Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Det er for svært at kommercialisere life science-forskning i Europa

Udfordringerne for europæisk life science forskning var til debat blandt førende aktører

Europas største biotekkonference, BioEurope, har for første gang fundet sted i Danmark.

Siden i mandags har København således været centrum for mere 4.000 personer fra 61 lande, der mødes for at netværke og sætte fokus på biotek og farma-industrien.

Konferencen blev skudt i gang af en paneldebat om Europas position på det globale farma-marked. Blandt deltagerne var toppen af den internationale life science-kransekage, heriblandt Marcus Schindler fra Novo Nordisk R&D (forskning og udvikling, red.).

Omdrejningspunktet for debatten var udfordringen med, at ny biotek ikke bryder igennem i Europa, til trods for at forskningen er af højeste kvalitet.

– Vi skal passe på med ikke at overføre vores skattebetalte forskning, der finder sted i Europa, til en kommerciel virksomhed i USA, lød det blandt andet fra direktøren i Evotec, Werner Lanthaler.

Der var i overvejende grad enighed om, at det mest positive ved Europa er, at forskningen er af allerhøjeste kvalitet.

– EU-kommissionen og politikerne har lavet deres hjemmearbejde ordentligt. Horizon 2020 (EU’s rammeprogram for forskning, red.) er der, der er instrumenter sat i værk, og nu skal vi som virksomheder lære at tage dem i brug. På det punkt er vi rigtig gode i Europa, siger Werner Lanthaler.

Han bakkes op af direktøren for den globale medicinalvirksomhed Johnson & Johnsons Innovation Center:

– Forskningskvaliteten er høj i Europa – og nok højere end de fleste steder i verden. Og dét fundament er vigtigt for, at vi kan være blandt de bedste i verden, konstaterer Sir Harpal Kumar.

Økosystemet mangler

Så når forskningen er af højeste kvalitet, hvorfor har biotek- og life science-virksomheder så ikke større gennemslagskraft i Europa? Det handler i høj grad om de gældende markedsvilkår.

– Problemet i Europa er, at økosystemet ikke er der endnu. Virksomheder når aldrig op på samme størrelse som i USA, fordi de bliver opkøbt. Det forhindrer potentielle entreprenører i at gå i den retning, mener Onno van de Stolpe, direktør i medicinalfirmaet Galapagos.

Igen var der bred enighed om, at det især er en udfordring for nye virksomheder at rejse penge i Europa, men også at nye produkters vej til forbrugerne er en kæmpe barriere på det europæiske marked.

Det tager generelt længere tid at starte en ny biotek-virksomhed op, end det gør i USA, fordi der er begrænset kapital i Europa:

– Hvert skridt tager længere tid, og når det kræver så meget arbejde at rejse penge, bliver folk trætte af det, siger Onno van de Stolpe.

Direktøren for Galapagos var i det hele taget den mest udtalte skeptiker omkring det europæiske marked, og han appellerede især til, at ny produkter bør godkendes meget hurtigere, end det er tilfældet i dag.

– Godkendelse af produkter i Europa går ikke i den rigtige retning. I Storbritannien bliver det svære og sværere at få produkterne på markedet. Innovative produkter bliver forsinket, og det er uacceptabelt. I USA er produkterne tilgængelige dagen efter, de er godkendt, sagde han.

Blandt de andre i panelet var der dog lidt større optimisme at finde:

– Over de sidste to-fire år har vi set en spændende udvikling i Europa. Der er en større villighed og evne til at få en funding på en signifikant størrelse, så man kan udvikle sit projekt, frem for hele tiden at spekulere på at finde penge, lød det fra Novo Ventures’ managing partner, Thomas Dyrberg.

Han bakkes op af Innovationsdirektøren fra Johnson & Johnson:

– Min oplevelse er, at der er flere penge i Europa end for 10 år siden. Men vi skal stadig gøre mere kapital tilgængeligt. Vi har ikke løst problemet endnu, men vi er i gang med det, mener Sir Harpal Kumar, der også påpeger, at:

– Store virksomheder er også afhængige af den innovation, der kommer fra små start-ups.

Medicon Valley

Over flere år er der fra dansk side blevet arbejdet målrettet for at få BioEurope til København. Særligt af den erhvervsdrivende fond Copenhagen Capacity, der dækker Greater Copenhagen-samarbejdet om at fremme vækst i Københavnsområdet.

Når dét er lykkedes, er det især fordi, arrangørerne af BioEurope er blevet overbevist om potentialet ved det Skandinaviske life science-cluster, som populært bliver kaldt for Medicon Valley, fortæller Anette Steenberg, director of investment promotion i Copenhagen Capacity:

– Vi har formået at slå alle rekorder for samtlige tidligere BioEurope-konferencer i antal delegerede, som i år er på 4.400. Normalt er der også kun ca. 20 danske virksomheder, der udstiller ved BioEurope, men denne gang er der knap 100, siger hun.

Formålet med BioEurope er at skabe og styrke samarbejdet mellem virksomheder. Nogle deltager for at søge funding eller strategiske samarbejder med både pengeinvestorer og større farma-virksomheder. Andre er på udkig efter nye, innovative produkter til at opkøbe eller for at komplementere deres egen forretning, fortæller Anette Steenberg.

– Derudover er der mange workshops, seminarer med indsigt og debatter om den nyeste forretningsudvikling i life science-verdenen, tilføjer hun.

BioEurope slog dørene op i mandags og fandt sted i Bella Centeret i København til og med onsdag.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.