“DRNF Chair” er navnet på Danmarks Grundforskningsfonds nye virkemiddel, som skal hjælpe de danske universiteter med at tiltrække og rekruttere topforskere fra udlandet.
Det skal være med til at styrke forskningsmiljøerne, og fonden har afsat i alt 200 mio. kr. frem til december 2024, som universiteterne kan ansøge om tre gange årligt.
Men lanceringen af DRNF Chair-virkemidlet betyder også, at et andet populært professorat udgår.
Fonden har nemlig valgt at lave en omprioritering i deres uddelinger, derfor bliver Niels Bohr Professorat ikke længere uddelt, og det sidste udløber i 2022.
I stedet vil Grundforskningsfonden altså fokusere på at give bevillinger til opstart af forskningsaktiviteter, som kan understøtte eller styrke rekrutteringen af internationale topforskere.
– Tilskud til opstart af forskningsaktiviteter benyttes i høj grad til at gøre stillinger attraktive i udlandet. For at være konkurrencedygtige har danske universiteter derfor et behov for også at kunne tilbyde fleksible midler til at opstarte forskningsaktiviteter, når de ønsker at rekruttere topforskere fra udlandet, siger bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, Jens Kehlet Nørskov.
Alle forskningsområder er velkomne – også på tværs
De 200 mio. kr., som der i alt er afsat til DRNF Chair-virkemidlet, betyder, at der årligt vil være omkring 40 mio. kr. at ansøge om.
Og da det er muligt at ansøge om bevillingerne tre gange om året, hvor de giver en til to bevillinger pr. gang, vil det gennemsnitlige beløb pr. ansøger ligge på omkring fem til ti mio. kr.
Dog skriver fonden, at det vil være muligt at få bevilliget op mod 20 mio. kr., hvis der forelægges meget overbevisende argumenter. Det vil dog kun forekomme i sjældne tilfælde.
Desuden opfordrer fonden til, at universiteterne søger inden for alle forskningsområder – også meget gerne på tværs.
Universiteterne kan ifølge Danmarks Grundforskningsfond søge bevilling til gennemførelse af start-up-forskningsaktiviteter, hvilket f.eks indebærer anskaffelse af udstyr, lønninger til unge forskere og ph.d.-studerende, seminarer, rejseomkostninger eller forbrugsartikler.
Bevillingen kan ikke anvendes til løn af fastansat personale eller til den internationale topforsker.
Niels Bohr-professorerne bruger omkring 50-100 procent af deres tid ved de danske forskningsmiljøer, og de seks nuværende og aktive bevillingsmodtagere har fået op mod 30,9 mio. kr. hver.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.