– Hvis en leder ikke har forstået, hvad det vil sige at lede unge mennesker i dag, er det svært at fastholde dem i jobbet. Det mener Mikkel Sandal Hansen, som er en af drivkræfterne bag konsulentbureauet YoungConsult.
Han taler om en generation, der har navne som Millennials og Generation Y, og som i folkemunde går under navnet de digitalt indfødte. Denne generation er vokset op i en verden, hvor al information er tilgængelig via nettet. Derfor er de ikke vant til begrænsninger på viden og data, og det kan være en udfordring for dem, der bliver ansat i navnlig videnstunge virksomheder. Især indenfor den medicinale sektor er virksomheder ofte underlagt meget regulering og stram lovgivning som gør, at virksomheden skal beskytte deres data.
– Som ung er man så vant til at kunne søge og finde viden på egen hånd, at det er noget, man kræver at kunne. Og det kan være svært at vænne sig til, at det ikke er praksis i videnstunge virksomheder, hvor man oftere netværker sig frem til løsninger og svar. Så som ung skal man ændre hele sit mindset omkring adgang til information, beskriver Mikkel Sandal Hansen.
Hos bioscience-virksomheden Chr. Hansen er man opmærksom på unges behov for både adgang til viden og for at kunne udvikle sig i jobbet. Derfor har de iværksat en række initiativer for at unge kan tilegne sig viden om og komme på omgangshøjde med virksomheden allerede imens de er studerende.
– Bare i dag er vi med i et projekt, der hedder CEO for 1 Day, hvor en ung masterstuderende render i hælene på vores CEO hele dagen og tager ved lære, fortæller Helle Rexen, presseansvarlig i Chr. Hansen.
Hun forklarer, at man i erhvervslivet i flere år har talt om nødvendigheden af at lede på en ny måde, i takt med at de digitalt indfødte begynder at sætte sig på arbejdspladserne. Det skyldes først og fremmest, at unge er udpræget feedbackorienteret.
– De vil ses og de vil høres, og de vil have feedback her og nu, beskriver hun.
Det bekræftes af Mikkel Sandal Hansen, og han mener også, at unges evige søgen efter ny viden skal ses i lyset af, at det er en generation, der også er opvokset med, at hvis man ikke udvikler sig, er man automatisk afviklet.
– Vi er vant til, at alt er foranderligt og at vi skal kunne omstille os, men derfor udvikler vi os også hurtigere, end hvad virksomheder tidligere har været vant til, siger Mikkel Sandal Hansen. Han mener derfor, at videnstunge virksomheder med fordel kan udfordre deres interne opfattelse af, hvor lang tid det tager for en ny, ung medarbejder at udvikle sig i jobbet.
Det er desuden Mikkel Sandal Hansens erfaring, at forventningsafstemning, klare rammer, og en oprigtig interesse for den personlige udvikling er afgørende for den unge generation.
Det er de opmærksomme på hos Chr. Hansen. Derfor prioriterer deres ledere både at forventningsafstemme og være i tæt dialog med nye, unge medarbejdere omkring, hvad det kræver at blive en succes og udvikle sig i virksomheden.
Fear Of Missing Out
For ældre generationer vil det måske virke barokt, at man som leder er nødt til at forventningsafstemme og sætte klare rammer for unge medarbejdere.
Men yngre generationer er vokset op med et dogme, og en politisk diskurs, om at efterstræbe dét, der giver mening for én som individ. I dag er der et utal af uddannelsesmuligheder, hvor den fornemste opgave er at vælge den rigtige. Og som barn af 90’erne har man heller ikke været personlig påvirket af 00’ernes finanskrise, men har omvendt kun oplevet økonomisk medvind. Hos YoungConsult, der både arbejder med og selv er en del af den unge generation, mener man, at det påvirker unges tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Det optimistiske mindset kombineret med alle de mange muligheder gør, at vi har en forventning om, at sådan må det også være på arbejdsmarkedet, siger Mikkel Sandal Hansen.
Som leder kæmper man ikke alene med unges høje forventninger, men også med en tendens, der først og fremmest udpringer af unges markante tilstedeværelse på sociale medier. Begrebet FOMO, som er en forkortelse for Fear Of Missing Out, beskriver hvordan mange unge er præget af en følelse af ikke at ville gå glip af noget. Som ung studerende er man optaget af både at jagte 12-taller, lægger de første sten på vejen til en strålende karriere, rejse på ferie og lægge billeder på sociale medier fra de rigtige steder. Kort sagt præstere på alle parametre, og derfor også hele tiden undgå at gå glip af noget på jobfronten.
– Vi oplever en tendens til, at unge er hurtige til at sige op af frygt for at gå glip af noget nu og her. Unge er så fokuseret på, om der kunne være noget bedre på beddingen, at vi godt kan glemme at mærke efter, om det nu også er klogt, og om vi egentlig ikke har det meget godt, hvor vi er, afslutter Mikkel Sandal Hansen.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.