De var oppe mod dygtige forskere fra hele Europa, og 18 tidsskriftartikler var i spil.
Men det var altså lektor Annika Agger og professor Eva Sørensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, der for nylig modtog en helt særlig pris.
De vandt ”AESOP Best Published Paper Award 2019”, som uddeles af universitetsnetværket ”Association of European Schools of Planning”, som er det største af sin slags i Europa.
Det er for deres tidsskriftsartikel ”Managing collaborative innovation in public bureaucracies”, som handler om de dilemmaer, der opnår, når den offentlige sektor skal skabe innovative løsninger.
– Det er et dejligt skulderklap at modtage denne pris. Jeg tror, at vi har ramt et emne, som optager vældig mange forskere såvel som praktikere. Vores forskning bidrager med viden, der kan bruges til at få en større klarhed over, hvordan offentlig styring udvikler sig, og hvad det betyder for offentligt ansatte,” siger Annika Agger.
Stigende forventning om innovation i det offentlige
Der er i dag en større forventning til, at offentlige ansatte skal arbejde med at skabe innovative løsninger – og gerne i sammenspil med borgerne.
Her er det særligt by- og regionsplanlæggerne, der forventes at arbejde målrettet med at skabe værdifulde innovative løsninger for samfund og borgere, og det er denne problematik, som de to forskeres tidsskriftartikel tager udgangspunkt i.
– Offentlige ledere og medarbejdere løber imidlertid ofte ind i en række dilemmaer mellem målsætningen om at fremme innovation og de hensyn, der i øvrigt kendetegner et offentligt bureaukrati, herunder ikke mindst hierarki, regelfølge, stabilitet og silo-organisering, siger Eva Sørensen.
De to forskere har derfor udviklet en taksonomi over, hvilke dilemmaer der kan opstå, når man skal arbejde med innovation i et offentligt system, og hvad den enkelte ansatte kan gøre.
Det har de gjort med udgangspunkt i, hvordan arbejdet med innovation opleves og håndteres af planlæggere i Københavns Kommune.
Og arbejdet er ikke færdigt endnu.
– Fremadrettet er der behov for at forske mere i, hvordan den offentlige sektor kan indrettes, så den understøtter offentlig innovation – uden at det går ud over andre vigtige offentlige opgaver, siger Eva Sørensen og uddyber:
– Global opvarmning, flygtningestrømme og radikale, demografiske ændringer er blot nogle af tidens store udfordringer. Vores forskning vil bl.a. fokusere på de dilemmaer og udfordringer, som vores politikere står over for i en tid, hvor de udsættes for et stadigt stigende pres om at finde nye innovative og virksomme, politiske svar på de store samfundsudfordringer,” siger Eva Sørensen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























