Der er en stor bredde og forankring af videnskabelig rådgivning især på universiteterne og på de uafhængige forskningsinstitutioner. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport: ‘The Danish Eco-System of Science for Policy’, som netop er udkommet.
– Forskningsrådgivning er højt på den internationale dagsorden. Adgang til viden og ekspertise er altafgørende, når samfundet skal løse komplekse problemer, siger rapportens hovedforfatter professor i forskningskommunikation ved Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen.
Det centrale spørgsmål, som rapporten svarer på, er, hvem der leverer rådgivningen, og hvilke mekanismer der findes til at rådgivere politikere og embedsmænd.
– Vi ser mange muligheder for at bruge videnskabelige eksperter i politikudvikling og myndighedsbetjening, siger professor David Budtz Pedersen, som er hovedforfatter på rapporten.
Rapporten afdækker ikke, i hvilket omfang rådgivningen bliver brugt, eller hvordan politikere og embedsmænd inddrager ekspertise.
Undersøger flere typer rådgivning
David Budtz Pedersen og medforfatter, adjunkt Rolf Hvidtfeldt, undersøger i rapporten 15 forskellige former for rådgivning. Undersøgelserne bygger blandt andet på litteraturstudier, lovgrundlag, interviews med førende forskningsrådgivere samt nærstudier af deres mandater, opgavebeskrivelser og kontrakter.
– Det har været interessant at kortlægge den store diversitet i rådgivningsformer, og se nærmere på de mange veje, hvorpå forskning finder vej til politik og beslutnigner, siger David Budtz Pedersen.
I rapporten konkluderer de to forskere, at den danske centraladministration og danske myndigheder har bred adgang til videnskabelig rådgivning og videnskabelige eksperter.
– Diversiteten i rådgivningsformer er både en styrke og svaghed. Styrken består i at myndighederne har mange forskellige muligheder for at inddrage faglig ekspertise. Svagheden er, at der ikke foregår læring eller koordination imellem de mange miljøer, der leverer den videnskabelige rådgivning, siger David Budtz Pedersen.
Skal sikre kvalitet i rådgivningen
Arbejdet på rapporten begyndte i december 2020 som en del af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råds (DFiR) arbejde med at undersøge og sikre kvaliteten af den rådgivning, der indgår i dansk politikudvikling.
– Der er ikke adgang til at undersøge rådgivning i forhold til de politiske beslutningsprocesser. Vores rapport, og meget af det arbejde der foregår på dette område internationalt, handler om, hvorvidt rådgiverne er i stand til at kommunikere forskning effektivt til politikere og embedsapparat, når og hvis de efterspørger det. Vores rapport konkluderer, at der er rig mulighed for at modtage og anvende rådgivning, siger David Budtz Pedersen.
Coronaepidemi blev startskud
Det var den nuværende epidemi, der fik Danmarks Forskningspolitiske- og Innovationspolitiske Råd til at interesse sig for at skabe et overblik over, hvem rådgiver det danske samfund forskningsbaseret. Det samme initiativ er blevet taget i en række EU-lande.
– Det er interessant at have et overblik over det økosystem, altså hvem der er med til at rådgive det danske samfund forskningsbaseret om fremtidige politiske beslutninger og initiativer, og det har vi fået med denne rapport, siger Frede Blaabjerg, formand for DFIR.
Genstand for debat
Torsdag bliver rapporten fremlagt på et seminar, som Europakomissionen og Danmarks Forskningspolitiske- og Innovationspolitiske Råd er værter for. Her skal rapporten udgøre oplægget til en diskussion om, hvordan fremtidens videnskabelige rådgivning skal se ud, så der både bliver skabt legitimitet, transparens og uafhængighed.
– Jeg håber, at rapporten kan være et godt diskussionsoplæg til seminariet i forhold til at komme med kvalificerede indspil til, hvordan vi kan gøre den forskningsfaglige rådgivning endnu bedre, siger Frede Blaabjerg og tilføjer:
– Jeg synes rapporten giver en indsigt i, at der er mange facetter af videnskabelig rådgivning i Danmark. Rapporten giver både et overblik over aktørerne og det kan politikerne, regioner og kommuner bruge, modsat kan man sige, at dem der leverer forskningsrådgivningen også får et overblik over de aktører, som har den opgave.
Både formanden for Danmarks Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske og professor David Budtz Pedersen understreger at coronaepedimien har lært os værdien af tværvidenskabelig rådgivning.
– Det er et vigtigt tidspunkt at se indad og diskutere, om vi er parate til at håndtere den næste krise eller epidemi. Andre komplekse politiske problemer som klima, energi og digitalisering kalder også på udbredt brug af videnskabelig rådgivere, siger David Budtz Pedersen.
