Vi hører ofte, at mærker og certificeringer er en jungle at finde rundt i. Men i virkeligheden er der kun 38 certificerede mærker, forbrugerne behøver lære at kende Det er dem, du kan stole på dem. De 38 mærker er analyseret og gennemgået i bogen: ”Op på mærkerne – din guide til certificerede mærker og venligaktivisme”. I den nye episode af podcasten Bæredygtig Business har Steffen Max Høgh den ene af bogens forfattere i studiet.
Lars Ludvigsen fra LETZCERTI rådgiver virksomheder og forbrugere om certificerede mærker og bæredygtig kommunikation.
Desuden medvirker Helle Rex fra STEP, som har analyseret sig frem til at definere de fire bæredygtighedstyper, der også bliver gengivet i bogen. I podcasten kan du høre, hvad der ligger til grund for blåstemplingen af de 38 mærker, og hvordan de netop er kommet frem til at fremhæve disse 38.
Læs også: Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio
’Butterfly-modellen’ blev udviklet af to af bogens forfattere, Lars Ludvigsen og Jakob Zeuthen, i 2018, hvor den første gang blev brugt til at identificere de certificerede mærker, som virksomheder kan bruge, hvis de lægger vægt på uafhængige tredjepartsorienterede certificeringer som en del af deres markedskommunikation.
51 mærker blev i 2018 vurderet som gode nok og publiceret i fagbogen: MÆRK DIN FORRETNING. I den nuværende bog er der fokus på certificerede mærker til forbrugere, og dem er der 38 af, som lever op til mindst ét af kriterierne i hver af butterflyens fire vinger: Transparens, Interessenter, Relevans og Certificering & kontrol. De fire kriterier er alle i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer og fungerer som en uddybning og kvalificering.
Det er værd at bemærke, at alle de omtalte mærker i bogen er gode nok, selv
om de har en forskellig score. Dem, der ikke er gode nok, er udeladt af bogen.
Hvis man kender de gode mærker, er man godt kørende som både forbruger og virksomhed. Og man kan med ro i sjælen se bort fra alle de grafiske arbejder og mærkelignende figurer, der pryder emballager og hjemmesider og minder om de troværdige mærker. Det er alle disse tusindvis af ikke-mærker, der medvirker til at give en fornemmelse af ’mærkejungle’, ikke de 38 som snarere må betragtes som en nysselig botanisk have.
Vi taler også om den årlige forbrugeranalyse fra STEP, som inddeler danske forbrugere i fire bæredygtighedstyper.
Bliv klogere på baggrunden for de 38 mærker og forstå, hvordan du selv som forbruger kan bruge bogen som din guide, når du vil vide, hvilke produkter, tjenester og virksomheder der er bedre inden for de fire temaområder: klima, miljø, sundhed og sociale forhold.
Udover Lars Ludvigsen og Jakob Zeuthen er Kasper Nesager og Susanne Hacke medforfattere på bogen, og tidligere klimaminister og EU Klimakommissær Connie Hedegaard har skrevet forord.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.