I 2026 står verdens mest avancerede facilitet for neutronforskning klar i Lund i Sverige, den nye europæiske neutronkilde, ESS. Lige ved siden af ligger en spritny, international facilitet til at at lave røntgenstråling, MAX-IV.
– Neutronstråling og røntgenstråling er som en schweizerkniv for ny innovation, men mange virksomheder ved ikke, at den findes. Og de, der ved det, de roder måske rundt med dåseåbneren og har ikke nogen ide om, at proptrækkeren er lige det, de har brug for, siger Jacob Becker-Christensen, direktør for innovationsplatformen LINX.
Læs også: ESS mangler 1,7 milliarder kroner
Fordi neutronkilden kun står 60 kilometer fra den danske grænse, forventer både danske universiteter og dansk erhvervsliv at udnytte de fordele, som forskningsfaciliteterne kan bidrage med.
Viden ud til virksomhederne
LINX står for ‘Linking industry to Neutrons and X-rays’ – det er en innovationsplatform indenfor materialer, der formidler universiteternes viden over i virksomhederne.
Læs også: Innovationsplatforme kan løfte DI-udspil
– Universiteterne ved utroligt meget. Deres kundskaber indenfor det her område er tværdisciplinære og kan anvendes bredt. Men deres viden kommer sjældent nogen vegne. Industrien kender kun en brøkdel af mulighederne, og er dårligt klædt på til at udnytte dem, siger Jacob Becker-Christensen.
Han fortsætter:
– Udfordringen er kommunikation. Jo mere nørdet eller perifer en teknologi og dens videnskab synes, desto vanskeligere er det at få den udbredt.
Et kæmpe forstørrelsesglas
Alle de danske universiteter og en række virksomheder Novo Nordisk, Rockwool, Velux, Carlsberg og Arla er medlemmer af LINX. Her undersøger de blandt andet, hvordan netop neutronstråling og røntgen kan skabe nye resultater for dansk erhvervsliv.
Neutronstråling er velegnet til innovation, da man kan bruge strålingen til at forstørre ting, forklarer Erik Stieper Brok, der er forskningskoordinator ved Røngten og Neutronspredningssektionen på Niels Bohr Instituttet.
– Man kan både lave billeder på den måde, som man forstår det ved et mikroskop, men man kan også med alle mulige forskellige variationer af måleteknikker få data ud, så man i stedet for et billede, får en kurve, der kan være grundlag for en matematisk analyse og dermed læring.
Læs også: Forpligtende partnerskaber grundlægger grøn succes
Dermed kan man for eksempel bruge røntgen og neutronstrålingen til at undersøge, hvad der gør et bestemt materiale stærkere end et andet.
Den svensk-schweizisk multinationale fødevareemballage- og forarbejdningsvirksomhed, Tetra Pak, er en af de virksomheder, som gennem LINX har samarbejdet intenst med de danske universiteter.
– Vi er et helt andet sted, end vi var for tre år siden takket være LINX-samarbejdet, skriver Christel Andersson, teknologispecialist ved Tetra Pak Packaging Solutions AB, i en mail til Science Report.
Hun peger videre på, at samarbejdet med danske universiteter hjælper virksomheden i dens udvikling.
– Sammen med universitetet kan vi vælge specifikke emner, der skal undersøges dybt og grundigt. Internt har vi en anden tidslinje. Vi prioriterer altid at sikre præstationen af hele vores produktportefølje og levere på vores dagsorden for bæredygtighed, skriver Christel Andersson.
Forskelle i syn på opdagelser
Erik Stieper Brok er en af de forskere, som har lavet eksperimenter sammen med Tetra Pak. Eksperimenter, der har givet virksomheden en bedre forståelse af emballagematerialet. Han har været en del af LINX-projektet i fem år og oplever, at han som forsker, ser værdien af opdagelserne, anderledes end virksomheden.
– De ting, som er værdifulde for virksomheden, er nogle ting, som vi opfatter som simple, siger Erik Stieper Brok.
Christel Andersson:
– Tetra Pak’s interne kompetence omkring røntgenteknikker og billedanalyse er modnet, dels på grund af dette samarbejde. I dag gør vi ting, vi ikke kunne gøre for tre år siden. Nogle af de udforskede teknikker bruges ikke internt, men nu har vi en bedre forståelse af, hvordan vi bruger dem, og hvornår.
Universiteterne har værdifuld viden
Der er få virksomheder i Danmark, som selv bruger røntgen og neutron-teknikker.
Erik Stieper Brok peger på, at selv virksomheder med store forskningsbudgetter ude i de enkelte afdelinger er meget specialiserede, så er der er mange af de ting, som foregår på universiteterne, som stadig er helt fremmede for virksomhederne.
– Man skal være god til at forklare, hvad det er for en viden, de kan få ud fra universiteterne og helst kunne være konkret i forhold til, hvad virksomhederne kan bruge det til, siger han.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
Erik Stieper Brok mærker tydeligt forskellen på virksomhedens forventninger til forskningsprojektet og så hans egen forventning som forsker.
– Det er ikke et erkendelsesmæssigt projekt. Vi kan stå i en situation, hvor vi ikke synes, at vi har forstået systemet, men vi har alligevel fået et parameter ud, som super vigtigt for dem, siger Erik Stieper Brok.
Han peger videre på, at det jo i nogle projekter er tydeligere end i andre, at man sammen med erhvervslivet bidrager positivt til samfundsudviklingen
– Men egentlig i det små, så synes jeg også, at det gør verden til et lidt bedre sted, hvis man udvikler et nyt materiale, der kan gøre emballage lidt bedre, selvom det er lidt kedeligt. Det betyder jo, at vi skridt for skridt gør verden lidt bedre, og det synes jeg er fint, at universiteterne også er med til, siger Erik Stieper Brok.
