Der er fokus på mulige tematiserede bevillinger, unge forskere og grøn omstilling i det nye forskningsår for Carlsbergfondet, fortæller bestyrelsesformand Flemming Besenbacher om fremtidsplanerne.
Han kaster også et blik på, hvad det øgede politiske fokus på forskning kan få af betydning, og hvordan fondet ser på sin egen rolle i forhold til forskningsfinansiering i det danske samfund.
Og her ønsker de ikke at være dem, der lukker huller, fortæller han.
– Et vigtigt aspekt af det danske forskningsfinansieringssystem er den store diversitet bevillingsgiverne imellem, idet forskernes nyskabende idéer dermed har bedre chance for at blive finansieret, siger Flemming Besenbacher og tilføjer:
– Vi ser os selv som et supplement til den offentlige forskningsfinansiering og ønsker dermed ikke at lukke huller i det offentlige system.
Flemming Besenbacher synes også, at vi mangler at se konkrete tiltag fra det offentliges side, der bl.a. skal være med til at styrke universiteternes økonomi.
– Der har været talt meget, men vi mangler stadig at se konkrete tiltag fra offentlig side, der styrker forskningen. Vi kan se, at universiteternes økonomi efterhånden er så presset, at der er akut brug for at højne den offentlige støtte, siger Flemming Besenbacher og uddyber:
– Blandt andet er balancen mellem basis- og konkurrenceudsatte midler tippet, så universiteternes økonomiske råderum nærmest er ikke-eksisterende. Derfor mener vi, at en relativt stor del af stigende offentlige midler bør være basismidler.
Og for at indfri det, skal BNP (Bruttonationalproduktet) hæves, da det offentlige for nuværende bruger én procent af det danske BNP på forskning. Og det er medregnet EU-midler til danske forskningsprojekter:
– Et mål på halvanden mod de nuværende én procent af BNP er helt afgørende. Der er dog også lavthængende frugter, såsom den helt skæve ordning med at hjemtag af EU-forskningsmidler fratrækkes i den nationale finansiering, siger Flemming Besenbacher.
Læs også: EU øger sit forskningsbudget – men det gør “overhovedet ingen forskel” for dansk forskning.
Vi vil støtte den tværfaglige forskning
Det seneste år har også været præget af et stort fokus på grøn forskning, hvor specielt de teknologiske løsninger har været fremtrædende.
Her ser Carlsbergfondet det som særligt vigtigt at bidrage til at støtte den tværfaglige forskning inden for grøn omstilling, hvor også forståelsen af menneskers adfærd skal være et vigtigt bidrag.
– Vi ser os have en rolle i at støtte tværvidenskabelig forskning, så vi kan opnå en dybere forståelse af, hvad der kan skabe adfærdsændringer og sikre en god indførsel af ny teknologi, som er helt nødvendig for at lykkedes med den grønne omstilling. Det kræver, at vi helt fra starten indtænker den menneskelige faktor, siger Flemming Besenbacher.
Det skyldes også, at fondet er Danmarks største bidragsyder til humanistisk forskning – noget, de ikke mener, er særligt højt prioriteret andre steder. Og netop derfor er det vigtigt for dem, at der er diversitet mellem bevillingsgiverne.
– Vi vil fortsat støtte bredt, da vi mener, at humaniora spiller en vigtig rolle i vores samfundsudvikling, idet idéer, sprog og begreber former vores forestillinger, overbevisninger og vaner, siger Flemming Besenbacher.
Tematiserede bevillinger i fremtiden – men stadig med frihed
Det er stadig humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, der danner rammen om den grundforskning, som Carlsbergfondet støtter. Bevillingerne gives desuden på baggrund af en såkaldt bottom-up proces, hvor forskerne indsender deres ansøgninger og selv definerer deres forskningsområde.
Læs også: Carlsbergfondet giver trecifret millionbeløb til grundforskning.
Fondet mener nemlig, at den frie grundforskning er helt afgørende for at sikre et godt forskningsøkosystem, som kan producere verdensklasse forskning, forklarer Flemming Besenbacher.
– Vi lægger stor vægt på, at langt størstedelen af vores bevillinger gives til forskernes egne idéer. Videnskabelige nybrud kan ikke planlægges, men fostres bedst, når forskerne gives frihed til at forfølge egne ideer og til at tage et projekt i andre retninger, når nye muligheder åbner sig, siger Flemming Besenbacher.
Men med baggrund i fondets nye strategi, leger de dog med tanken om at åbne op for bevillinger, der har et fast tema – som f.eks. at bidrage med løsninger inden for FN’s Verdensmål.
Dog stadig med forskerens egen frihed i mente.
– Selv i disse mere tematiske områder vil forskerne fortsat have friheden til at definere præcis, hvad projektet skal gå ud på, ligesom de har mulighed for i dialog med fondet at gå nye veje, hvis det vurderes mest værdifuldt for forskningsprojektet. For Carlsbergfondet er armslængde til og frihed for forskerne afgørende, siger Flemming Besenbacher.
Fondet overvejer også at genudbyde deres “Semper Ardens”-projekter til etablerede, excellente forskere, som senest blev slået op i 2018.
Fortsættelse af ny strategi
Allerede i sommeren 2019 blev Carlsbergfondets opslag tilrettet deres nye strategi, hvis fokusområder omhandler internationalisering, styrelse af talentudvikling og sikring af generationsskiftet på danske universiteter.
Vi vil derfor i det nye år se en fortsættelse af arbejdet med netop disse, hvor fondet allerede er i gang med flere projekter.
– Vores reintegrations-stipendier er f.eks. nu fokuseret mod postdocs med forudgående tilknytning til danske universiteter, der allerede har været på udlandsophold, siger Flemming Besenbacher og fortsætter:
– Vores samarbejde med University of Oxford, et af verdens absolut bedste universiteter, er et eksempel på vores fokus på internationalisering, hvor de bedste danske ph.d.er får lejlighed til at forske i et elitemiljø, skabe netværk og bringe værdifulde erfaringer med tilbage til Danmark.
Unge forskere og grøn omstilling
Et helt afgørende indsatsområde nu og i fremtiden er naturligvis den grønne omstilling
Unge forskere er generelt et fokuspunkt for fondet. Den udvikling, som forskningssamfund har taget i forhold til mulighederne for de yngre forskere, har påvirket Carlsbergfondets valg af retning i fremtiden.
– Vi har fokus på unge forskere, fordi vores egne erfaringer og flere rapporter har vist, at det er blevet relativt vanskeligere for unge forskere at tiltrække midler til egen selvstændig forskning. Det er en meget uheldig udvikling, idet det netop i de unge forskningsår erfaringsmæssigt er ekstremt vigtigt at kunne forfølge egne ideer og skabe en selvstændig forskningsprofil, siger Flemming Besenbacher.
Men også det presserende behov for grøn omstilling har defineret fondets strategiske retning i høj grad.
– Et helt afgørende indsatsområde nu og i fremtiden er naturligvis den grønne omstilling. Som regeringen selv påpeger, kan vi kun nå målet om en 70% reduktion af CO2-udslippet i 2030 og senere CO2-neutralitet med banebrydende nye ideer og teknologier. Vi ser Carlsbergfondet have en rolle i finansieringen af netop den forskning, som på længere sigt kan muliggøre den grønne omstilling.
Derudover forudser fondet ikke radikale ændringer til næste år i deres stadigt nye strategi, og de forventer at kunne fastholde deres uddelingsniveau.
– Uddelingsniveauet, som er steget kraftigt over de seneste år, ser ud til at kunne fastholdes på det nuværende høje niveau, hvilket er meget glædeligt, og hvilket viser, at det går fantastisk godt i Carlsberg Group. Udbyttet af Carlsbergfondets aktier i Carlsberg uddeles krone til krone til de formål, der er beskrevet i Carlsbergfondets fundats, siger Flemming Besenbacher.
