Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Nyt skib skal styrke dansk forskning på Arktis

DTU har fået 170 millioner i statslig medfinansiering til at erstatte Dana.

Forskningsskibet Dana. Billede af Heidi Andreasen.

Danmarks nuværende forskningsskib DANA har over 40 år på bagen. Derfor har Danmarks Tekniske Universitet – og herunder Dansk Center for Havforskning – længe argumenteret for at få regeringsstøtte til opførslen af et nyt og moderne forskningsskib. 

Med efterårets nye forskningsreserve er anmodningen blevet hørt, og der sættes midler af til delfinansiering af et nyt skib. Nærmere bestemt 50 millioner i 2021 og 60 millioner i både 2022 og 2023. 

En af dem, der har arbejdet på at få forespørgslen godkendt, er forskningsordfører for de Konservative Katarina Ammitzbøll. Hun mener, at et moderne og teknologisk veludstyret forskningsskib er alfa og omega, hvis Danmark skal beholde sin dominerende plads som havforskningsnation. 

Skal opfylde flere behov

– Vi er en arktisk nation. Den arktiske forskning har i mange år været det, der gav os en aktie i at sidde med i eksempelvis Det Arktiske Råd. Vi har fået international anerkendelse og bidraget med vigtig viden. Men lige nu har vi ikke noget ordentligt fartøj at sejle i deroppe, og det er et problem, siger hun.

Katarina Ammitzbøll glæder sig over den politiske øremærkning af penge til et nyt skib. Det er nødvendigt, fordi det nuværende forskningsskib DANA ikke er funktionsdygtigt. Derfor må forskere tit tomle og håbe om et lift af forsvaret til de arktiske farvande, hvilket ikke er optimale forskningsvilkår, mener hun. 

– Vi har ikke et rigtigt forskningsskib med de faciliteter, som et moderne skib kræver. Det gamle skib kan ikke rigtigt sejle deroppe, og det kører desuden på en gammel dieselmotor, siger hun.

Et forskningsskib, der kan sejle ved arktiske områder som Grønland, Island og det nordlige Norge, skal opfylde flere behov. I DTU’s brev til Folketinget fra januar 2020 understreges behovet for en bred forståelse af havets fysiske, kemiske og biologiske tilstand. I dag er viden om biodiversitet, geologien og og naturressourcerne deroppe relativt begrænset, fremgår det. 

Laboratorieplads og multiforskning

Samtidig er det arktiske område et strategisk hot spot for både kommerciel udvinding i form af fiskeri og international sejlads samt klimaundersøgelser, der skal adressere og håndtere den store nedsmeltning af is. 

Danmarks geografiske placering og Rigsfællesskabets udstrækning gør det oplagt, at danske forskere skal være først med viden, der kan kortlægge og bidrage til en forståelse af havene deroppe. Det mener Dennis Lisbjerg, leder af maritim service ved DTU Aqua. 

– Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne ses tydeligst. En forståelse af de bagvedliggende mekanismer er vigtige, hvis man vil være med til at besvare de forskningsspørgsmål, der er mest oppe i tiden. Derfor er adgang essentiel, siger han.  

Et nyt og moderne forskningsskib skal kunne flere ting, og Dennis Lisbjerg giver tre konkrete eksempler. Først og fremmest skal der monteres nye sensorer, som blandt andet sidder under skibet, og giver adgang til at måle på vandet, havstrømmene og de geologiske overflader i dybden. Med de rette sensorer kan forskere måle på alt fra vandets saltholdighed til hvilken retning, de forskellige vandmasser bevæger sig i, fortæller han.

Det nye skib vil blive 65 meter langt og have plads til 34 personer ombord. Det skulle gerne sikre en anden prioritet, nemlig god plads til laboratorier og udstyr ombord. 

– Skibet bliver mere velegnet til multidisciplinær forskning end vores nuværende forskningsskib. Det er vigtigt at kunne have mange forskere med samtidigt, så man kan undersøge mere ting på samme lokalitet. Nogle forskere kan forske i atmosfæren, mens andre tager vandprøver eller udfører biokemiske forsøg, fortæller Dennis Lisbjerg.    

Ikke luksusudgaven 

Foruden muligheden for større ekspeditioner og mere data er et tredje og vigtig punkt at få stor dækplads til nye teknologiske instrumenter. Fra det nye skib skal man eksempelvis kunne udsætte AUV’er (autonomous underwater vehicles), som er undervandsrobotter, fortæller Dennis Lisbjerg.

Han understreger, at selvom DTU glæder sig over den betydelige statslige medfinansiering, så mangler der stadig penge fra andre sponsorer. Skibet vil koste 320 millioner, hvoraf regeringen bidrager med 170 millioner. DTU finansierer selv 100 millioner og satser derfor på minimum 50 millioner i fondsstøtte.

Med det budget er der dog lagt op til en basismodel af et forskningsskib fremfor luksusudgaven, bemærker Dennis Lisbjerg.

– Med de 320 millioner har vi ikke lagt op til en forkromet løsning. Men vi har også prøvet at være realistiske i forhold til de midler, vi håber at kunne fremskaffe. Vores ambitioner er selvfølgelig større, og det her skal ses som en minimumspakke, siger han.

 På DTU regner man med, at skibet står færdigt engang i midt 2025. Lige nu afvejer man, hvorvidt man skal sætte udbuddet i gang hurtigst muligt eller vente på, at der kommer flere fondsmidler til en eventuel opgradering af skibets sejle-evne og udstyrspakke, tilføjer Dennis Lisbjerg. 

Lige nu er DTU Aqua i gang med en afsøgningsfase, hvor de vil i dialog med fonde om støtte til opførelsen af skibet. Hvorvidt det skal bygges på dansk eller europæisk grund er endnu uvist, da DTU som offentlig institution skal sætte større opgaver i åbent udbud.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.