Dansk forskning klarer sig imponerende godt, når man sammenligner med andre lande. Således er de herboende forskere ikke bare blandt nogle af de mest produktive i verden. Den kvalitet, de leverer, gør, at de også er blandt de mest citerede.
Det fremgår af dette års Forskningsbarometer, som måler, i hvor højt et luftlag dansk forskning hører hjemme, set i et internationalt perspektiv.
– Vi har nogle af de allerdygtigste forskere, når det kommer til udgivelser. Det gør os til en rig og stærk vindernation i den verden, vi nu engang er i. Jeg tror ikke, man kan sige det nok, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
Barometeret fungerer som en samlet opgørelse i perioden fra 2012 – 2016. Heraf fremgår det, at Danmark er nr. 3 på listen over flest udgivne artikler i forhold til indbyggertal (19.755 pr. mio. indbyggere), kun overgået af Island (19.867) og Schweiz (23.316).
Ser man på, hvor ofte de danske forskere bliver citeret, ligger Danmark nr. 4 med 11,4 citationer pr. artikel. Danmark har generelt været med i den helt tunge forskningssuperliga, så længe disse målinger er blevet lavet – den første i 2009.
Danskerne aner ikke, hvor gode danske forskere er
Men at forskerne i Danmark klarer sig godt, lader til at være gået danskernes næse forbi. I en undersøgelse foretaget af YouGov for UFM svarer blot 5 pct. af de adspurgte, at ”dansk forskning placerer sig markant over gennemsnittet i forhold til at have gennemslagskraft på internationalt plan”.
Med andre ord er det ikke mange ud af de tusindvis af danskere, der hvert år besøger Forskningens døgn, der er klar over, at de – muligvis – får lov at suge næring fra et eller flere af videnskabens internationale koryfæer..
– Det er jo selvfølgelig meget dansk, at vi ikke praler med vores resultater, men måske vi skulle til det?, siger Søren Pind og peger på, at det er opgave for alle, der har med forskning at gøre, at udbrede kendskabet til det arbejde, der bliver langt på landets forskellige institutioner, der bedriver forskning.
For nuværende er han selv på tur rundt i Danmark sammen med direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, og professor ved IT Universitetet Kasper Støy. De holder sammen et gratis foredrag under titlen “Godt på vej til fremtiden med ny forskning”.
Og måske der er brug for det. I samme rundspørge, foretaget af YouGov, svarede 63 pct., at “det i høj grad /meget høj grad er vigtigt, at dansk forskning klarer sig godt på internationalt plan.”
En lille advarselslampe
Overordnet set går det godt for dansk forskning, men der er altid et men!
Årligt bruger Danmark knap tre pct. af BNP på forskning og innovation, svarende til cirka 60 mia. kr. Ud af disse kommer to tredjedele fra det private erhvervsliv.
– Skoen klemmer ved private investeringer, siger Søren Pind.
Som tidligere beskrevet her på Science Report putter private virksomheder færre penge i forskningssamarbejder end de gjorde tidligere. Det har fået underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, til at råbe vagt i gevær. Ifølge hende er samarbejdet mellem universiteter og virksomhede “den korteste vej til, at forskningen kommer ud og gør nytte i samfundet”.
– Vi har jo forbindelse med hele vores nyligt sammenlagte forsknings- og innovationsstrategi prøvet at adressere det, og vi har afsat flere midler til tech-siden, siger Søren Pind med henvisning til, at uddelingen af forskningsreserven 2018 betød, at langt størstedelen af den ene milliard kroner gik til udvikling af nye teknologier.
En anden del af strategien er, at virksomheder får et større statsligt tilskud til investeringer i forskning og innovation i form af et skattefradrag på 110 pct. Det forslag forventes fuldt indfaset i 2026 og forventes til den tid at koste 450 mio. kr. om året.
– Så må vi se, hvor langt vi kan nå, siger Søren Pind.
Tidligere har dette forslag mødt kritik fra Socialdemokratiet, som mener, at 110 pct. fradrag fra 2026 både er for lidt og for langsomt.
Det skal dog ikke fjerne fokus fra den glædelige nyhed, at dansk forskning fortsat er med i den absolutte verdenselite. Og det vil Søren Pind gerne kvittere for. Direkte henvendt til forskerne, siger han:
– Godt gået. Og fortsæt. Så gør vi politikere, hvad vi kan.
Fakta:
- Forskningsbarometeret udgives hvert år af UFM og er en opgørelse af status for de foregående fem.
- Danmark er i top 5 blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Den samlede danske videnskabelige gennemslagskraft i denne periode er på niveau med lande som Luxembourg og Holland.
- Målt på andelen af de 10 pct. mest citerede publikationer ligger Danmark helt i top. Både Schweiz og Danmark har en andel på 19,8 pct. af landenes publikationer iblandt de 10 pct. mest citerede, hvilket er det højeste blandt OECD-landene.
- Knap 60 pct. af samtlige danske videnskabelige publikationer er internationalt sampublicerede, hvilket er i top 10 blandt OECD-landene.
- Danmark det OECD-land med den højeste andel af publikationer, som er sampubliceret mellem højere læreanstalter og erhvervslivet.
- De samlede danske forskning- og udviklingsinvesteringer – målt på baggrund af den udførte forskning – udgjorde i 2015 knap 60 mia. kroner, hvilket svarer til 2,96 pct. af BNP.
