Ti forskere og læger fra Statens Serum Institut (SSI) er så utilfredse med deres arbejdsforhold, at de ønsker at forlade seruminstituttet. I stedet ønsker de at fortsætte deres arbejde hos Københavns Universitet.
Det skriver B.T. , som er i besiddelse af et brev, der er underskrevet af de 10 forskere.
I brevet, som er sendt til rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener, og dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, beder forskerne Københavns Universitet om at overtage ansvaret for deres arbejde.
“Vi er nu, trods mange gode år på SSI, nået til et punkt, hvor vi ikke længere kan fortsætte afdelingens aktiviteter på denne arbejdsplads, og vi søger derfor aktivt et nyt hjem for disse”, skriver forskerne i en fælles erklæring, som er dateret 5. august i år, og fortsætter;
“Københavns Universitet vil på mange måder være et ideelt nyt hjem for vores epidemiologiske forskningsmiljø, og vi håber med dette brev at sikre, at Danmark også fremover bibeholder dette epidemiologiske forskningsmiljø i verdensklasse”.
Henrik Hjalgrim, professor, dr. med.
Jan Wohlfahrt, chefstatistiker, dr. med.
Morten Frisch, professor, dr. med.
Heather Boyd, professor, dr. med.
Sjurdur F. Olsen, professor, dr. med.
Bjarke Feenstra, forskningsleder, ph.d.
Tine Jess, professor, dr. med. & konstitueret afdelingschef
Annette Huld, forskningsadministrator
Annemette B. Kristensen, PA/afdelingssekretær
Undersøgelse bremser forskning
Utilfredsheden hænger især sammen med, at de ti underskrivere er blevet en del af Kammeradvokatens undersøgelse af flere forhold på SSI.
Undersøgelsen begyndte tilbage i december 2019, hvor den internationalt anerkendte professor og direktør for SSI, Mads Melbye, pludselig blev hjemsendt. I juni, efter seks måneders omfattende undersøgelse, nåede statens advokat frem til den konklusion, at det bør “indledes en tjenestemandssag over for Mads Melbye med indstilling om afsked”, lød det i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut.
FORSTÅ SAGEN OM SERUMINSTITUTTET OG MADS MELBYE
Da de ti forskere ikke er en del af coronaberedskabet på SSI, er de blevet pålagt at stille sig til rådighed for undersøgelsen og prioritere det over deres andet arbejde. Det har, ifølge dem selv, haft den konsekvens, at det faglige arbejde er blevet forringet:
“Megen forskning ligger desværre stille på SSI som et resultat af Kammeradvokat-undersøgelsen og dens eftervirkninger”, lyder det i brevet, hvor underskriverne tilføjer, at de “føler sig beklikket på deres hæderlighed og integritet”.
En af underskriverne er den konstituerede leder af Afdelingen for Epidemiologisk Forskning (AEF), professor Tine Jess.
Fordi utilfredsheden på SSI har været så massiv, imens undersøgelsen stod på, har Tine Jess tidligere i forløbet henvendt sig direkte til Kammeradvokaten, hvor hun gjorde rede for medarbejdernes bekymringer, ifølge Weekendavisen. I brevet til Kammeradvokaten skriver hun blandt andet:
“Medarbejdere ved AEF har udtrykt bekymring for, om Kammeradvokatens generelle forståelse for videnskabelig forskning til fulde dækker kompleksiteten i den medicinske forskning, der bedrives på afdelingen”.
Partier kræver redegørelse
Det er Sundhedsministeriet, der har igangsat undersøgelsen på SSI, og ministeriets departementschef, Per Okkels, skriver i en mail til B.T., at “hvis enkelte forskere ønsker en ansættelse på Københavns Universitet, vil vi naturligvis være behjælpelige med en god overførsel til Københavns Universitet”.
Forskernes utilfredshed har fået partier fra begge fløje til at kræve en redegørelse fra sundhedsministeren, skriver B.T.
“Det er dybt bekymrende, hvad der foregår i SSI. Det er trods alt en institution, som er afgørende for covid-19-indsatsen og vores generelle beredskab mod epidemier. Nu må vi have et klart svar fra sundhedsministeren på, hvad der ligger bag konflikterne i SSI”, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten, til mediet.
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra flere af de utilfredse forskere.
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.