Ti forskere og læger fra Statens Serum Institut (SSI) er så utilfredse med deres arbejdsforhold, at de ønsker at forlade seruminstituttet. I stedet ønsker de at fortsætte deres arbejde hos Københavns Universitet.
Det skriver B.T. , som er i besiddelse af et brev, der er underskrevet af de 10 forskere.
I brevet, som er sendt til rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener, og dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, beder forskerne Københavns Universitet om at overtage ansvaret for deres arbejde.
“Vi er nu, trods mange gode år på SSI, nået til et punkt, hvor vi ikke længere kan fortsætte afdelingens aktiviteter på denne arbejdsplads, og vi søger derfor aktivt et nyt hjem for disse”, skriver forskerne i en fælles erklæring, som er dateret 5. august i år, og fortsætter;
“Københavns Universitet vil på mange måder være et ideelt nyt hjem for vores epidemiologiske forskningsmiljø, og vi håber med dette brev at sikre, at Danmark også fremover bibeholder dette epidemiologiske forskningsmiljø i verdensklasse”.
Henrik Hjalgrim, professor, dr. med.
Jan Wohlfahrt, chefstatistiker, dr. med.
Morten Frisch, professor, dr. med.
Heather Boyd, professor, dr. med.
Sjurdur F. Olsen, professor, dr. med.
Bjarke Feenstra, forskningsleder, ph.d.
Tine Jess, professor, dr. med. & konstitueret afdelingschef
Annette Huld, forskningsadministrator
Annemette B. Kristensen, PA/afdelingssekretær
Undersøgelse bremser forskning
Utilfredsheden hænger især sammen med, at de ti underskrivere er blevet en del af Kammeradvokatens undersøgelse af flere forhold på SSI.
Undersøgelsen begyndte tilbage i december 2019, hvor den internationalt anerkendte professor og direktør for SSI, Mads Melbye, pludselig blev hjemsendt. I juni, efter seks måneders omfattende undersøgelse, nåede statens advokat frem til den konklusion, at det bør “indledes en tjenestemandssag over for Mads Melbye med indstilling om afsked”, lød det i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut.
FORSTÅ SAGEN OM SERUMINSTITUTTET OG MADS MELBYE
Da de ti forskere ikke er en del af coronaberedskabet på SSI, er de blevet pålagt at stille sig til rådighed for undersøgelsen og prioritere det over deres andet arbejde. Det har, ifølge dem selv, haft den konsekvens, at det faglige arbejde er blevet forringet:
“Megen forskning ligger desværre stille på SSI som et resultat af Kammeradvokat-undersøgelsen og dens eftervirkninger”, lyder det i brevet, hvor underskriverne tilføjer, at de “føler sig beklikket på deres hæderlighed og integritet”.
En af underskriverne er den konstituerede leder af Afdelingen for Epidemiologisk Forskning (AEF), professor Tine Jess.
Fordi utilfredsheden på SSI har været så massiv, imens undersøgelsen stod på, har Tine Jess tidligere i forløbet henvendt sig direkte til Kammeradvokaten, hvor hun gjorde rede for medarbejdernes bekymringer, ifølge Weekendavisen. I brevet til Kammeradvokaten skriver hun blandt andet:
“Medarbejdere ved AEF har udtrykt bekymring for, om Kammeradvokatens generelle forståelse for videnskabelig forskning til fulde dækker kompleksiteten i den medicinske forskning, der bedrives på afdelingen”.
Partier kræver redegørelse
Det er Sundhedsministeriet, der har igangsat undersøgelsen på SSI, og ministeriets departementschef, Per Okkels, skriver i en mail til B.T., at “hvis enkelte forskere ønsker en ansættelse på Københavns Universitet, vil vi naturligvis være behjælpelige med en god overførsel til Københavns Universitet”.
Forskernes utilfredshed har fået partier fra begge fløje til at kræve en redegørelse fra sundhedsministeren, skriver B.T.
“Det er dybt bekymrende, hvad der foregår i SSI. Det er trods alt en institution, som er afgørende for covid-19-indsatsen og vores generelle beredskab mod epidemier. Nu må vi have et klart svar fra sundhedsministeren på, hvad der ligger bag konflikterne i SSI”, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten, til mediet.
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra flere af de utilfredse forskere.
Forsiden lige nu:
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Unge danske forskere klarer sig markant over gennemsnittet i EU-systemet
BEVILLING. I alt modtager 19 ambitiøse unge forskere på danske forskningsinstitutioner bevillingen Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, hvilket er det højeste antal nogensinde. Vicedirektør i ERC Liselotte Højgaard fortæller, at succesen hviler på et højt forskningssystem og et veludviklet støttesystem.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























