De var oppe mod dygtige forskere fra hele Europa, og 18 tidsskriftartikler var i spil.
Men det var altså lektor Annika Agger og professor Eva Sørensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, der for nylig modtog en helt særlig pris.
De vandt ”AESOP Best Published Paper Award 2019”, som uddeles af universitetsnetværket ”Association of European Schools of Planning”, som er det største af sin slags i Europa.
Det er for deres tidsskriftsartikel ”Managing collaborative innovation in public bureaucracies”, som handler om de dilemmaer, der opnår, når den offentlige sektor skal skabe innovative løsninger.
– Det er et dejligt skulderklap at modtage denne pris. Jeg tror, at vi har ramt et emne, som optager vældig mange forskere såvel som praktikere. Vores forskning bidrager med viden, der kan bruges til at få en større klarhed over, hvordan offentlig styring udvikler sig, og hvad det betyder for offentligt ansatte,” siger Annika Agger.
Stigende forventning om innovation i det offentlige
Der er i dag en større forventning til, at offentlige ansatte skal arbejde med at skabe innovative løsninger – og gerne i sammenspil med borgerne.
Her er det særligt by- og regionsplanlæggerne, der forventes at arbejde målrettet med at skabe værdifulde innovative løsninger for samfund og borgere, og det er denne problematik, som de to forskeres tidsskriftartikel tager udgangspunkt i.
– Offentlige ledere og medarbejdere løber imidlertid ofte ind i en række dilemmaer mellem målsætningen om at fremme innovation og de hensyn, der i øvrigt kendetegner et offentligt bureaukrati, herunder ikke mindst hierarki, regelfølge, stabilitet og silo-organisering, siger Eva Sørensen.
De to forskere har derfor udviklet en taksonomi over, hvilke dilemmaer der kan opstå, når man skal arbejde med innovation i et offentligt system, og hvad den enkelte ansatte kan gøre.
Det har de gjort med udgangspunkt i, hvordan arbejdet med innovation opleves og håndteres af planlæggere i Københavns Kommune.
Og arbejdet er ikke færdigt endnu.
– Fremadrettet er der behov for at forske mere i, hvordan den offentlige sektor kan indrettes, så den understøtter offentlig innovation – uden at det går ud over andre vigtige offentlige opgaver, siger Eva Sørensen og uddyber:
– Global opvarmning, flygtningestrømme og radikale, demografiske ændringer er blot nogle af tidens store udfordringer. Vores forskning vil bl.a. fokusere på de dilemmaer og udfordringer, som vores politikere står over for i en tid, hvor de udsættes for et stadigt stigende pres om at finde nye innovative og virksomme, politiske svar på de store samfundsudfordringer,” siger Eva Sørensen.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.