Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Ung adfærdsforsker på prestigefyldt Talent 100-liste

International anerkendt forskning og egen virksomhed, har sat Christina Gravert på listen

Et stort væghængt whiteboard tårner frem på første ledige spot i et lille kontor. Det er fyldt fra top til bund med navnene på forskningsprojekter, og hvad status på hvert enkelt er.

Det er sådan, 32-årige Christina Graverts danner overblik over sine ni igangværende forskningsprojekter. Ved siden deltager hun nemlig også i et mentorprogram, og så har hun sin egen virksomhed.

Det er de mange ambitiøse projekter og viljen til at ville forandre verden med sin forskning, som har sat den unge forsker i adfærdsøkonomi fra Københavns Universitet på ’Berlingske Talent 100-listen’. Som eneste forsker.

– Det er rart at blive anerkendt som forsker på en mere erhvervspræget liste. Det viser, at der kan skabes en bro mellem forskning og erhverv i både den private og offentlige sektor. Og så viser det, at erhvervslivet sætter pris på den viden, som vi skaber på universitet, siger Christina Gravert.

Hun kommer oprindeligt fra Berlin, men har forsket og studeret i både Norge, Sverige og Danmark. Det betyder også, at hun i starten ikke var klar over, hvad det indebar at få en plads på den unge talentliste.

– Det var først, da jeg så andres reaktion på, at jeg var på listen, at jeg tænkte: ”Åh, det er jo faktisk virkelig særligt”. Så det er en stor ære. Især nu, hvor jeg også har mødt mange af de andre, som også er på listen. Dem er jeg virkelig imponeret over, siger Christina Gravert.

 

Vil forandre verden én nudging ad gangen
Som forsker i adfærdsøkonomi er Christina Gravert meget optaget af, hvad der motiverer mennesker til at ændre deres adfærd. Det handler i høj grad om vores indre overbevisninger, og den adfærd, som det skaber, kan vi forsøge at påvirke igennem såkaldt nudging.

– Der er rigtig mange ting, som er gode for os selv og miljøet – som at gå i fitness, spise sundere eller tage offentlig transport. Og de fleste mennesker vil sige, at de rigtig gerne vil gøre det, men de færreste får det gjort. Her prøver jeg at forstå, hvorfor der er den forskel, og hvordan vi ændrer det ved at forandre miljøet omkring dem, siger Christina Gravert og uddyber:

– Så det handler ikke bare om at fortælle folk, at de skal begynde at træne og spise mindre sukker. Det handler om at se på, hvordan vi kan gøre det nemmere for folk at komme afsted ved måske at give dem den rette information, siger hun.

Nudging handler ikke om at fjerne valg. Men det handler om måske at opstille valgene anderledes, ændre på, hvordan tingene plejer at være for at påvirke i sådan en retning, der er til gavn for den enkelte person. Men det er ikke altid helt risikofrit.

– Man skal være forsigtig, når man prøver at ændre på folks adfærd. I en af mine vigtigste videnskabelige artikler, ”The Hidden Costs of Nudging”, skriver jeg om risikoen. Vi kan nemlig risikere, at hvis vi minder folk om, at de skal gøre noget, så kan de blive irriteret i stedet, og så taber man dem, siger Christina Gravert.

 

Nudging er ikke manipulation
De mange forskningsprojekter, som står på Christina Graverts tavle, varierer i omfang og tid. Det største lige nu handler om jerntilskud til gravide sydafrikanske kvinder, og det er dét, som spås til endnu engang at give hende international omtale.

– Vi arbejder sammen med Sundhedsministeriet i Sydafrika samt en NGO for at se, om vi kan hjælpe gravide sydafrikanske kvinder med at huske at tage tilskud af jern under graviditeten. Problemet er, at jerntilskud kan være ubehageligt at tage i øjeblikket, og det har kun langtidssigtede fordele for kvinden. Så det kan være, at kvinderne glemmer at tage det eller ikke prioriterer det, siger Christina Gravert og fortsætter:

– Derfor har vi samlet 15.000 gravide kvinder i hele Sydafrika, og lige nu sender vi dem forskellige typer af påmindelser og information. Herefter kan vi begynde at forstå, hvordan påmindelserne påvirker dem, og hvordan socialt pres spiller ind, så vi i sidste ende kan finde ud af, hvordan vi bedst nudger dem til at tage tilskuddet, siger hun.

Det står ofte til diskussion om nudging i virkeligheden er manipulation af mennesker, og metoden bliver særligt kritiseret af folk i den private sektor, fortæller Christina Gravert. De mener, at man prøver at få folk til at gøre noget, de ikke nødvendigvis selv ville have gjort.

– Nudging handler per definition om at ændre folks adfærd uden at tage valget fra dem. Det er på linje med, hvad de alligevel ville have gjort. Og når man ser på det med det med adfærdsøkonomiske øjne, handler det altid om, at mennesket og samfundet skal blive bedre stillet. Det handler ikke om at øge profitten for en virksomhed, siger hun.

Ellers er det noget fuldstændig andet.

– Det kaldes markedsføring eller strategi. Eller hvad de vil kalde det. De bruger selvfølgelig psykologiske indsigter, men det er ikke nudging. Det var også derfor, at jeg startede min virksomhed. Så nogen kunne forklare det ordentligt og give de rigtige redskaber, siger Christina Gravert.

 

Virksomhed og mentorprogram på sidelinjen
Det var ikke fordi, Christina Gravert manglede et projekt at fylde sine timer med, da hun startede sin virksomhed ”Impactually”, hvor hun underviser ledere i nudging til workshops-dage. Hun er nemlig også deltager i et mentorprogram, UCPH Forward, som er et intenst talentudviklingsforløb for KU-forskere, så der er allerede rigeligt at se til udover forskningen.

Men virksomheden giver hende mulighed for at gøre en direkte forskel.

– Der var flere og flere, der begyndte at efterspørge nogle foredrag og workshops i nudging. Og jeg nyder at lave de her små eksperimenter med dem og se, hvad der sker. Alt behøver ikke at være et forskningsprojekt. Desuden er det en stor motivation at gøre en forskel, der har effekt nu og her. Et forskningsprojekt tager typisk fem år, hvor det her måske kan blive implementeret på tre måneder, siger hun.

Christina Gravert tror også, at virksomheden er en af årsagerne til, at hun er havnet på Talent 100-listen. Det er nemlig ret usædvanligt at have en forretning ved siden af projekterne – særligt blandt forskere i økonomi. Men hun føler også, at det er nødvendigt.

– Der er nogle konsulenter, der laver nudging-arbejde, fordi de har læst den klassiske bog ”Nudging”. Det kan godt irritere mig lidt, for det er meget kompleks forskning både at lave og skrive om. Derfor oplever folk også, at det måske ikke fungerer, eller der sker noget dårligt, og så konkluderer de, at nudging ikke fungerer, siger hun.

På deres workshop er Christina Gravert og hendes samarbejdspartners fokus derfor at give lederne et mere retvisende billede af, hvad nudging er, så de kan bruge det korrekt.

– Vi giver dem baggrund i, hvad adfærdsøkonomi er – selvfølgelig på et niveau, så de kan forstå det. Dernæst forklarer vi dem forskellen på at ændre folks mening og ændre deres adfærd, fordi det er kun adfærden, de kan forandre, siger hun.

Selvom man næsten taber pusten ved tanke om mentorprogram, forskning og virksomhed, så giver det Christina Gravert en mulighed for at gøre en forskel. Og det er det, hun allerhelst vil med sin forskning.

– Jeg gør det, fordi det kan have en effekt på samfundet. Der er så meget potentiale og viden, og nogle gange frustrerer det mig, at vi ikke får alt den her viden ud, for det er så vigtigt, siger hun.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.