samfund

Universiteterne har nedlagt godt 500 forskerjob på to år

Siden 2015 har landets 8 universiteter kraftigt reduceret antallet af årsværk, primært blandt det videnskabelige personale. Reduktionen sker samtidig med, at omprioriteringsbidraget beskærer universiteterne med 2 procent om året

Af - 6. september 2018

De danske universiteter har nedlagt 547 forsker årsværk i løbet af 2016 og 2017.

Efter at have ansat nye medarbejdere i stor stil gennem mere end et årti, begyndte landets otte universiteter at skære i antallet af årsværk i 2015. Og i løbet af 2016 og 2017 blev der skåret hele 661 årsværk væk, hvilket svarer til en reduktion på ca. 2 procent af den samlede stillingsmængde.

Det viser en analyse, Mandag Morgen har foretaget på baggrund af de seneste tal fra Danske Universiteter, som er universiteternes samarbejdsorganisation.

Reduktionen i årsværk har fundet sted i de to første år, hvor regeringens omprioriteringsbidrag har skåret bevillingerne til universiteterne med 2 procent om året.

Blandt det videnskabelige personale, VIP og DVIP (deltidsansatte), er der blevet nedlagt 547 forskere- og underviserårsværk siden 2015. Og det får formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, Anders Bjarklev, til at råbe vagt i gevær.

– Hvis man ikke investerer, bliver man udkonkurreret. Det gælder i erhvervslivet, og det gælder i forskningen. 547 forskerstillinger er nedlagt, allerede inden omprioriteringsbidraget begynder at svie for alvor. Vi river os i håret ved udsigten til, at sparekursen fortsætter, siger Anders Bjarklev til Magisterbladet.

Selvom der ikke er en direkte forbindelse mellem kravet om besparelser og universiteternes reduktioner i antallet af årsværk, hænger de to ting alligevel sammen, mener Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

– Vores finansiering er under pres. Omprioriteringsbidraget rammer to af de vigtigste indtægtskilder på universiteterne. Og når der er nedgang her, kan det påvirke antallet af årsværk, siger Henrik Zobbe til Mandag Morgen.

Private penge

Når universiteterne reducerer antallet af årsværk, sker det både ved direkte fyringer og ved, at stillinger ikke genbesættes. Samtidig uddanner flere universiteter færre forskere, blandt andet fordi der oprettes færre ph.d.-forløb end tidligere.

Henrik Zobbe fra Københavns Universitet peger på, at den privatfinansierede del af forskningen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i stigende grad går til uddannede forskere, for eksempel postdocs, og i mindre grad til at uddanne ph.d.’er. Derfor er det ikke omprioriteringsbidraget alene, der påvirker udviklingen på ph.d.-niveau.

– Vi henter ca. 1 mia. kroner om året i ekstern finansiering fra private kilder og fra EU-midler, så når de private kilder i mindre grad efterspørger ph.d.’er, påvirker det os ret meget, siger han.

Blandt de otte universiteter er det Roskilde Universitet, der i størst grad har reduceret antallet af årsværk. Her er hver sjette årsværk, svarende til 146 fuldtidsstillinger, blevet skåret væk på bare to år.

De markante nedskæringer skyldes både presset fra 2-procent besparelserne og en række lokale forhold, forklarer universitetsdirektør Peter Lauritzen til Mandag Morgen. Blandt andet havde RUC frem til 2015 ansat mere videnskabelige personale, end budgetterne kunne bære.

I modsætning til de øvrige universiteter spiller private midler ikke nogen stor rolle på RUC. Det skyldes, ifølge Peter Lauritzen, at universitetet først og fremmest uddanner kandidater inden for humaniora og det samfundsvidenskabelige område, og private midler går oftest til forskning inden for teknik, naturvidenskab og sundhed.

Professionshøjskolerne

Omprioriteringsbidraget får også konsekvenser for landets professionshøjskoler. Frem til 2022 vil det trække op imod 2,6 mia. kroner i gennemførte og planlagte besparelser ud af de seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen i København.

Det er en besparelse, der svarer til 1.200 årsværk på professionshøjskolerne, og det vil koste på kvaliteten, konstaterer professionshøjskolernes formand, Stefan Hermann.

Han ser det derfor ikke som en god nyhed, at regeringen sætter en udløbsdato på omprioriteringsbidraget, når datoen ligger så langt ude i fremtiden. I stedet opfordrer han til handling fra de partier, som tidligere har meldt ud, at de vil af med omprioriteringsbidraget.

– Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund, siger Stefan Hermann.

Uattraktiv arbejdsplads

Omprioriteringsbidraget bliver forlænget frem til 2022, hvis finansloven for 2019 bliver, som regeringen foreslår.

På Aarhus Universitet mærker man også allerede konsekvenserne af besparelserne, og derfor frygter Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant på AU, at forringede vilkår vil føre til, at talenter egenhændigt søger væk fra universiteterne.

– Vi er kun halvvejs igennem årene med planlagte to procents besparelser, og på mit universitet i Aarhus alene har vi været igennem et par sparerunder allerede. Den utryghed, som forskere og undervisere arbejder under og de konstante ringere arbejdsvilkår, vi alle oplever, gør en karriere på universitetet mere og mere uattraktiv, siger han til Magisterbladet.

Tags:

samfund

EU annoncerer de første “Europæiske Universiteter”

Københavns Universitet og Aalborg Universitet bliver en del af de 17 nye Europæiske Universiteter, som EU-Kommissionen har taget initiativ til. Det nye EU-samarbejde skal styrke forskning og uddannelse i Europa på tværs af uddannelsesinstitutioner