– For at kunne nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling, skal vi investere massivt i udviklingen af fremtidens teknologier. Det gør vi blandt andet med den her pulje. De projekter, vi støtter her, skal muliggøre udnyttelsen af det kæmpe potentiale, der ligger i vedvarende energi og er et vigtigt skridt på vejen til 2030.
Således lød udmeldingen fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse fra Ministeriet.
I puljen er der 128 mio. kr. og de skal gå til udvikling nye teknologier, der kan lagre og konvertere strøm fra f.eks. vind- og solenergi.
Det kan betyde, at man i langt højere grad kan udnytte den vedvarende energi på andre tidspunkter, end når den produceres.
Hos DI Energi er man meget positive over regeringens udmelding, da markedet vil vokse de kommende år.
Men det er ikke helt nok, hvis Danmark skal i front, mener de.
– Det er rigtig set, at regeringen satser på energilagring, men det er ikke nok med en bevilling alene i år. I 1970’erne begyndte Danmark at udvikle vindmøller, og det har taget tre årtier at nå til der, hvor vi er i dag. Hvis Danmark for alvor skal komme i front med lagring og konvertering af energi, er det nødvendigt med en langsigtet satsning på dette område, skriver branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis, på deres side.
Danmark skal indtage global lederrolle
Regeringen ønsker ikke kun at udvikle nationale løsninger, men de ser gerne, at Danmark bliver verdensledende på området.
Noget, som vi har reel mulighed for, mener ministeren.
– Danmark skal indtage en global lederrolle og blive frontløber på teknologi til lagring og konvertering af grøn strøm. Vi skal udvikle fremtidens grønne løsninger, og det har vi et godt udgangspunkt for med den viden og teknologi, der er udviklet i Danmark og særligt i den danske vindindustri. Det fundament skal vi bygge videre på, siger minister Dan Jørgensen
Puljen med de 128 mio. kr. vil derfor finansiere projekter, som er af markant og betydelig størrelse. Og så er den teknologineutral, hvilket betyder, at alle relevante teknologier på området kan komme i betragtning.
Og det vil Aalborg Universitet gerne.
For da nyheden rammer Twitter, er deres dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Henrik Pedersen, hurtig på tasterne:
– 400 energiforskere på AAU er godt i gang med at finde løsninger til fremtidens grønne energisystemer- bl.a. sammen med gode kolleger på DTU. Vi er klar til at tage endnu flere skridt for at opnå 70%-målet i 2030. Du hører fra os, Dan Jørgensen, skriver han.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.