SPONSORERET INDHOLD
LYT TIL HELE EPISODEN HER
Lænderygsmerter og smerter nakken er en af de hyppigst forekommende sygdomme i Danmark.
Det viser tal fra ‘Sygdomsbyrden i Danmark’ udgivet af Sundhedsstyrelsen tidligere i år. Skal man bare acceptere at få smerter i ryggen, hvis jobbet er fysisk krævende og indebærer mange tunge løft?
Ikke hvis det står til forsker og PostDoc Sebastian Laigaard Skals fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har undersøgt, hvordan man forhindrer personer i at udvikle smerter og skader som følge af deres arbejde.
– Sådan noget som løfteteknik er ikke nødvendigvis det, der er bestemmende for, om du udvikler en skade eller smerter i din lænderyg. Der er mange andre ting, man kan kigge på, forklarer Sebastian Laigaard Skals i podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål’, der produceres af Science Report og udgives af Danmarks Frie Forskningsfond.
For manuelt løftearbejde er en af de mest veldokumenterede årsager til arbejdsrelaterede rygsmerter. Så hvordan kan man reducere forekomsten af rygsmerter i lænden og er der overhovedet en sammenhæng mellem manuelt løftearbejde og lænderygsmerter?
Det handler ifølge den nyligt publicerede rapport altså ikke bare om at holde ryggen strakt, bøje godt ned i knæene og løfte med benene og ikke overkroppen, når tunge kasser skal sættes på plads i for eksempel supermarkedet.
Nej, der er derimod en masse andet, man bør fokusere på.
– Det handler dels om, hvor meget løfter personerne? Hvad er omstændighederne omkring den måde, personerne løfter på? Og hvor meget løfter de i løbet af en arbejdsdag, en arbejdsuge eller i løbet af et år, og hvordan spiller det sammen med deres individuelle kapacitet?, forklarer han.
Sensorer, der sladrer
For at nå frem til et brugbart resultat har Sebastian Laigaard Skals gjort brug af det, som han betegner som nogle af de mest avancerede metoder, der findes inden for overvågning af løfteskader. Det handler ikke blot om at vurdere og evaluere, hvor meget overlast medarbejdere i praksis lider. De har gået mere systematisk og matematisk til værks.
Sebastian Laigaard Skals beskæftiger sig mest med biomekanik, og det er også den tilgang, som forskerne bag projektet har lagt for dagen.
– Hvis man kan forestille sig en tændstiksperson med en vis belastning. Så kan man udregne et simpelt moment omkring lænderyggen for eksempel, som kan informere os om, hvor stor belastningen for lænderyggen er ved sådan et løft, forklarer han.
Men det i sig selv er ikke nok. Der vil fortsat være mange ubekendte faktorer. Heldigvis er der sket en række teknologiske landvindinger de seneste år. Blandt andet har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udviklet nogle systemer, der kan lave relativt præcise bevægelsesanalyser. Et system som nok er udviklet i et laboratorium, men som også kan bruges i praksis.
– Nu prøver vi at tage de her modeller med det her nye bevægelsesanalysesystem med ud på arbejdspladsen og måler en masse forskellige typer løftearbejde. Og så kan vi se, hvordan i særdeleshed lænderyggen belastes, uddyber Sebastian Laigaard Skals.
Sensorerne i det nye system sladrer så om, hvilke løfteopgaver og under hvilke omstændigheder lænderyggen bliver mest belastet. Ikke bare i teorien – men i praksis.
Fremtidens supermarked
Med det nye datasæt i hånden kan Sebastian Laigaard Skals udstikke en række anbefalinger til supermarkeder, hvor manuelle løfteskader er en udfordring. For det nye datasæt samt eksisterende videnskabelig litteratur giver dem en klar idé om, hvilke bestemte arbejdsopgaver der udgør en særlig risiko for lænderygsmerter.
– Vi anbefaler, at man gør, hvad man kan for at undgå at lave de helt tunge løft, som måske vejer omkring 20 kilo. Det kan være sådan noget som banankasser eller mælkekasser, siger han.
Men er det overhovedet muligt at undgå at lave sådanne løft, hvis man som medarbejder i Netto skal stille vare på plads? Det mener de i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der også kommer med anbefalinger til, hvordan man undgår det.
– Man kan tage de enkelte varer og stable dem enkeltvis. Man kan pakke varerne anderledes. Men man kan også bruge nogle tekniske hjælpeværktøjer som eksempelvis mekaniske palleløftere, forklarer han.
På sigt kan det også vise sig, at supermarkeder skal designes og struktureres helt anderledes. For Sebastian Laigaard Skals spekulerer også i at udstikke nogle anbefalinger, som behandler hele opbygningen af et supermarked.
– Er det nødvendigt at have så høje og så lave hylder? Og er det nødvendigt at have lige præcis de her varer i den her højde? spørger forskeren retorisk.
LYT TIL HELE EPISODEN HER.
SPONSORERET INDHOLD
