Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Unges uddannelsesvalg er påvirket af deres søskendes køn

Kønssammensætning i en familie påvirker unge menneskers valg af uddannelse

Kønssammensætningen i en familie har indflydelse på, hvilken uddannelse den ældste søskende vælger.

Når unge vælger uddannelse i dag, kan det være afgørende, hvilket køn deres søskende har. Det viser en undersøgelse, som Ph.d. i økonomi Anne Ardila Brenøe har lavet, skriver Københavns Universitet.

Har man fx en yngre søskende af det modsatte køn, falder uddannelsesvalget som oftest på en mere kønsstereotyp uddannelse, i modsætning til hvis man har en yngre søskende af samme køn. Unge kvinder med en lillebror har altså en tendens til at vælge en ”omsorgs-uddannelse” såsom pædagogik eller sundhed. Omvendt vælger unge mænd med en lillesøster i højere grad en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Anne Ardila Brenøe peger på, at det i høj grad er forældrene, der er med til at skabe de mønstre, der er baggrund for uddannelsesvalget:

– Vi kan se, at barnets sociale miljø i familien i høj grad påvirker, hvordan drenge og piger udvikler de interesser, der i sidste ende har betydning for deres uddannelses- og karrierevalg, siger hun.

Der er ingen evidens for, at drenge fra naturens side skulle være bedre til matematik eller piger til pædagogik. Kønsnormerne er med andre ord socialt betinget, og dermed noget vi selv skal ændre på.

– Hvis vi som samfund ønsker at give drenge og piger de samme muligheder for succes på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesmuligheder og løn, skal vi forholde os til, hvordan man modvirker denne vedvarende overførsel af kønsnormer på tværs af generationer.

Udviklingen i kønsfordelingen har ikke rykket sig de seneste årtier, selvom kvinder i dag uddanner sig mere end mænd. Det er dog stadig kun 28 % af de studerende på en videregående uddannelse, der er kvinder inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Og det bør der gøres noget ved, mener Anne Ardila Brenøe:

– Da vi i fremtiden får brug for flere uddannede inden for natur- og teknik-områderne, og kvinder er stærkt underrepræsenteret her, er det særlig relevant at undersøge nærmere, hvad man fra politisk hold kunne gøre for at tiltrække flere kvinder til natur- og teknik områderne.

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading