Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sponsoreret

Overvågning giver videnskabeligt gennembrud i menneskelig adfærd

Forsker Marie Rosenkrantz Lindegaard har omdannet overvågningsdata til en ny forskningsmetode, der undersøger menneskelig adfærd. Det forkaster myter og giver svar på, hvordan vi handler i konflikt- og nødsituationer.

Overvågning går nu fra at være en politisk til debat til at være en givende forskningsmetode i menneskelig adfærd. Foto: iStock/ Andrey Zhuravlev.

De små overvågningslinser har fundet vej til byernes gadehjørner og kigger med, når menneskers skygger sider slår ud i røverier og voldelige episoder – og hvordan bystanders reagerer. Det er rå virkelighed på film.

I et nyt forskningsprojekt har antropolog Marie Rosenkrantz Lindegaard med sit team spolet igennem overvågningsfilmen fra det offentlige rum og fået et hidtil unikt indblik i den menneskelige adfærd.

Hvad gør vi, når vi er vidner til vold? Hvem flygter, fryser eller ringer efter hjælp? 

Det er nogle af socialpsykologiens helt store spørgsmål, som Marie Rosenkrantz Lindegaard forsøger at give svar på i det seneste afsnit af ”Mit Store Spørgsmål”

“Ved at gøre overvågningsfilm brugbare for forskning, har vi taget adfærdsforskningen tilbage til videnskabens udgangspunkt: At observere virkeligheden. På den måde er overvågningskameraet som redskab i adfærdsforskningen et gennembrud på linje med mikroskopet inden for naturvidenskaben”, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Læs mere: Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede

Det har givet overraskende indblik, som afmonterer myter om apatiske tilskuere til røverier, mord og voldtægter. Forskningen viser ligefrem, at i 9 ud af 10 konflikter griber tilskuere ind. 

”Det er et helt absurd højt antal. Det er eget overraskende. Det er ikke bare en, men typisk fire personer, der spiller en rolle i at stoppe volden – de har hver sin rolle,” fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard, som fremhæver, at metoden og fundene giver anledning til at dykke ned i adfærdsrollerne og dynamikkerne i endnu flere scenarier.

“Vi har udviklet en metode, der giver en ensartet fortolkning og registrering af, hvad der foregår.”

Hurtigere hjælp og tryghed

Det er et politisk spørgsmål, hvorvidt overvågning frarøver frihed og skaber tryghed eller mistillid. Men fra videnskabelig side peger den nye forskning på en række konkrete fordele, som nyt indspark i debatten. 

Forskningen viser blandt andet, at overvågning har betydning for den tid, det tager at få hjælp. Det tager længere tid for et voldsoffer i indre København at få hjælp fra en ambulance, end det gør i Amsterdam, da der er mange flere overvågningskameraer i den hollandske storby. 

-Linjerne er kortere, fordi der allerede er en der kigger med, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Læs mere: De politiske ambitioner fejler: Presset stiger, og bachelorer flygter tilbage til de store byer

Det gør myndighederne i stand til hurtigere at registrere, at der er sket en voldelig episode, og hurtigere at vurdere, om der skal eller kan sendes en ambulance. 

-Det er et forhold, jeg godt kan savne lidt i debatten, siger hun.

I dag er adfærdsforskere fra hele verden ved at lære af den nye metode, så de kan anvende den i deres egen forskning. Projektet rykker dermed den traditionelle forskning ud fra laboratorier og deltagerobservationer til at gøre data fra overvågningskameraer tilgængelig for endnu mere forskning. 

Sammen med sit team arbejder hun nu på at omdanne forskningens indsigter til råd til, hvordan man kan gribe ind i akutte situationer.

Indtil da kan du blive klogere på de menneskelige reaktioner og myter i afsnittet lige her.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.