Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Universiteter afviser behov for bedre retningslinjer efter omstridt oksekødsrapport

Universiteternes retningslinjerne for eksternt samarbejde er “tilstrækkelige”, lyder det

Foto: iStock.

I kølvandet på sagen om den omstridte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) have kigget retningslinjerne for eksternt samarbejde efter i sømmene i fællesskab med de danske universiteter. 

Det siger ministeren til Dagbladet Information i forlængelse af, at rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, har redegjort for forløbet omkring oksekødsrapporten. 

– Vi har et kodeks (The Danish Code of Conduct for Research Integrity, red.), som gerne skal overholdes, men det er en fin anledning til at kigge det efter i sømmene og i fællesskab tage den her drøftelse, siger ministeren til Information. 

Oksekødsrapporten, der er finansieret af Landbrug & Fødevarer, er blevet kritiseret for ikke at leve op til standarder omkring uafhængig forskning og god forskningsskik. Det er blandt andet kommet frem, at forskerne bag rapporten ikke alene har ladet landbrugslobbyen påvirke formidlingen af resultaterne, men også har ladet dem skrive afsnit i den rapport, AU over for offentligheden står som afsender af, viser Informations afdækning.

Vi er af den opfattelse, at de retningslinjer for eksternt forskningssamarbejde, vi har i dag, er tilstrækkelige

Universiteter: Retningslinjerne er “tilstrækkelige”

På de danske universiteter mener man imidlertid ikke, at der generelt er brug for at få strammet op på universiteternes retningslinjer for eksternt samarbejde for at sikre uafhængig forskning.

Det viser en rundspørge, Science Report har foretaget. 

– Vi er af den opfattelse, at de retningslinjer for eksternt forskningssamarbejde, vi har i dag, er tilstrækkelige, fortæller vicedirektør for forsknings- og innovationsområdet på Københavns Universitet, Kim Brinckmann. 

– Det, der er interessant, ikke kun på AU men på alle universiteter, er, om retningslinjerne er klare og forståelige, og om de bliver brugt. Umiddelbart vil jeg sige, at vores retningslinjer og politikker er klare nok, uddyber han. 

Kim Brinckmann bakkes op af prorektoren på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Rasmus Larsen: 

– DTU har efter min opfattelse de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for at sikre forskningens uafhængighed, skriver Rasmus Larsen i en mail til Science Report. 

– Den konkrete sag om oksekøds klimabelastning giver os ikke anledning til at betvivle, at vi har et velfungerende samspil mellem forskere, institutter og administration om samarbejdet med omverdenen i overensstemmelse med DTUs retningslinjer, understreger han. 

FAKTA: De seneste sager på danske universiteter
CBS og Bæredygtigt Landbrug: I 2017 blev en forskningsrapport fra CBS stærkt kritiseret, da det viste sig, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde spillet en fremtrædende rolle i tilblivelsen i strid med god forskningsskik, lød fra en række forskere.

KU og Landbrug & Fødevarer: Senere samme år kom Københavns Universitet i vælten, da KU i et forskningsprojekt, som var påbegyndt og delvist betalt af Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES, afgav forskernes ophavsret til forskningsresultaterne og skrev under på, at forskerne udelukkende skulle varetage SEGES interesser i projektet.

AU og Landbrugspakken: For knap to år siden var AU også i modvind, da der blev sået tvivl om det videnskabelige grundlag bag den daværende regerings såkaldte landbrugspakke. Flere forskere kritiserede beregningsgrundlaget bag pakken, som var lavet af forskere på AU. Sagen førte til, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer-Hansen måtte trække sig fra posten.

Steen Thomsen og Danske Bank: Sidste år kom CBS ud i et mindre stormvejr, da professor Steen Thomsen i en kronik i Børsen forsvarede Danske Bank i den verserende hvidvaskningssag, uden samtidig at fortælle, at hans forskningscenter modtog støtte fra Danske Bank. Senere fik CBS-professoren igen kritik, da han i en række tilfælde havde undladt at gøre opmærksom på mulige interessekonflikter i sin egen forskning. I kølvandet på forløbet omkring Steen Thomsens mulige interessekonflikter, valgte CBS at fornye deres retningslinjer for god forskningskommunikation med et eksplicit krav om transparens.

Både KU og DTU samarbejder, ligesom AU, i vid udstrækning med virksomheder, fonde og interessenter. Og begge universiteter har formuleret deres eget kodeks for forskningssamarbejde med eksterne parter, som blandt andet indeholder nogle overordnede principper for god videnskabelige praksis og for forskningsbaseret rådgivning. 

– Vores kodeks omfatter bl.a. principper for forskningsintegritet, forskningsfrihed, habilitet, armlængdeprincip, transparens og pressehåndtering – samt en konkret guide til de af vores medarbejdere, som arbejder med forskningsbaseret rådgivning, forklarer Rasmus Larsen fra DTU. 

Derudover henviser både Kim Brinckmann og prorektor Rasmus Larsen til, at henholdsvis KU og DTU har tilsluttet sig det nationale kodeks for god videnskabelige praksis (The Danish Code of Conduct for Research Integrity, red.).

Hverken Syddansk Universitet eller Aalborg Universitet, der også laver forskningssamarbejde med eksterne partnere, har ønsket at udtale sig til Science Report om deres retningslinjer for samme, men henviser til Danske Universiteter.

Retningslinjer til diskussion i Rektorkollegiet

Fra formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, Anders Overgaard Bjarklev, lyder det, at han er “fortrøstningsfuld i forhold til de retningslinjer, vi har på universiteterne i dag”, fortæller han.

Ud over at universiteterne har formuleret deres egne retningslinjer for eksternt samarbejde, har Danske Universiteter, som er universiteternes samarbejdsorganisation, formuleret “syv principper for god forskningskommunikation”. Principperne bygger på The Danish Code og Conduct for Research Integrity, som alle danske universiteter er tiltrådt.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for nogle endnu klarere retningslinjer, som blandt andet SF og Enhedslisten har efterspurgt på grund af forløbet på AU, lyder svaret; 

– Det er én mulighed, men om det er tilfældet eller ej, vil jeg gerne vente med at konkludere. Nu har ministeren lagt op til en drøftelse med universiteterne. Den invitation vil vi naturligvis tage imod uden at konkludere noget på forhånd siger Anders Bjarklev. 

FORSKNINGSMINISTER EFTER OMSTRIDT RAPPORT: “VI SKAL HAVE KIGGET SYSTEMET EFTER I SØMMENE”

Han uddyber:

– Det, jeg har tænkt mig at gøre, er at bringe det her spørgsmål op på det næstkommende rektormøde i Danske Universiteter, så vi kan sammenligne, hvad vi har af retningslinjer og dele noget best practice. Måske har man formuleret noget på ét universitet, der er smartere end på et andet, siger han. 

– Så må vi se, om det ender ud i, at vi skærper de praksisser, der er rundt omkring, og om vi måske ender ud med nogle fælles retningslinjer, siger Anders Bjarklev. 

I den forbindelse er det dog vigtigt at huske på, at de danske universiteter er meget forskellige, også i omfanget af samarbejde med eksterne parter – og derfor giver det ikke nødvendigvis mening at formulere nogle fælles retningslinjer, påpeger han. 

– Præcise retningslinjer for hvert universitet er vigtigt, for ellers kan fejlen opstå. Det skal være meningsfulde retningslinjer for hvert enkelt universitet, siger Anders Bjarklev. 

Det er “den store opmærksomhed, der har været på AU-sagen”, der ligger til grund for, at universiteternes retningslinjer nu skal drøftes i Rektorkollegiet, fortæller formanden og uddyber; 

– Men der har været andre sager, og i det hele taget vil vi gerne prøve at gøre vores arbejde så rigtigt som muligt, og stille så gode retningslinjer op, at vores medarbejdere kan navigere i dem, siger han og understreger i den sammenhæng; 

– Retningslinjer skal diskuteres og følges op på, men jeg tror ikke på, at vi kan lave et fuldstændig ufejlbarligt system. Jo mere vandtæt, du ønsker at lave et system, jo længere tid skal du bruge på at tjekke det efter, og desto mindre tid bliver der til at løse de opgaver, vi har. Så vi skal finde en balance eller et kompromispunkt, så vi ikke bruger alt vores tid på retningslinjer. 

Ud over at aflevere en redegørelse til ministeren har Aarhus Universitet allerede sat en række tiltag igang internt. Blandt andet skal medarbejdere fremover følge et obligatorisk kursus i universitetets retningslinjer for god forskningsskik og god forskningsmidler. 

Derudover “[skal] alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år gennemgås på dekanats- eller universitetsniveau med henblik på at afklare eventuelle problematiske forhold”, lyder det i en pressemeddelelse at AU.  

Intern undersøgelse igang på KU

Fra Københavns Universitet siger vicedirektør Kim Brinckmann, at det bliver “interessant” at se, hvad der kommer ud af AU’s gennemgang af de sidste fem års rapporter. Og på spørgsmålet om, hvorvidt KU vil følge AU’s eksempel, svarer Kim Brinckmann;  

– Vi afventer. For det første fordi, AU og KU har mange lighedspunkter, så det er rigtig fornuftigt at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne på AU. 

Desuden har KU, uafhængigt at den verserende sag, igangsat en undersøgelse af universitetets arbejde med forskningsintegritet og god videnskabelig praksis, fortæller Kim Brinckmann: 

– Vi har igangsat en bredere undersøgelse blandt institutlederne, hvor vi spørger dem, om de retningslinjer, vi har på KU, er tilstrækkelige og om de bliver fulgt, og beder (institutlederne, red.) om at pege på eventuelle udfordringer. 

Da undersøgelsen allerede blev igangsat for seks måneder siden, var det på baggrund af et generelt øget fokus på området, og på grund af øget samarbejde mellem KU og det omgivende samfund, siger vicedirektøren. 

– Og i hele denne debat, skal vi jo huske på, at universiteterne i dag samarbejder markant mere med det omgivende samfund, både virksomheder og myndigheder. Der er positivt, men stiller også krav om klare regler og retningslinjer, siger Kim Brinckmann.

Han forventer at den interne undersøgelse på KU vil være færdig til oktober.

CBB byder velkommen til drøftelse

Sagen på AU er ikke enestående i den forstand, at der i den seneste tid har været flere eksempel på, at erhvervsinteresser er kommet for tæt på den fri forskning. 

For knap to år siden var blev der sået tvivl om det videnskabelige grundlag bag regeringens såkaldte landbrugspakke, da flere forskere kritiserede beregningsgrundlaget, som var lavet af forskere på AU.  

Sidste år kom CBS ud i et mindre stormvejr, da professor Steen Thomsen i en kronik i Børsen forsvarede Danske Bank i den verserende hvidvaskningssag, uden samtidig at fortælle, at hans forskningscenter modtog støtte fra Danske Bank.

Senere fik CBS-professoren igen kritik, da han i en række tilfælde havde undladt at gøre opmærksom på mulige interessekonflikter i sin egen forskning.

I kølvandet på forløbet omkring Steen Thomsens mulige interessekonflikter, valgte CBS at fornye deres retningslinjer for god forskningskommunikation med et eksplicit krav om transparens. 

I en mail til Science Report skriver forskningsdekan på CBS, Søren Hvidkjær, at de eksisterende regler og retningslinjer på CBS, efter deres vurdering, udgør “en solid og fornuftig basis for vores forskningsprojekter”;

– De eksisterende regler i det nationale kodeks, vores [forsknings]praksisudvalg, transparensregler, oversættelsen i ”lessons learnt” samt vores retningslinjer for forskning og forskningsfinansiering udgør efter vores vurdering en solid og fornuftig basis for vores forskningsprojekter, skriver Søren Hvidkjær. 

Han påpeger desuden, at CBS “tidligere [har] gennemgået vores kontraktformat. Her blev ikke konstateret problemer”.

Forskningsdekanen skriver desuden, at CBS løbende “følger den aktuelle debat og drøftelser” og at universitetet “[naturligvis byder] velkommen til en bredere drøftelse af sikringen af forskningsuafhængigheden i Danmark”.

Også Roskilde Universitet er vendt på tilbage på Science Reports spørgsmål om, hvorvidt de gældende retningslinjer på RUC for eksternt forskningssamarbejde og for god forskningsformidling er gode nok til at sikre uafhængig forskning. 

I en mail fra universitetets prorektor Peter Kjær, lyder det:

– Vi vil drøfte behovet for yderligere etiske retningslinjer i forskningsetisk udvalg, og vi vil selvfølgelig også tage bestik af diskussionen i universitetssektoren som helhed. Vi har allerede stort fokus på at vejlede forskerne, når de indgår aftaler med eksterne parter, så vi er sikre på at sikre forskningens uafhængighed. Og så arbejder vi selvfølgelig med det danske kodeks for forskningsintegritet og med Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

IT-Universitetet har oplyst, at prorektoren ikke har haft mulighed for at komme med en kommentar før deadline. 

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.