Potentialet indenfor kunstig intelligens er enormt, men vi har alvorligt mangel på eksperter på området, så vi kan udnytte det.
Det var en af hovedpointerne til Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, og Danmarks Frie Forskningsfonds ‘AI Tech Talk’ d. 7. november.
Her havde de inviteret førende forskere ind for at fortælle, hvad der rører sig på området, og hvilke muligheder og udfordringer der er for Danmark indenfor kunstig intelligens.
En af dem var professor ved datalogisk institut på Københavns Universitet og digital vismand hos ATV Stephen Alstrup.
– Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og der er rigtig meget data til rådighed, som kan bruges til AI, siger Stephen Alstrup og fortsætter:
– Og de forskere, vi har i landet, går ud og sparker røv på internationalt niveau. Vi er så gode, som man kan være der, og vi er endda også gode til at starte virksomheder.
Men vi skal lægge langt flere penge i området, end vi gør i dag, og så skal vi have uddannet flere mennesker. For der mangel på fagfolk helt essentielle steder, siger Stephen Alstrup.
– Vi har et Dataetisk Råd i Danmark uden dataloger. Så den debat, vi har i Danmark, er farvet af, at viden kommer fra folk, der har set den seneste Terminator-film. Og så får vi en debat, der er helt forskruet. Der er selvfølgelig også kompetente folk, men vi mangler flere fagfolk, siger han.

Professor ved datalogisk institut på Københavns Universitet og digital vismand hos ATV Stephen Alstrup. Foto: Tom Jersø/ATV
Vi mangler ikke kvalitet, vi mangler mennesker
Kunstig intelligens handler grundlæggende om at finde mønstre, og en stødt udvikling på området har konstant gjort vores computere bedre.
Faktisk er de blevet så gode til håndtere flere løsninger, at nogle af dem allerede kan sættes i produktion og skabe stor impact, fortæller Stephen Alstrup.
Men vi mangler mennesker med ekspertise.
– Vi mangler folk, der er gode til AI. Problemet er ikke kvaliteten – men vi har et virkelig stort behov for mennesker. Vi ser mangel på op mod 80.000 hårde it-folk. Innovation og vækst i Danmark bremses pga. mangel på it-eksperter, siger Stephen Alstrup.
Tallene har han fra rapporten “An AI Nation?” af Innovationsfonden og McKinsey, der udkom i år, men han kan selv nikke genkende til den store mangel, fra han selv arbejdede i industrien.
– De 80.000 er den hårde kerne indenfor it. Det betyder ikke, at vi ikke mangler andre kompetencer på området, men lige nu er vi i den situation, at der er ekstra mangel på alt. Jeg har selv været i it-branchen, og det første, man gør, når man skal lave en virksomhed, er at oprette et datterselskab i Ukraine, fordi der netop mangler kompetencer i Danmark, siger Stephen Alstrup.
Det betyder, at der forsvinder vækstpotentiale til udlandet. Og skal det ændres sig, skal man også fra politisk side til at investere mere på området. Vi investerer nemlig alt for lidt i forhold til andre lande, siger han.
– Vi har sat 60 mio. kroner af til AI-strategi fra 2019-2027 i Danmark. Her har svenskerne f.eks. sat det samme beløb af til ét år, siger han og fortsætter:
– I dag drejer debatten i Danmark sig meget om det, som vi er enige om, at vi skal gøre. Men det er uinteressant. Vi skal have en debat om alt det, som vi er i tvivl, siger Stephen Alstrup.
Forsiden lige nu:
Grønland er blandt klodens mest populære forskningsdestinationer. Men grønlænderne er sjældent i fokus
NY FORSKNING. Kortlægning af 10 års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale interesse. Det er særligt som et naturligt laboratorium for klima- og miljøforskning, mens forskning med og om grønlændere forekommer mindre hyppigt.
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























