Professionshøjskolerne skruer op for forskningsaktiviteter

Forskningsindsatsen på de danske professionshøjskoler er øget markant i løbet af de seneste år.

Det viser nøgletal fra Danske Professionshøjskolers videnregnskab fra 2019, der kaster lys over udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskolerne.

Dette kommer blandt andet til udtryk i, at stadig flere ansatte på professionshøjskolerne har en Ph.d.-baggrund, og at forsknings- og udviklingsmedarbejderne bruger mere tid på forskning end tidligere.

– Det betyder, at den forskning, der foregår på professions-højskolerne, kommer ud i faget – i undervisningen og ud i professionerne, siger formand for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.

Ifølge Stefan Hermann er det væsentligt, at forskning ikke kun foregår på universiteterne, men at også professionshøjskolerne er en del af forskningsmiljøet.

– Når vi som professionshøjskoler har så tæt kontakt til praksis, er det vigtigt, at vi er en del af forskningsmiljøet og hele tiden er med til at øge viden på centrale velfærdsområder som folkeskolen, børneområdet og sundhedsområdet, siger han og uddyber:

– Det er vigtigt, at vores institutioner også bedriver forskning, fordi vi med vores tætte samspil med for eksempel daginstitutioner og sygehuse kan noget andet end universiteterne, og fordi forskningsopgaven skal knyttes til uddannelsesopgaven for at have langsigtede virkninger på praksis. Han tilføjer, at de også ofte har forskningssamarbejder med universiteterne.

Læs også: Ny prorektor på VIA University College vil fremme forskningen 

Mere forskning – bedre uddannelser
Fra 2018 til 2019 er antallet af medarbejdere på professionshøjskolerne, der forsker, steget med 3%, og fra 2014 og til 2019 er antallet af forsknings- og udviklingsmedarbejdere med en Ph.d.-baggrund steget fra 279 til 436, dvs. mere end 50%.

Også antallet af undervisere med en Ph.d.-baggrund er næsten fordoblet siden 2014 med en stigning fra 8% til 15% af det samlede antal undervisere.

Antal undervisere med ph.d fra 2014 til 2019. Kilde: Danmarks Professionshøjskoler

Når forskningsaktiviteterne er steget på denne måde i løbet af de seneste år, skyldes det en ambition om, fra Danske Professionshøjskolers side, hele tiden at udvikle ny og anvendelsesorienteret viden for professionerne. Det skal være med til at skabe bedre uddannelser, som bygger på ny og aktuel viden, og til forbedre den praksis, de studerende skal ud i som færdiguddannede.

– Det er vigtigt, at de studerende og de fagfolk, der er ude i professionerne, har viden om den nyeste forskning, som de med professionel dømmekraft omsætter som håndværk i praksis. Der sker meget på professionsområderne, og tingene kan hurtigt ændre sig – tag f.eks. børneområdet; her er der kommet meget ny viden til og området ser meget anderledes ud end for bare 30 år siden, siger Stefan Hermann.

Større ekstern finansiering
Professionshøjskolerne har også været gode til at tiltrække penge udefra.

Af videnregnskabet fra Danske Professionshøjskoler fremgår det, at omfanget af den eksterne finansiering udefra, som kommer ud over den årlige statslige bevilling til ”praksisnær forskning og udvikling”, er øget i omfang. Den eksterne finansiering bidrager med 613.000 kr. for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling, der lyder på 294 mio. kr.

Omfanget af de eksterne bevillinger kan variere meget fra år til år, indvender Stefan Herman, men siden 2014 er den eksterne finansiering af professionshøjskolerne steget med hele 58%, viser videnregnskabet. Disse midler kommer først og fremmest fra ministerier og styrelser og fra private kilder, men også fra kommuner og regioner, EU-midler, fonde og organisationer.

Fordelingen af ekstern finansiering i 2019. Kilde: Danmarks Statistik

Læs også: Flere private forskningspenge på professionshøjskolerne 

Ambitionen fra Danske Professionshøjskoler er, at det skal være en stadig større gruppe af medarbejdere, der forsker, og at forskningen skal vedblive at leve op til internationale anerkendte definitioner – den såkaldte Frascati-manual for forskning og udviklingsaktiviteter.