Stort set alle Folketingets partier blev mandag aften enige om en langsigtet plan for genåbningen af samfundet, og her var der også blevet plads til de videregående uddannelser.
Fra 6. april kan afgangsstuderende med mange praksiselementer i deres uddannelse møde fysisk op i hver anden uge, mens øvrige studerende kan vende tilbage på 20 procent kapacitet.
Læs også: Universiteterne klar med ønskeliste til genåbning
– Da jeg stod i går og så det her blive præsenteret, der blev jeg altså rigtig glad, siger Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter.
Organisationen havde forud for mandagens forhandlinger præsenteret politikerne for en prioriteret liste over de vigtigste elementer i en genåbning, og her figurerede netop de elementer, der nu er politisk støtte bag.
– Vi føler, politikerne i den grad har lyttet til os. Vi har haft en god dialog, og de har taget vores ønsker meget alvorligt, siger Jesper Langergaard.
Rammerne skal nu fyldes ud
Der går nu to vigtige indsatser i gang frem mod 6. april. For det første skal universiteterne have styr på en masse logistik. Det gælder både tidligere gældende krav som brug af mundbind og at holde afstand, og nu skal der også etableres et omfattende testapparat.
– Det bliver et kæmpe logistisk arbejde for universiteterne at blive klar til at tilbyde tests i det omfang, der kræves. Der skal løbes hurtigt, men vi er heldigvis godt forberedt, da vi regnede med at skulle have det her etableret på relativt kort tid, siger Jesper Langergaard.
Læs også: AU’s ledelse går i rette med minister: – Det nærer en bekymring, forskere har i forvejen
Den anden del af arbejdet, der skal i gang nu, er at finde frem til de konkrete planer på universiteterne. Der er nemlig en masse detaljer, der skal udfyldes i den rammeaftale, politikerne er blevet enige om. Det gælder især, hvilke studerende, der skal kunne komme tilbage og i hvor høj grad.
– Indtil videre kender vi jo kun de overordnede retningslinjer, så nu skal det hele aftales i sektorpartnerskabet, forklarer Jesper Langergaard.
Mere genåbning vurderes løbende
Planen for genåbningen af universiteterne er i høj grad fokuseret på de studerende og mindre på forskerne. Det skyldes især, at de fleste af de forskere, der har samfundskritiske opgaver, i forvejen havde adgang til universiteterne. Ønskelisten fra Danske Universiteter var netop derfor også fokuseret på de studerende.
– Men nu er vi i gang med en genåbning, og det er utroligt positivt. Forhåbentlig betyder det, at vi også snart kan få flere forskere tilbage, siger Jesper Langergaard.
Udspillet i planen er altså, at den første del af genåbningen sker 6. april, og så skal politikerne mødes hver 14. dag for at vurdere de næste skridt. Desuden er man meget klar til lokale nedlukninger, hvis der kommer udbrud af coronasmitte, også på univsersiteterne.
Planen siger desuden, at der forventes en komplet genåbning af undervisningssektoren, når alle danskere over 50 år er blevet vaccineret.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
