjemmefra, siger Kasper Lippert-Rasmussen, der selv er i gang med et projekt om algoritmisk diskrimination.

Og hvad er det så mere præcist, forskerne i CEPDISC skal undersøge de kommende seks år? For det første vil forskerne bidrage med en diskussion af selve diskriminationsbegrebet, idet der er forskellige opfattelser af diskrimination.  

– Vi lever i et samfund, som bliver mere diverst og derfor rejser flere diskriminationsproblematikker. Der er stigende opmærksomhed på diskriminationsspørgsmål, og folk italesætter mere situationer, som indebærer diskrimination. Tidligere var der især tale om diskrimination på baggrund af race og køn, mens vi i dag også taler om diskrimination mod overvægtige eller diskrimination afhængig af, hvor attraktiv man ser ud. Det er en illustration af, at stadig flere samfundsmæssige problemer bliver italesat i en diskriminationsoptik, fortsætter Kasper Lippert-Rasmussen.

For det andet vil forskerne undersøge, hvorfor folk mener, at diskrimination er moralsk kritisabelt. Det kan for eksempel være aldersdiskrimination, hvor ældre kommer bagerst i køen i sundhedsvæsenet, fordi man får større gevinst af at donere et organ til en ung person, som har flere år tilbage af livet.

Det tredje hovedspørgsmål, som CEPDISC vil besvare, er, hvorfor folk diskriminerer, og hvad man kan gøre for at forhindre diskrimination. Folk er ikke nødvendigvis klar over, at de diskriminerer. Det sker ofte helt ubevidst. Spørger man folk direkte, om de diskriminerer, vil de ofte svare nej. Når man så tester dem i eksperimenter, forskelsbehandler de ikke desto mindre ofte på baggrund af race, køn og andre parametre. 

– Vores forskning vil forhåbentlig få folk til at reflektere over, hvad diskrimination er, og hvad de ser som problematisk ved diskrimination, og måske være med til at give dem bud på, hvad vi kan gøre for at mindske mængden af diskrimination i samfundet, siger centerleder Kasper Lippert-Rasmussen

Langsigtet værdi for Aarhus BSS’ forskningsmiljø
CEPDISC er en del af Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, hvor størstedelen af centrets forskere er ansat. Desuden vil det trække på flere internationale samarbejder, for eksempel i form af et advisory board med forskere fra blandt andet Harvard og Oxford og en årlig international konference, hvor centret vil fremlægge sine resultater. 

– Det giver blivende værdi for Aarhus BSS og forskningsmiljøet her at få en så stor og langsigtet bevilling som den til et centre of excellence. Det giver en betydelig synlighed – ikke mindst internationalt – og en økonomi til at tiltrække topkapaciteter, som vil danne relationer til forskerne her og øge rekrutteringen af nye store forskere nu og for eftertiden, siger prodekan for forskning på Aarhus BSS Per Baltzer Overgaard.

– Endelig er det spændende, at Kasper Lippert-Rasmussen samler så mange forskellige fagligheder til at forske i diskriminering. Der vil blive brudt nyt land i forhold til de metoder, som nu vil blive brugt på dette forskningsområde, tilføjer prodekanen. 

OM CENTRET:

  • CEPDISC står for “Centre for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination” eller “Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination”.
  • CEPDISC er blevet til efter indstilling fra Danmarks Grundforskningsfond til en centerbevilling over seks år fra august 2020.
  • Professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen er centerleder.
  • Andre forskere tilknyttet CEPDISC er lektor Göran Duus-Otterström, docent Marion Godman, postdoc Ditte Marie Munch-Jurisic, lektor Lasse Laustsen, professor Michael Bang Petersen, professor Kim Mannemar Sønderskov, professor Lotte Thomsen og adjunkt Fabio Wolkenstein.
  • CEPDISC kobler som noget nyt perspektiver fra etik og politisk filosofi med indsigter fra socialpsykologi og politisk psykologi.
  • CEPDISC vil bl.a. lave studier med registerdata og eksperimenter med deltagelse af befolkningen.

Kilde: Aarhus Universitet. 

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.