Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

SDU skal spare millioner

Universitetsdirektør Thomas Vind håber at kunne undgå fyringer.

Universitetsdirektør på SDU, Thomas Vind. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet

Syddansk Universitet skal spare næsten 40 millioner kroner i år og op til 50 millioner kroner næste år.

Det skriver TV 2 Fyn.

Besparelserne vil ramme Det Humanistiske Fakultet, TEK og Fællesadministrationen på SDU.

– Det har et omfang, hvor vi ikke kan udelukke, at det medfører afskedigelse af medarbejdere, siger universitetsdirektør Thomas Vind til TV 2 Fyn.

Besparelserne skyldes blandt andet, at SDU har måttet skære i antallet af studiepladser.

– Jeg kan endnu ikke sige konkret, hvor mange stillinger vi kigger ind i at skulle nedlægge. Det bliver først i slutningen af marts, at jeg kan være mere konkret om det, siger Thomas Vind.

Universitetsdirektøren håber, at det bliver muligt at undgå fyringer gennem frivillige fratrædelser.

Besparelser på 42 millioner kroner

Som hos flere andre danske universiteter er det ikke første gang, at Syddansk Universitet bliver ramt af besparelser. Det skyldes blandt andet regeringsbestemte besparelser og dimensionering af uddannelserne, hvor uddannelses- og forskningsministeriet har indskærpet, at optaget af studerende skal matche behovet på arbejdsmarkedet.

Læs også: Humaniora på KU skal spare – igen

I foråret 2019 kom det frem, at Samfundsvidenskab på SDU frem til 2021 skulle spare 42 millioner kroner på lønomkostningerne. Her blev Institut for Marketing & Management (IMM) hårdest ramt, da der her skulle spares omkring 13 millioner kroner.

– Tidsbegrænsede ansættelser som for eksempel adjunkt, postdoc, ph.d. eller videnskabelig assistent vil udløbe uden mulighed for at søge en ny stilling. Og de faste stillinger som lektor og professor vil ikke vil blive genbesat, når de forlades. Er den afgang ikke tilstrækkelig, kommer der afskedigelser, sagde Karsten Boye Rasmussen, lektor ved IMM og tillidsrepræsentant for Djøf ved SDU Samfundsvidenskab.

Til FORSKERforum sagde han videre, at institutlederen opfordrede folk til at søge væk, mens tid var.

Læs også: Humaniora på KU rammes af endnu en fyringsrunde

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading