Selvom der er kommet flere kvinder i academia over de sidste 60 år, er der stadig forskelle, når man sammenligner antallet af akademiske publikationer og citeringer kønnene imellem. Mandlige forskere ligger konsekvent højere, hvilket har affødt en tendens til at formode, at mænd publicerer resultater af højere kvalitet.
Men det er en myte, konkluderer et nyt og omfattende studie udført af henholdsvis IT-Universitetet i København og Center for Complex Network Research ved Northeastern University i Boston. Kontrollerer man for aktive år på publiceringsmarkedet, så forsvinder forskellen nemlig.
Science Report har interviewet professor ved IT-Universitetet Roberta Sinatra, som er en af forskerne bag det kvantitative studie.
Vi bør passe på med at favorisere kriterier, hvor vi ved, at mændene står stærkere.
Hun mener, at de nye resultater bør føre til ikke alene opfølgende studier af kønsforskellene men også et delvist opgør med akademiske bedømmelser baseret på antal af citeringer og publikationer.
Samme akademiske produktivitet
– Vi så i vores indledende studier, at der var nogle statistiske forskelle mellem mænd og kvinders karrierer i academia. Og vi vidste, at mænd publicerer mere end kvinder og bliver citeret oftere. Det interessante var at kigge på, hvorfor den ulighed opstår, siger Roberta Sinatra.
– Det er lidt en hønen og ægget-problematik, som er svær at tackle. Udgiver kvindelige forskere færre publikationer, fordi kvaliteten af deres research er lavere, eller fordi de simpelthen producerer mindre? Eller er det en tendens, at kvinder ikke har de samme muligheder for udgivelse som mænd? Det er svært at måle, med mindre man har en så omfattende datamængde, som vi havde, uddyber hun.
Med en så omfattende datamængde som 1,5 millioner akademikere på tværs af 13 discipliner og 83 lande mellem 1995 og 2010 havde forskerne god mulighed for at undersøge fænomenet nærmere. Metodisk har de sammenlignet mænd og kvinder med nøjagtig samme karriereprofil i form af uddannelsessted, titel og fagområde.
Studiet konkluderer entydigt, at når alle akademiske kvalitetsparametre mellem en mandlig og en kvindelig forsker er ens, så er der kun én afgørende forskel. Det er antallet af aktive år i forskerverdenen og herunder frafaldsraten.
Omkring syv-otte år inde i deres karriere, træder flere kvinder ud af de akademiske stillinger, og det giver dem en lavere publiceringsrate. Det lyder måske som et trivielt fakta, men studiets tilgang er helt ny, og det er første gang, at man har kunnet kontrollere for så mange faktorer, understreger Roberta Sinatra.
Diskriminerende at vurdere ud fra citationer
Den nye viden giver anledning til at undersøge, hvorfor flere kvindelige forskere forlader universiteterne, mener hun. Hun understreger, at studiet ikke afdækker årsagerne bag frafaldet. Ikke desto mindre er det dybt problematisk.
– Den eneste forskel i produktivitet skyldes kvinders højere frafald. Det er som sådan ikke et problem, at forskere forlader deres felt eller skifter karriere. Men når der er så stor forskel i dropouts mellem mænd og kvinder, betyder det, at systemet ikke udnytter al potentialet i de kvindelige forskere, siger hun.
Derudover kan mekanismen nemt blive selvforstærkende, og den skaber ulige konkurrencevilkår mellem kønnene, tilføjer hun.
– Når forskere sammenlignes og skal i betragtning til legater eller stillinger, så er citeringer og antal udgivelser ofte et vurderingskriterium. Men vi bør passe på med at favorisere kriterier, hvor vi ved, at mændene står stærkere. Så bliver det en selvforstærkende effekt, og det bliver sværere for kvinder at træde ind i forskning igen efter en pause på et par år, hvor de er kommet “bagud”. På trods af, at de er lige så dygtige, uddyber Roberta Sinatra.
Ifølge hende er det særligt vigtigt at være påpasselig i Danmark, hvor beslutningstagere inden for universitetsverdenen refererer til Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). BFI bruges nemlig både til at uddele midler og vurdere performance ud fra.
Nyt studie om kønsbias i akademiske tidsskrifter
Roberta Sinatra fortæller, at hun i kølvandet på resultaterne har igangsat et nyt opfølgende forskningsprojekt. Hun vil undersøge, hvorvidt der hersker et kønsbetinget “citations-bias” i måden, hvorpå forskere refereres i tidsskrifter.
– En anden måde at tilgå problemet, når nu kvaliteten af mænd og kvinders arbejde er ens, er at undersøge citationer. Såfremt du ændrer kønnet på afsenderen af en akademisk tidsskriftartikel, bliver den så citeret mere, spørger hun nysgerrigt.
Til det formål har Roberta Sinatra netop modtaget et Sapere Aude-legat fra Danmarks Frie Forskningsfond, der gives til unge og talentfulde forskere, som brænder for et emne.
For nu håber hun også, at flere forskere og beslutningstagere vil bruge resultaterne fra hendes nylige studie “Historical comparison of gender inequality in scientific careers across countries and disciplines” til at iværksætte tiltag.
Særligt vigtigt er det at arbejde med en fastholdelsespolitik på alle niveauer af kvindelige forskeres karrierer. Ikke kun i starten. Derudover bør det kortlægges, hvorfor kvinder dropper ud af forskningsmiljøerne efter syv-otte år. Om det er på grund af eksempelvis barselsorlov eller mangel på fastansættelse som adjunkt, påpeger hun slutteligt.
