Erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling er steget i både 2015 og 2016. Men antallet af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er faldet markant siden 2009.
Det konkluderer en ny rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet på baggrund af de seneste tal på området.
I 2009 investerede 3.300 virksomheder i forskning og udvikling, og det tal falder i 2016 med 25 procent, svarende til ca. 2.500 virksomheder. Faldet skyldes imidlertid ikke, at virksomhederne ophører med at eksistere, men at de afbryder deres F&U-aktiviteter.
Det er primært små virksomheder, med færre end 50 årsværk, der har afbrudt deres egen forskning og udvikling i perioden.
Det er adgang til finansiering og kvalificeret arbejdskraft, der er de væsentligste barrierer for, at virksomhederne kan øge deres investeringer i forskning og udvikling, peger tidligere analyser på.
Det billede kan interesseorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark, godt nikke genkendende til.
– Mange SMV’ere oplever en markant øget efterspørgsel samtidig med, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Mange SMV’ere må derfor sige nej til nye ordrer, og når man står i en sådan situation, vælger en stor del at koncentrere kræfterne om at levere på de ordrer, der er indgået kontrakt på, forklarer Ane Buch, adm. direktør i SMVdanmark, og fortsætter;
– Det kan meget let risikere at gå ud over en meget langsigtet satsning på at udvikle virksomheden, og dermed også indebære, at man afbryder igangværende F&U-projekter.
Hos GTS-foreningen, derarbejder for at sikre, at ny forskningsbaseret viden finder anvendelse i dansk erhvervsliv, forklarer man udviklingen med, at finanskrisen fra 2008 stadig sætter sine spor hos de små virksomheder.
– De små virksomheder er ikke kommet i gang med at investere i F&U ovenpå finanskrisen. Der er en øget forsigtighed i forhold til at løbe en risiko på udviklingsprojekter, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør for GTS-foreningen og uddyber;
– Virksomhederne ønsker sig større sikkerhed for, at det, de investerer i, faktisk kan omsættes til et produkt.
Større koncentration
Erhvervslivets øgede investeringer i egen forskning og udvikling er altså primært drevet af store virksomheder.
De 20 mest F&U-aktive virksomheder står for over halvdelen af de samlede investeringer, og har dermed også øget deres andel siden 2008. Omregnet i kroner og ører svarer det til, at top 20 virksomhederne har øget deres samlede F&U-investeringer med 8,3 mia. kroner, således at de i 2016 investerede 23,4 mia. kroner.
For at få nærmere indblik i, om koncentrationen er udtryk for en generel tendens, eller om det er enkelte virksomheder, der driver udviklingen, vil ministeriet igangsætte en større analyse.
Hos GTS-institutterne kalder man imidlertid på mere handling fra politisk side nu og her:
– Det er frustrerende, at regeringen ikke gør mere ved det her problem. Vi er glade for, at der nu bliver igangsat en analyse, men en finanslov burde afsætte flere midler til at give de små virksomheder et boost, siger Ragnar Heldt Nielsen med henvisning til det finanslovsforslag, regeringen netop har fremlagt.
– Det er jo absurd i forhold til, at vi skal leve af viden. Tingene går i den forkerte retning, tilføjer han.
De virksomheder, der især har haft betydning for stigningen i erhvervslivets F&U-investeringerne mellem 2014 og 2016, hører under tre brancher: Industri, Information og Kommunikation og Finansiering og Forskning.
Virksomhederne i disse tre brancher repræsenterer tilsammen 80 procent af de samlede F&U-investeringer i 2016.
Styrkelse af GTS’erne
I Danmark er der syv GTS-institutter, som har til formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv.
GTS’erne tilbyder faciliteter og teknologier på en lang række områder, hvor virksomheder kan forske og udvikle uden selv at investere i udstyr. Og som virksomhed kan man få eksperthjælp til hurtigere implementering af nye teknologier, fortæller Ragnar Heldt Nielsen.
At de små virksomheder har afbrudt deres F&U-aktiviteter, mærker GTS-institutterne også ved, at deres kundetiltrækning er stagneret. GTS-institutterne har 16.000 private kunder om året, hvoraf 15.000 er SMV’er. Tallet er faldet en smule over en årrække, uden at det dog er så voldsomt som i den generelle statisktik.
– Det vidner om, at SMV’erne har trukket sig fra forskning- og udviklingsaktivitet i bred forstand, mener Ragnar Heldt Nielsen.
Også SMVdanmark påpeger, at udviklingen kan blive en stor udfordring på længere sigt, hvorfor det er nødvendigt at styrke for eksempel GTS-institutterne.
– Jeg finder det helt afgørende at opprioritere GTS’ernes opbygning af viden målrettet SMV’ere, så de mere målrettet kan sikre, at ny viden også når ud til de SMV’er, der ikke har ressourcer til egen forskning og udviklingsaktiviteter, siger Ane Buch.
