samfund

Prorektor på RUC: Citizen Science er vejen frem

Forskning og videnskab skal demokratiseres via dialog og involvering af borgerne. “Vi skal i højere grad gøre borgerne til aktører i stedet for nogen, man udforsker eller forsker for,” siger Peter Kjær.

Af - 24. november 2019

Peter Kjær, prorektor på RUC:"Der skal være en bredere legitimitet omkring forskning, og de resultater som forskningen bidrager med." Pressefoto: RUC

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Citizen Science – eller den fordanskede udgave “borgervidenskab” – vinder mere og mere indpas nationalt som internationalt.

Eksempelvis blev Citizen Science projektet, HavBlitz, igangsat i september i år, som ved projektets afslutning i 2020 håber at have involveret 400 danskere.

Her skal de være med til at indsamle vandprøver på forskellige lokaliteter langs Danmarks kyst for at undersøge, hvilke arter, vi har, og hvor man kan finde dem.

Ligesom HavBlitz forbindes Citizen Science ofte som et middel for forskere til at indsamle større mængder data, altså crowdsourcing, men det er en forsimpling af begrebet, mener Alan Irwin, professor på Copenhagen Business School og manden bag begrebet og bogen Citizen Science fra 1995.

– Citizen Science skal ses ud fra et større perspektiv, der har potentiale til at forgrene sig i samfundet og påvirke, hvordan viden og samfund spiller sammen, siger Alan Irwin.

Den præmis er Peter Kjær, prorektor på Roskilde Universitet, enig i, og han advokerer derfor, at Citizen Science er vejen frem.

– Citizen Science handler om relationen mellem ekspertise og borgere – eller forskere og lægmand – og hvordan videnskaben åbnes for befolkningen, så vi får demokratiseret adgangen til den viden, der bliver produceret, siger Peter Kjær.

– Samtidig medfører den grønne omstilling, at vi investerer store ressourcer i grøn forskning. Og hvis de her penge skal gives godt ud, skal vi overveje, hvordan vi skaber en forskning, der er involverende på en anden måde. Der skal være en bredere legitimitet omkring forskning, og de resultater som forskningen bidrager med, fortsætter han.

Demokrati og dialog
Potentialet for Citizen Science har mange dimensioner, men ifølge Peter Kjær er det især væsentligt at fokusere på, hvordan Citizen Science kan genetablere tilliden til forskerne, øge forskningens kvalitet og forøge borgernes muligheder for at deltage i den offentlige debat.

Vi skal i højere grad gøre borgerne til aktører i stedet for nogen, man udforsker eller forsker for

Hvorfor det er nødvendigt at styrke forskning og videnskaben på disse parametre, skyldes blandt andet, at forskere i en specialiseringsproces i højere grad har afskærmet sig, fortæller Peter Kjær.

– Forskningen er i løbet af de sidste årtier blevet mere specialiseret og laboratoriebaseret. I den her proces er forskerne blevet et meget stærkt ekspertsystem, hvor man ofte først lukker befolkningen ind, når resultaterne foreligger, men det har også ført til en større distance mellem forsker og borger, siger han.

Den distance er ikke været gunstig for nogen af parterne. På den ene side risikerer vi at forske og udvikle teknologier, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske problemstillinger, som befolkningen oplever, og på den anden side oplever borgere, at de ikke bliver hørt eller inkluderet.

Borgerne skal derfor involveres langt mere – de skal inviteres ind i maskinrummet, og de skal invitere til dialog ved at indbyde til samarbejde, ifølge Peter Kjær.

Helt grundlæggende handler det altså om demokrati.

– I et samfund som Danmark, hvor vi investerer meget i forskning, er det væsentligt at have fokus på forholdet mellem, siger Peter Kjær.

– Der er behov for en dialog om, hvilke problemer vi udforsker og ved at inddrage borgerne i forskningsprocessen skabes en anden form for bevidsthed og delagtighed, fortsætter han.

Alan Irwin, professor på CBS og forsker i Citizen Science, er enig i den præmis.

Ifølge ham har Citizen Science potentialet til at starte dialogen mellem borger og forsker for at finde ud, hvad videnskab kan eller ikke kan, og hvad forholdet mellem videnskab og de rigtige verdensproblemer hænger sammen.

– Citizen Science handler om borgerskab – at borgere involveres. Det får folk til at stille spørgsmål som, hvorfor er fuglen, vi så ofte ser, her ikke mere. På den måde har den en masse gode elementer som kan være brugbart videnskabeligt,  siger Alan Irwin.

– Citizen Science er altså ikke en generel filosofisk eller politisk diskussion. Det handler primært om, at folk forsøger at finde ud af, hvad der foregår. Målet er derfor ikke, hvordan man forbedrer selve forskningen, men hvordan man får borgerne involveret.

Udover at dialog er med til at afsøge forholdet mellem forsker og borger, og i den forbindelse være med til at prioritere, hvilken vej forskningen skal gå samt øge tilliden, vil dialog også give borgerne en bedre forståelse for de videnskabelige processer, som giver dem bedre forudsætninger for at forhold sig til videnskaben, fortæller Peter Kjær.

– Hvis man forstår, hvordan videnskaben fungerer, så vil man også i højere grad accepterer forskningens rolle. Men det handler også om, at hvis man forstår videnskaben, så har man også mulighed for at tage stilling til den på den anden måde, siger Peter Kjær.

Et stort forskningsprojekt
Det er dog stadig usikkert, hvor stor indflydelse eller hvad Citizen Science reelt kan. Selvom Citizen Science har gamle rødder – selv Darwin var en citizen scientist ifølge Alan Irwin – og selvom begrebet har eksisteret siden 1995, så mangler der stadig forskning på området.

Vi må se i det lange løb, hvad Citizen Sciences rolle bliver i det samlede landskab, men det er en lovende strategi

Det er derfor også stadig for tidligt at sige, hvorvidt Citizen Science reelt set er vejen frem.

–Vi skal blive klogere på de metodemæssige udfordringer i forhold til borgerinddragende dataindsamling, og så skal vi vide mere om, hvad der sker i mødet mellem borger og forsker. Vi skal altså opbygge noget erfaring med det som metode, siger Peter Kjær.

– Så i det store billede er det for tidligt at udtale sig om, hvad Citizen Science helt konkret kan bidrage med. Men i de projekter, jeg har set, synes jeg, at der er potentialer i det, eftersom vi kommer i dialog med mange flere mennesker og nye grupper. Vi må se i det lange løb, hvad Citizen Sciences rolle bliver i det samlede landskab, men det er en lovende strategi, fortsætter han.

Alan Irwin bekræfter den udmelding. Han er enig i, at man er i gang med at teste brugen og meningen af det set med demokratiske øjne.

Han opfordrer derfor også til, at forskere er mere åbne omkring, hvad Citizen Science er.

– Fordi Citizen Science er et gammelt fænomen, så ser det ikke ud til, at Citizen Science er en trend men i stedet en grundlæggende ide. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi ikke er for hurtige til at lægge os fast på, hvad det er. Vi skal i stedet betragte det som en form for åben innovation, siger Alan Irwin.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report