Flere tusinde ansøgere opdaterede febrilsk deres internetbrowser natten til d. 26. juli 2019 i håb om at få svar på, om de var blevet optaget på deres drømmeuddannelse.
Hele 65.714 ansøgere kunne ånde lettet op til tilbuddet om en plads – en stigning på én procent fra sidste år, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ikke overraskende må de populære uddannelser igen i år afvise mange håbefulde ansøgere, men bemærkelsesværdigt er den stigende interesse for de naturvidenskabelige og tekniske fag, de såkaldte STEM-uddannelser, som har opnået flere ansøgere.
Desuden kan flere universiteter byde en større andel kvindelige studerende velkommen – og det glæder dem.
Indsats med at tiltrække kvinder bærer frugt
En af de universiteter, der har haft succes med at få flere kvinder ind på uddannelserne, er Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
I alt 33 procent af deres pladser er blevet tilbudt til kvinder, det højeste antal DTU nogensinde har haft, og det er de ikke kommet sovende til.
– Den indsats, som vi har lagt de sidste mange år, ser ud til at bære frugt, men vi er klar over, at det er et langt sejt træk at ændre på mange års syn på ingeniørfaget som et ’mandefag’. Men vi går simpelthen glip af uundværligt talent, hvis vi ikke formår at tiltrække flere kvinder til STEM-uddannelserne, siger bachelordekan på DTU, Lars D. Christoffersen til DTU.dk.
Også Aalborg Universitet, AAU, og Aarhus Universitet, AU, kan glæde sig over flere kvindelige studerende.
4,7 procent flere kvinder har søgt ind på en ingeniøruddannelse på AAU, og det aarhusianske universitet har fået 31 procent flere på it-uddannelserne siden 2016.
Begge universiteter er glade over den positive udvikling, men understreger, at der ligger et stort arbejde i at tiltrække endnu flere fremadrettet.
STEM-uddannelserne hitter
”Science, Technology, Engineering and Mathematics” er områderne, som begrebet ’STEM-uddannelser’, dækker over.
Og de er et hit blandt mange ansøgere i år – hvilket erhvervsliv og politikere kun kan smile over, da der er stor efterspørgsel pga. mangel.
IT-Universitetet, ITU, måtte sågar igen i år afvise fire ud af ti ansøgere, som har haft stedet som førsteprioritet.
”Det er meget positivt, at så mange unge har lyst til at give sig i kast med en it-uddannelse. Vi befinder os midt i en digital transformation, og der er et stort samfundsmæssigt behov for de kompetencer, som en it-uddannelse giver,” siger studiechef på IT-Universitetet, Lene Rehder til ITU.dk.
Også AAU oplevede en stigning i ansøgere på ingeniørstudiet, mens Københavns Universitet har fået fuldt optag på deres to nye ’data-science’-uddannelser.
Syddansk Universitet, SDU, er dog de eneste, der oplever fremgang på særligt de naturvidenskabelige uddannelser med 19 procent i førsteprioriteter mod landsplanens tilbagegang på fire procent.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
