Hvert forår bliver der hevet syv dage ud af kalenderen i videnskabens tegn, når Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder Forskningens Døgn.
Det mest succesfulde initiativ til videnskabsfestivalen er “Bestil en forsker”-ordningen, og sidste år blev der bestilt intet mindre end 672 foredrag med forskere fra bl.a. privatpersoner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
En af dem, der har benyttet sig af ordningen op til flere gange, er Regionshospitalet Silkeborg, som første gang bookede ph.d.-forsker i smerte Morten Høgh til en times foredrag.
– Foredraget hed “Mind over matter”, og var en gennemgang af hans ph.d.-projekt. Størstedelen af foredraget var meget beskrivende om hans observationer, hvilket var særligt teknisk, men folk var utrolig interesserede og sugede det til sig, siger AC-fuldmægtig på Center for Planlagt Kirurgi ved Regionshospitalet Silkeborg, Henrik Hansen.
Foredraget var planlagt en dato, hvor hospitalsmedarbejderne allerede temadag, derfor var de sikre på at få tyve tilmeldinger, som er minimumskravet for at få en forsker ud. Men hele 60 medarbejdere endte med at møde op for at overvære det.
– Jeg var egentlig faldet over Morten Høgh ved et tilfælde, fordi emnet passede til, at vi har en smerteklinik på hospitalet. Men efterfølgende sagde deltagerne til mig, om jeg slet ikke var klar over, at jeg havde inviteret en superstjerne. Så stor kredit til Ministeriet for at få så dygtige forskere med i ordningen, siger Henrik Hansen.
Vi får udbredt vores netværk
Hos det landsdækkende oplysningsforbund Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) afholder de minimum 50 debatmøder om året, derfor er de meget bekendt med at have forskere på besøg.
Men for omkring fire år siden blev de af forskerne selv gjort opmærksom på “Bestil en forsker”-ordningen, og siden har de flittigt benyttet af sig af den en til to gange under Forskningens Døgn.
– For os giver det først og fremmest en anledning til at tage kontakt til forskere, som vi ikke ellers ville have direkte kontakt med. På den måde kan vi opbygge nogle nye kontakter til forskningsverdenen. Normalt ser vi mere bredt efter eksperter, men her kan vi i stedet kigge mere snævert, siger sekretariatsleder hos DEO Rasmus Nørlem Sørensen og tilføjer:
– Vi kan også få kontakt til nogle forskere, som typisk har meget travlt, men som stiller sig til rådighed her.
DEO henvender sig til sine medlemmer og til dem, der tidligere har deltaget i et af deres foredrag eller debatmøder. Derfor er det den brede offentlighed, som forskerne formidler til her.
Og deres modtagelse har været rigtig god.
– Folk har været meget tilfredse med det. De har generelt været glade for at dykke ned i det, som forskerne snakker om, og som de ikke i forvejen har kendskab til. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor trænet forskerne er til at formidle, men vi hjælper ofte med at skære deres intro-oplæg til, så det kun er hovedpointerne, som er med, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Hos DEO holder de kun korte oplæg på fem-seks minutter, hvorefter de går direkte videre til spørgsmål fra salen, og det giver en rigtig god formidling, fortæller de.
Derfor hjælper de også gerne forskerne med at pege på de vigtigste dele af oplægget, som kan give deltagerne overblik, og så sætter de spørgsmålene fra deltagerne i kontekst, så forskerne har bedre har muligheder for at svare på bedste vis.
Og det er noget, som forskerne har været glade for.
– Det har de været meget glade for. Og de har særligt være glade for at være med et sted, hvor andre også tager et stort ansvar i forhold til formidlingen, så det fungerer begge veje, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Om “Bestil en forsker”-ordningen
For at tilmelde sig som forsker til “Bestil en forsker”-ordningen skal man som minimum være ph.d.-studerende, kandidat, ansat som videnskabelig assistent eller ansat i en offentlig eller privat virksomhed med forskning som primær opgave.
Som forsker får man mulighed for at dele ens viden med dem, som ens forskning handler om, man kan være med til at få mere videnskabelig fakta ind i den offentlige debat, og så kan man blive udfordret og få et nyt perspektiv på ens forskning.
Man får ikke noget honorar for at holde foredrag, men får dækket ens transportudgifter, og der er frist for oprettelse af foredrag som forsker d. 29. februar 2020.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
