Det koster omtrent hundrede millioner at sende en satellit afsted med kurs gennem atmosfæren.
Måske endnu mere, hvis den skal udforske, om der er liv på en exoplanet eller endda Mars.
Men kan man i virkeligheden forsvare det, når jorden bliver varmere, havene stiger, og vandressourcerne slipper op?
– Det er et spørgsmål om pærer eller bananer. Man kan ikke stille det op på den måde. For vi skal også besvare de store erkendelsesspørgsmål, da det kan give os viden på kort og langt sigt, siger direktør i DTU Space, Kristian Pedersen, og uddyber:
– Og så kan det medvirke til, at vi udvikler ny teknologi. For det er umuligt at forudsige, hvad det kan give af anledning, siger han.
Da Niels Bohr fordyber sig i kvantemekanikken, kunne han heller ikke have forudset, hvad der kom ud af det, giver Kristian Pedersen som eksempel.
– Der er gevinster ved at forske i, hvad vores plads er i verden. Det er rigtigt, at det ikke giver brød på bordet eller gør os rige nu og her – men det ligger så dybt i os mennesker at finde ud af det, og det skal vi bruge penge på at forfølge, siger han.
Rumforskning ér klimaforskning
Det er ikke kun muligheden for liv eller kapløbet til Mars, rumforskning stiller skarpt på. Faktisk bruger rigtig mange af de opsendte satellitter slet ikke tid på at kigge mod stjernerne.
De har kun øje for jorden.
– En stor del af det, vi bruger satellitterne til, er at kigge på vores egen planet. Vi ser f.eks. på atmosfæren, klimaet, vegetationen og havene. Det meste af jorden er jo dækket af vand, derfor bliver vi nødt til at sende satellitter op, så vi kan se det hele oppefra og måle mere nøjagtigt, siger Kristian Pedersen.
Men måleinstrumenterne på jorden udgør også en væsentlig del af forskningen.
Dog er det kun satellitterne, der kan give flerårige, nøjagtige målinger.
– Hos DTU Space er vi f.eks. med til at måle det globale havniveau, ligesom vi måler hvor meget is, der smelter fra Antarktis, Arktis og Grønland. Her er det kun satellitter, der kan vise os, hvordan det ændrer sig over tid, siger Kristian Pedersen.
Men de kan også have en langt mere lavpraktisk anvendelse.
– Man bruger også satellitdata, når man planlægger, hvor vindmøllerne skal stå i en vindmøllepark, siger han.
Rumforskning er også grøn forskning
I de seneste år er ønsket om mere grøn forskning og teknologi en tilbagevendende debat, som både politikere og erhvervsliv ofte starter.
Og samtidig har verden aldrig investeret så mange penge i rummet som nu. Men tager det overhovedet penge fra grøn forskning, når de sendes til rumforskning i stedet?
– Det mener jeg ikke. Jeg mener, at rumforskning ér grøn forskning. Vi bruger det jo f.eks. til at finde ud af, hvordan vi får bedre energisystemer på jorden, siger Kristian Pedersen.
Men der er ikke meget grøn forskning i søgen efter at finde ud af, hvor unikt livet på jorden egentlig er.
Dog går den erkendelsesmæssige forskning og den mere strategiske forskning ofte hånd i hånd – og de kan overlappe hinanden.
– Hvad der skal bruges flest penge på, er bl.a. et politisk spørgsmål. Men de fleste mener, at vi stadig skal bruge en væsentlig del på den grundlæggende erkendelsesforskning, siger han og understreger:
– Generelt er der nødt til at være en fornuftig blanding af, at forskningsmiljøet kommer med egne forslag til, hvad der er godt at gå i krig med, og hvad der ’top-down’ bliver fortalt, er godt for samfundet, at vi forsker i, siger Kristian Pedersen.
Danmark er førende på flere områder
Den danske rumforskning har i den grad fået udviklet sin egen teknologi.
I 1999 sendte man Ørsted-satellitten op, der stadig kredser om jorden og måler dens magnetfelt. I dag har den dog fået tre nye moderne søstre-satellitter, der kan måle magnetfeltet med endnu højere præcision.
– Vi er førende indenfor målingen af jordens magnetfelt, og det er en dansk specialitet. Vi har udviklet instrumenterne og dataanalysemetoderne, så vi leverer den bedste model, siger Kristian Pedersen.
Kompasfunktionen på de fleste smartphones kommer også fra danske satellitter.
Og så kan kollegaerne i Aarhus undersøge stjernesvingninger, sammenlignelige med jordskælv blot for stjerner, med helt særlig ekspertise.
Foruden dem, er den aalborgensiske satellitvirksomhed GomSpace også førende internationalt.
– GomSpace er nogle af de største til at bygge små satellitter. Og det er en udfordring, for der er kun et internationalt marked, så alle er meget afhængige hinanden, siger han og konkluderer:
– Men generelt har Danmark et godt ry. Vi leverer på prisen og til tiden, og i forhold til vores størrelse får vi rigtig meget på området. Det er fordi, vi har været med siden starten, og fordi vi er rigtig dygtige på de områder, vi fokuserer på, siger han.
