Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Vi skal have mere fart på i forhold til klimaforandringerne - og det får vi ved at bringe mere viden i spil, siger leder af nyt klimacenter. Foto: iStock

Vi er “pinedød” nødt til at tænke anderledes, hvis vi skal løse klimaudfordringerne.

Derfor har Syddansk Universitet valgt at lægge alle deres klima-æg i én kurv og åbne et nyt center, som skal fremme banebrydende, klimaforskning og -uddannelse på tværs af alle SDU’s fakulteter.

Sådan lyder det fra klimaforsker Sebastian Mernild, der udover at være prorektor på SDU også står i spidsen for universitets nye center, SDU Climate Cluster.

– Udledningerne af CO2 har været stigende siden 1950’erne, og i dag er koncentrationen i atmosfæren på det højeste niveau i to millioner år. Hvis vi som samfund skal arbejde hen imod en grøn omstilling og klimaneutralitet i 2050, så er der et behov for, at vi begynder at tænke på tværs af videnskaberne, siger han.

Viden kan sætte mere fart på udviklingen

Det nye klimacenter skal derfor fremme tværfaglighed inden for den klimarelaterede forskning på SDU, der måske endda kan skubbe lidt på hastigheden af den grønne omstilling.  

– Den helt store udfordring i forhold til klimakrisen er hastigheden. Når vi kigger ind i klimasystemet, er der ingen tvivl om, at vi handler alt, alt for langsomt. Vi skal have mere fart på udviklingen, og det gør vi blandt andet ved at bringe mere viden i spil, siger Sebastian Mernild, der siden 2010 har været medforfatter på FN’s klimarapporter og var hovedforfatter på den seneste, IPCC Sixth Assessment Report (AR6).   

Læs også: Civil ulydighed i klimaets navn er demokratisk legitimt, siger forsker

I rapporten fremgik det blandt andet, at vi allerede når en temperaturstigning på 1,5 grader i starten af 2030’erne – og ikke i 2100, som det blev sat som mål i Paris-aftalen.

– Så der er jo et kæmpe gab mellem det, vi gør politisk, og det vi burde gøre. Det indikerer jo, at hastigheden for omstillingen er alfa og omega, siger han.     

”Største strategiske satsning nogensinde”

SDU Climate Cluster – eller SCC – skal med SDU’s egne ord fungere som en tværfaglig, missionsdrevet forskningsklynge, som ”understøtter klimadagsordenen og samfundets behov for bæredygtig omstilling”. Centret vil primært fokusere på felterne ’Climate Change’, ’Adaptation’ og ’Mitigation’, og SDU har afsat 112 millioner kroner til at centrets aktiviteter. 

– Det er den største strategiske satsning, SDU nogensinde har lavet. Vi prøver nogle nye ting af, og det er noget, vi både er meget spændte på og har store forhåbninger omkring, siger Sebastian Mernild.

Det er ikke kun på tværs af SDU’s fakulteter, at der skal arbejdes mere sammen i klimaets navn. Der vil også være et øget fokus på samarbejde med verden uden for universitets mure i form af erhvervslivet, industrien, offentlige organisationer og andre internationale vidensinstitutioner.

Faktisk er det et krav til de forskningsprojekter, SCC kommer til at finansiere, at man rækker ud mod eksterne samarbejdspartnere.

– Vi gør en masse på SDU, men SDU er jo ikke alene i verden. Det er vigtigt, at vi også er brobyggere ud imod både nationale og internationale universiteter, og der kan centrets virkemidler have virke med forskellig tyngde, bredde, dybde og hastighed, siger Sebastian Mernild.  

Læs også: Den gyldne trekant skal styrkes, hvis mere forskning skal blive til innovation

Etableringen af det nye center handler både om at forsøge at rykke på klimadagsordenen ved at skabe et nyt og måske bedre grundlag for vidensudvikling, men også om at positionere SDU i det klimarelaterede landskab inden for forskning, innovation, udvikling og startups via samarbejde med eksterne partnere.     

– Der er virkelig noget, der rører sig internationalt set i forhold til bæredygtighed, så der er kæmpe potentiale i markedet, så at sige.

Intern klimaforskningsfond   

I praksis kommer det nye center til at fungere som en fond, hvor SDU’s forskere kan søge midler til klimarelaterede forskningsprojekter. 

Ud af de i alt 112 millioner kroner, der er sat af til centret, vil 76 millioner blive fordelt fra 2022-25 og resten efter 2025. Helt konkret vil der være fem forskellige virkemidler i klimacentret, fortæller Sebastian Mernild.  

  1. Fem tværfaglige elitecentre, ét på hvert fakultet, hvor man kan søge 10 millioner kroner
  2. Fast track til pilotprojekter, hvor man kan søge 100.000 kroner årligt i højst to år. Skal modne forskningsprojekter til at søge større eksterne bevillinger
  3. Dele-ph.d’er, hvor SCC finansierer halvdelen af stillingen
  4. Postdoc-stillinger, som SCC finansierer
  5. Visting scientist; gæsteforsker fra et andet universitet  

Det vil fungere på den måde, at forskerne sender en ansøgning. Er det en ansøgning til et elitecenter eksempelvis vil den blive sendt ud i eksternt review hos de dygtigste forskere på området.

– Så går vi i dialog med ansøgerne og pingpong’er frem og tilbage. Når vi så synes, det er landet et godt sted, trykker vi på knappen, og så allokerer vi pengene ud, siger Sebastian Mernild og fortsætter:  

– Det er lidt en ny måde at gøre det på – måske en lidt mere missionsdrevet tilgang, hvor vi udvikler ideen i SCC sammen med forskerne og det eksterne ekspertpanel, sådan så vi former ideen i den retning, vi gerne vil have det i klimaklyngen, men selvfølgelig på baggrund af den buttom up-proces, der har været ude på institutterne og fakulteterne.

Sebastian Mernild er prorektor på SDU og vil frem til august være leder af det nye klimacenter, SDU Climate Cluster. Foto: SDU

Ser man mod de store fonde arbejder de mere og mere strategisk med missionsdrevne opslag, og det er den bevægelse, som SCC prøver at lægge sig i slipstrømmen af, som Sebastian Mernild siger.

Dels fordi de kan lære af det og arbejde sig finde frem til, hvordan man laver den gode tværfaglige forskningsansøgning – men også fordi vi gerne vil vise fondene, at der er fremtid i den tværfaglige tankegang.   

– Vi kan desværre se, at der er en ganske lineær tendens, når det kommer til tværfaglige forskningsansøgninger – jo mere tværfaglighed, des større chance er der for afslag. Det vil sige, at der er en form for konservativ tankegang i fondene. Det vil vi gerne rykke lidt ved lave om på med centret og vise, at man virkelig kan lave banebrydende, excellent forskning, som er tværfaglig.

Læs også: Fonde ønsker sig højere kvalitet i tværfaglige ansøgninger

Det til trods for, at man blandt andet på Novo Nordisk Fondens hjemmeside kan læse, at de støtter tværfaglig forskning, da ”mange store gennembrud finder sted i grænsefladerne mellem videnskabelige discipliner”. Og hos Danmarks Frie Forskningsfond kan man læse, at fremtiden ”kalder på tværfaglige løsninger”.     

– Det ér en udfordring at lave tværfaglig forskning. Det kræver, at man står meget stærkt på sin egen faglighed. Men vi vil gerne være med til at bryde nogle mure ned; prøve noget nyt. Det er afgørende, hvis vi skal løse klimaudfordringerne, siger Sebastian Mernild.

To år undervejs

Klimacentret har været undervejs siden foråret 2021, og indtil videre er det planen, at det vil åbne i april eller maj 2022. De første folk er blevet ansat, men der er stadig en masse papirarbejde, der skal på plads, inden centret kan åbne med en workshop – og forhåbentlig også et ministerbesøg, fortæller Sebastian Mernild.  

Han blev ansat på SDU i oktober 2020 med netop ideen om klimacentret i hånden, og han medgiver, at der har været en noget længere procesgang, end han måske havde drømt om.

– Der har været nogle gode diskussioner om, hvordan man kan udforme det her center. Hele processen har været rigtig god og givtig, selv om den også har været lang tidsmæssigt. Det er først nu, vi for alvor begynder at kunne sætte nøglen i døren – og alligevel kommer der hver eneste dag nye ting, vi skal forholde os til, siger han.

Læs også: Fundinglandskabet flytter sig – og forskerne må flytte med

Undervejs har de blandt andet ændret strukturen på centret, så det ikke er et regulært center, hvor man ansætter forskere, men har en mere klyngelignende struktur.

– Nu bruger vi ikke pengene til at ansætte folk, men i stedet til at få fagkundskaben til at leve ude i de respektive miljøer med det for øje, at de spiller ideer ind til tværfaglige klimarelaterede forskningsprojekter, som vi finansierer i klimaklyngen, siger Sebastian Mernild.

Når forskningsmiljøerne så får de her penge fra ”fælleskassen”, som Sebastian Mernild siger, er der også en forventning om, at det udvikler sig til yderligere projekter, yderligere vidensopbygning – og yderligere indhentning af midler fra andre kasser end SDU’s fælleskasse.

Fem klimamotorer for vidensudvikling

På SDU’s hjemmeside kan man læse, at centret således også skal fungere som en finansiel katalysator, som medvirker til at tiltrække forskningsmidler til SDU.

– Men det der ligger bagved er vidensudvikling. At vi gerne vil have fagmiljøerne til at blomstre inden for de fem elite-tematikker, vi ender op med i sidste ende, så det bliver fem klimamotorer, der er ude på fakulteterne, som bliver mere effektive og synlige, både inden for fagkundskaben, men også i forbindelse med formidling, indhentning af projekter og samarbejder, siger Sebastian Mernild.  

På sigt vil de også gerne række ud i det uddannelsesmæssige spor.

– Det næste skridt, vi gerne vil overveje, er, hvordan vi kan lave en regulær klima-kandidatuddannelse. Men det ligger lidt længere ude i horisonten.  

Læs også: Prorektor for SDU: “Bæredygtighed skal være grundstammen i alt, hvad vi laver på universiteterne”     

Men for nu handler det primært om vidensudvikling.

– Viden er grundlaget for vækst og udviklingen af samfundet. Vi skal vækste mere grønt end førhen, udvikle vores samfund meget mere grønt og hurtige, end vi har gjort tidligere. Men vi har brug for viden om, hvordan vi skal gøre det, i hvilket tempo, med hvilken intensitet – og med hvem?, siger Sebastian Mernild.  

Det vidensgrundlag er ifølge ham ekstremt vigtigt, hvis vi som samfund skal finde frem til, hvilke yderligere skridt vi skal tage for reducere udledningen af drivhusgasser og opnå klimaneutralitet.  

– Faktum er jo, at hvis vi skal nå målsætninger, så skal der ske decentrale ting rigtig mange steder – både ude i de private hjem, i de offentlige institutioner, i virksomhederne og industrien. På universiteterne gør vi det ved at generere viden, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

– Jeg plejer at sige, at selv små dråber i havet også har en berettigelse, og vi skal slå på så mange tangenter som overhovedet muligt for netop samlet i flok at arbejde mod 70 procents målsætningen for Danmarks vedkommende og i sidste ende også de globale mål.  

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.