Frygtforsker: -Det gode gys kan styrke din mentale modstandskraft

SPONSORERET INDHOLD. Lyt til den nyeste episode af ‘Mit Store Spørgsmål’.

Mathias Clasens forskning i gys udspringer af en nysgerrighed og interesse, der opstod allerede i hans barndom. Som barn og teenager kunne han ikke lade være med at se skrækfilm eller læse Stephen King-romaner, også selvom det betød, at han måtte sove med lyset tændt de efterfølgende nætter – og det undrede ham. 

Det blev en undren, som han endte med at forfølge først gennem sin uddannelse og nu i den forskning, han foretager med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. I sin stilling som lektor på Aarhus Universitet stiller han spørgsmålet: Hvorfor elsker folk at blive bange? 

Mathias Clasen er i centrum i det nyeste afsnit af podcasten ‘Mit største spørgsmål’, som er produceret af af Science Report og Rakkerpak Productions for Danmarks Frie Forskningsfond.

Her fortæller han, at det er kombinationen af positive og negative følelser, som er karakteristisk og unikt for gyset. Og derfor er netop sammenhængen mellem frygt og nydelse, det han kalder rekreativ frygt, som er centralt for hans forskning. I modsætning til tidligere forskning på området, der udelukkende fokuserer på de kortvarige negative effekter af gys, fokuserer Mathias Clasen i stedet på de positive virkninger, det tilsyneladende har på vores psyke. 

-Det tyder mere og mere på, at man kan træne sådan en slags psykisk resiliens eller modstandskraft ved at lege med frygt. Blandt andet fordi, at når man opsøger den rekreative frygt og gyset og skrækken for sjov, så bruger man frygtreguleringsstrategier.

Læs også: Forsker: Fantasifuldt spørgsmål kan også misbruges

Gys kan altså potentielt styrke vores evne til at håndtere modgang og negative følelser, og noget tyder på, at vi i dag, måske i højere grad end nogensinde, har brug for denne modstandskraft, som den rekreative frygt være med til at styrke. 

-Den vestlige verden har en mental sundhedskrise, hvor de unge mennesker døjer med angst, og de døjer med depression og alt muligt andet, siger han og fortsætter:

-En af mange grunde til, at de har de mentale helbredsproblemer, kan være, at de ikke har fået lov til at lege ret meget med frygt som små. Der kan vi konstatere, at sådan noget som risikofyldt leg bliver mere og mere sjældent.

Laboratoriet udskiftet med et spøgelseshus 

Dystopia, et såkaldt ”haunted house” midt inde i en skov i Vejle, danner rammerne omkring de forskningsprojekter, som Mathias Clasen har foretaget hvert år til halloween siden 2016. 

Når man forsker i noget så atypisk som rekreativ frygt, sætter det nogle begrænsninger, hvis man skulle foretage undersøgelserne i et laboratorie. Mørkedalen er derfor en unik lokation, hvor genklangen af rædselsskrig efterfulgt af lettelsens latter kan høres helt over i det hvide partytelt, hvor forskningsprojektets assistenter holder til med deres udstyr.  

Alt efter hvilket forskningsspørgsmål, der fokuseres på, bliver der målt på forskellige fysiologiske parametre. Dette kan være være puls- og hjertemålinger eller ligefrem blodprøver i kombination med en analyse af gæsternes adfærd og reaktioner set på overvågningsvideoer fra spøgelseshuset og deres besvarelser af spørgeskemaer. 

-Det er den type ting, vi kan lave hernede – kigge på folks adfærd, på deres fysiologi, hvordan deres hjerte opfører sig, hvordan de ser ud, når de får et kæmpestort chok af en grisemand med en motorsav eller en dræberklovn, der kommer løbende. 

Et socialt aspekt

Som et led i projektet støttet af Danmarks Frie Forskningsfond har Mathias Clasen undersøgt de sociale dynamikker, der spiller ind, når vi eksperimenterer med rekreativ frygt. Når vi opsøger gyset, er det nemlig ofte i selskab med andre og måske ligefrem på grund af andre. 

-Det er faktisk 40 pct. af gæsterne, der er eksternt motiveret. De vil helst ikke være der. De er bare blevet overtalt af venner eller familie eller arbejdskammerater til at komme en tur i ”haunted house”. Sjovt nok, så synes stort set alle sammen, at det er skidefedt. 

Læs også: Thomas Gammeltoft-Hansen: Et cold call en fredag eftermiddag fik mig til at skifte disciplin

Han fortæller videre, at der altså er mange mennesker, der tror, at de ikke vil kunne lide gys, men når de bliver trukket ind foran skærmen eller ind i spøgelseshuset, så har de faktisk en fed oplevelse med det. Skal man have en god oplevelse med gys, kræver det at man finder frem til frygtens ”sweet spot”. Det er et punkt, hvor oplevelsen er tilpas og ikke alt for uhyggelig, men uden at være kedelig. Ved at dele oplevelsen med andre kan vi hjælpe hinanden med at regulere, så vi bedre kan ramme det rigtige niveau. 

Faktisk viser Mathias Clasens igangværende forskning, at hvis man besøger et spøgelseshus med nogen, som man er følelsesmæssigt tæt på, så synkroniser man fysiologisk – det vil sige, at ens hjerterytme begynder at følges ad. Det øger intensiteten og skaber en endnu vilderes oplevelse.

-Så hvis man gerne vil have en fed oplevelse med gys, så skal man for det første finde et gys, der passer til ens optimale niveau, og for det andet så skal man tage oplevelsen sammen med nogen, man godt kan lide.

Lyt til hele afsnittet her