samfund

Tidligere DFF-formand: Vi har ikke været gode nok til at fortælle, hvad man får for 22 mia.

I 2014 skabte et forskningsprojekt røre i medierne. Det blev til dyre lærepenge for den frie forskning, men i dag er forskersamfundet blevet meget bevidste om at stå på mål for de bevillinger, der bliver givet, fortæller Peter Munk Christiansen under en debat på Folkemødet

Af - 17. juni 2019

Folkemødedebatten ’Krølle Bølle, trolden der skabte røre i forskningspolitikken’ på forskningsskibet Aurora. Foto: AU

I Allinge Havn vipper forskningsskibet Aurora stille dag to på Folkemødet i gang.

Under den tidlige morgensol har Aarhus Universitet, sammen med Dansk Magisterforening og Damarks Frie Forskningsfond, inviteret til folkemødedebat om fri forskning og politisk armslængde til forskningsstøtten.

Da antropolog Lars Rømer i 2014 modtog 2,5 mio. kroner til sit forskningsprojekt om de underjordiske naturvæsener på Bornholm, bedre kendt som ”Krølle Bølle”, førte det til en heftig debat om, hvad man kan forske i for statslige kroner.

“Krølle Bølle”-forskning

Pengene blev bevilget af Det Frie Forskningsråd (som sidenhen er blevet til Danmarks Frie Forskningsfond, red.), og da nyheden om forskningsprojektet kom ud i medierne, skabte det straks røre i dansk forskningspolitik. For når Det Frie Forskningsråd kunne kaste penge efter ”Krølle Bølle”-forskning, ”viser det med al tydelighed, at man administrerer for mange midler” og har en ”verdensfjern forståelse” af, hvad offentlige forskningsmidler skal bruges på.

Det mente i hvert fald den daværende forskningsordfører, og senere forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), som leverede den kontante udmelding til Politiken.

Nu er forskningsprojektet ved vejs ende, men hvad har forskningssamfundet lært af den debat, der blev skabt?

Man har især lært noget om vigtigheden af transparens og åbenhed, mener professor på AU, Peter Munk Christiansen, som dengang var formand for rådet og senere Danmarks Frie Forskningsfond;

– Vi har ikke været gode nok til at fortælle både folket og dem, der bestemmer, hvad de egentlig får for at investere 22 milliarder kroner i forskning i Danmark. Men den opgave tror jeg faktisk, vi er blevet noget bedre til, så vi har lært rigtig meget af det. Det er ikke hverken Vor Herre eller andre, der sikrer gode vilkår for forskning. Det er vores ansvar, siger han.

400 mio. mindre frie forskning

Det blev imidlertid nogle dyre lærepenge for den frie forskning, og under debatmødet på Aurora var det også tydeligt, at den tidligere ministers holdning til den frie forskning, og udtalelser om et konkret forskningsprojekt, stadig vækker forargelse i forskningsverdenen.

– Vi står gerne inde for de beslutninger, vi træffer, og gerne når diskussionen foregår på et ædrueligt grundlag. Det gjorde den ikke i det her tilfælde, mener Peter Munk Christiansen, som fortsætter;

– Problemet var nok, at Esben Lunde Larsen slet ikke kunne lide den frie forskning. Og så var det lige ham, der senere blev Uddannelses- og Forskningsminister. Det var ikke gavnligt for den frie forskning. Vi havde en kamp om de frie forskningsmidler, tilføjer den daværende formand.

Som forskningsminister (fra juni 2015 til februar 2016, red.) stod Esben Lunde Larsen i spidsen for, at den daværende regering skar markant ned på de offentlige midler til den frie forskning.

– I finansloven fra 2016 blev vi mødt med et krav om at spare 400 mio. kroner. Det tog vi konsekvensen af, så vi har brugt rigtig meget tid på at være sammen med politikere og organisationer, fortæller Peter Munk Christiansen i dag.

Også Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, betragter i dag Esben Lunde Larsens udtalelser til medierne som ”et politisk svigt”, og fortæller at hun i øvrigt oplevede ham som ”en forskningsminister, der ikke forsvarede sit ressortområde i forhold til at sige; der er nogle principper, man bør stå op for”.

Vi er blevet meget bevidste om, at vi skal stå på mål for de bevilger, der bliver givet
– Peter Munk Christiansen

Hun mener heller ikke, at det var en kvalificeret debat, der foregik, omkring ”Krølle Bølle”-forskningen;

– Det var en underlødig debat, fordi både erhvervsorganisationer og politikere fik sagt, at akademikere og forskere er totalt verdensfjerne. Jeg synes, der var en nedgørelse af projektet, men faktisk også en indirekte nedgørelse af forskningsfeltet, altså hele det antropologiske felt, og det synes jeg var helt over stregen, siger formanden for Dansk Magisterforening.

Stå på mål

Pengene til den offentlige forskning kommer fra os alle sammen, og det er politikerne, der skal stå på mål for, hvordan de bliver brugt. Er det ikke okay at interessere sig kritisk for også konkrete projekter, spørger Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen og moderator på debatten?

– Det er helt sikkert okay, og det er den aftale, vi som forskningssamfund har med politikerne. Men hvis vi skal have en diskussion om kvaliteten, må vi vente til forskningen er lavet, mener David Dreyer Lassen, formand for Danmarks Frie Forskningsfond.

Han bakkes op af sin forgænger:

– Jeg er helt med på, at vi skal stå på mål for den forskning, der kommer ud af det, og vi vil også gerne forklare, hvorfor et projekt får støtte. Men det skal ske på rimelige vilkår. Og der, hvor al fornuft er forsvundet fra diskussionen, sker heldigvis ikke ret tit, mener Peter Munk Christiansen, og pointerer i den forlængelse;

– Vi er blevet meget bevidste om, at vi skal stå på mål for de bevilger, der bliver givet.

politik

De Radikale vil afsætte yderligere 1 mia. til forskning

Først én forskningsmilliard fra Socialdemokratiet: Nu vil Radikale Venstre styrke forskningen med yderligere én milliard i deres finanslovsforslag. Partiet har afsat 800 mio. mere til grøn forskning og vil give forskningsreserven et løft på 200 mio. kr.