samfund

Universiteter fokuserer på troværdig forskningsformidling

AU: “Det kan være nærliggende at gå lidt friskt til værks, når man kommunikerer”

Af - 14. marts 2020

Press release

Artiklen er en genudgivelse. Den er oprindeligt udgivet d. 17. december 2017.

Både i udlandet og herhjemme har der været eksempler på, at forskere oversælger deres resultater. Det kan fx være ved, at forskeren undlader at forklare om sin usikkerheder i studiet, eller at vedkommende har en personlig interesse i at fremme et særligt resultat.

Danske Universiteter vil nu undersøge, om de danske forskere overdriver deres resultater, når de udsender pressemeddelelser.

På Aarhus Universitet har man allerede indført retningslinjer, der skal sikre, at forskningsformidlingen er troværdig.

– Især på sundhedsområdet er det ekstremt vigtigt med troværdig formidling, fordi folk faktisk retter sig efter det, de læser om forskningsresultater inden for sundhed, siger kommunikationschefen for Health på AU, Ulla Krag Jespersen, til Science Report.

Overdrevne resultater
Både i Holland og i Storbritannien, har man fundet overdrivelser i videnskabelige pressemeddelelser, skriver Videnskab.dk, og for nyligt kom en dansk forsker i vælten for at have økonomiske interesser i, at hans forskning kom med bestemte resultater.

Penge er i det hele taget en betydelig faktor, når der skal formidles resultater.

– Der er ingen tvivl om, at universiteterne i dag kæmper, også indbyrdes, om eksterne fondsmidler. For at få dem skal man være synlig, og for at være synlig skal man kunne vise nogle gode forskningsresultater, siger Ulla Krag og fortsætter:

– Så kan det være nærliggende at gå lidt friskt til værks, når man kommunikerer, fordi man gerne vil vise, at man får nogle stærke forskningsresultater ud af de bevillinger, man har fået.

Men den tendens kan have store konsekvenser. Hvis folk ikke føler, at de skal stole på viden, der bliver genereret på universiteterne, kan de ende med helt at miste tilliden til videnskaben.

Derfor har AU Health sat fokus på formidlingen af deres forskning.

– Vi vil jo gerne forebygge, at man kunne få mistanke om, at vores fakultet skruede lidt for højt op for violinerne, når vi kommunikerer forskningsresultater, forklarer Ulla Krag Jespersen, og fortsætter:

– For os handler det i høj grad om troværdighed og tillid. Både medierne og befolkningen skal have tillid til den forskningsbaserede sundhedsformidling, der bliver sendt ud fra Aarhus Universitet. Vi vil gerne præsentere os, som den troværdige forskningsinstitution vi er.

Vigtigt med tillid
AU Health’s retningslinjer råder til, at man sætter en slags varedeklaration i bunden af pressemeddelelsen. Her skal læseren kunne se, hvem der har stået for forskningen, hvem der har finansieret den, hvilke samarbejdspartnere, der er involveret, og om der er eventuelle interessekonflikter.

Derudover kommer de kun ud med resultater, der bygger på peer-reviewed artikler.

Ulla Krag Jespersen mener, at den slags tiltag er vigtige, hvis folk skal føle tillid til forskningen – og det er særligt vigtigt på sundhedsområdet.

– Det er måske ikke helt så afgørende for den enkelte person, at der er kommet et forskningsresultat ud om antallet af ulve i Danmark. Men det kan være afgørende om man fx kan have tillid til, den blodtryksmedicin man tager, eller den HPV-vaccine ens børn skal have. Det er jo helt vildt vigtigt, siger hun.

Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard er opmærksom på emnet om overdrevne pressemeddelelser og kan tage det op, når de danske universiteter holder fællesmøde i starten af det nye år.

Årets modtager af Skou-prisen er fundet

Den fornemme talentpris går i år til ung kræftforsker, der samarbejder med internationale topforskere. Ifølge tidligere Skou-modtager gør prisen blandt andet vejen til ekstern funding lettere.