Danske Universiteter har formuleret en prioriteret plan for de ting, de ønsker sig i forbindelse med en langsigtet genåbningsplan af Danmark.
– Vi har omkring tre millioner kvadratmeter, som vi vil mene, man kan benytte sig af på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Det er på tide at tænke i muligheder frem for begrænsninger, siger Anders Bjarklev, der er formand for rektorkollegiet og talsmand for Danske Universiteter.
Udmeldingen kommer forud for de politiske forhandlinger om genåbningen. Forhandlinger, der begynder i dag mandag.
Forskere er klemt
Undervisningen på de danske universiteter har reelt været lukket ned siden december, og i de foreløbige genåbninger vedtaget og gennemført i foråret har universiteterne ikke været nævnt.
Planen fra Danske Universiteter fokuserer primært på undervisningsdelen, da en stor del af forskerne under nedlukningen har haft adgang til universiteterne. Det gælder de forskere, der udfører samfundskritisk forskning – for eksempel relateret til coronapandemien.
Men for de forskere, der er afhængige af adgang til et laboratorium eller som laver meget feltarbejde har hjemsendelsen givet store udfordringer. Så nu er det ifølge Anders Bjarklev tid til, at flere af dem må tænkes ind i genåbningsplanen.
– De har jo forsøgt at bruge tiden fornuftigt ved at læse og skrive artikler og ansøgninger og så videre, men mange forskere er altså ved at være klemt nu. Vi begynder simpelthen at mangle data nu.
Læs også: Dekan på KU: Der er forskningsområder, der har lidt gevaldigt
Anders Bjarklev kunne i den perfekte verden godt tænke sig at få alle tilbage tilbage på universiteterne, men det sker kun, hvis myndighederne vurderer det forsvarligt. Og for en del medarbejderes vedkommende er det da heller ikke akut at komme tilbage på universiteterne.
For de forskere, der er afhængige af at skaffe resultater for at komme videre, er det ved at være kritisk
– For folk som mig selv, der bruger det meste af tiden på at tale med folk og gå til møder, er det ikke noget problem at tage en måned eller to mere. Men for de forskere, der er afhængige af at skaffe resultater for at komme videre, er det ved at være kritisk, siger Anders Bjarklev.
Vil ikke have corona-årgang
Når det kommer til de studerende, er det vigtigste at få førsteårsstuderende tilbage i bygningerne.
– Vi har nogle studerende, der har været indskrevet næsten et år, som kun har set deres undervisere og medstuderende over en skærm. Det er noget helt andet end det studieliv, de skal have med fredagsbarer, hyggelige frokoster og gode faglige diskussioner, siger Anders Bjarklev.
Læs også: CBS forlænger yngre forskere efter nedlukning og restriktioner
Han er til gengæld mindre bekymret for effekten af nedlukningen for de ældre studerende, da deres studieliv i forvejen er mere individuelt sammensat. Men der kan være en bekymring for, at et helt år med de udfordringer, pandemien har stillet, kan efterlade sine spor.
– Vi er meget opmærksomme på, at når det her er overstået, må vi ikke stå med en ‘corona-årgang’, hvor vi kan se, at deres faglige niveau ikke er, som det burde være. Derfor har vi gjort meget for at lukke de huller, der er opstået. Så jeg håber og tror ikke, det vil svække dem fremadrettet, siger Anders Bjarklev.
Kritik af lobbyindsats
Universiteternes evne til at komme med i genåbningsplanerne har for nylig været genstand for kritik, da Peter Munk Christiansen i en ny bog langede ud efter universiteternes lobbyevner – herunder synligheden i genåbningsdebatten.
– Det er først meget sent i genåbningsdebatten, vi har set danske universiteter komme på banen, hvor højskoleforeningen og efterskoleforeningen har været meget synlige. Hvorfor er der ikke nogen, der kerer sig mere om vores studerende? Hvorfor er der ikke nogen, der kæmper sagen for de stakkels førsteårsstuderende, den her mærkelige 2020-årgang, der ikke har fået hverken introforløb eller hyttetur. Der er ikke rigtigt nogen, der kæmper for dem, og det undrer mig, sagde han til Science Report.
Læs også: Tidligere DFF-formand med hård kritik af universiteterne i ny bog
Anders Bjarklev afviser imidlertid, at det er den kritik, der nu har universiteterne til at sende en ønskeliste til politikerne.
– Jeg synes sådan set, at vi gør og siger det samme, som vi har gjort hele vejen igennem. Det er ikke vores rolle at råbe op om, at vi har større problemer end alle mulige andre. Vi har et samfundsansvar, og det lever vi ikke op til, hvis vi forsøger at snyde foran i køen. Når vi får lov at åbne noget igen, skal det være fordi, det er sundhedsmæssigt forsvarligt, ikke fordi vi har jamret i medierne, siger Anders Bjarklev.
