“Vi beder derfor regeringen svare på, hvorfor den vedvarende tøver med at bruge alle tilgængelige redskaber for at afværge de enorme risici for den danske befolkning, som klimakrisen udgør?”
Sådan lyder den afsluttende appel i et langt debatindlæg i Politiken, som er underskrevet af 701 forskere. De er langt fra alle miljø- og klimaeksperter, men har det til fælles, at de er dybt bekymrede for klimaforandringernes fart, og politikernes passivitet.
En af medunderskriverne er Rikke Sand Andersen, professor i sundhedsantropologi ved Syddansk Universitet og antropologi ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at hedebølgen i 2018, der fik græs og træer til at visne hen, satte fart i hendes bekymringer.
– Det blev en del af min hverdag. Noget, jeg kunne mærke. Det er meget menneskeligt, at det er det konkrete og umiddelbare, der er vigtigt for os. Derfor er det lettere for os som samfund at acceptere at bruge ressourcer på sygdom end på klimaet, siger hun til Politiken.
Langer ud efter ‘hockeystaven’
Forskerne langer blandt andet ud efter regeringens ‘hockeystav’. Den går som bekendt ud på, at den største del af drivhusgas-udledningerne vil ske tæt på 2030, når nye teknologier og effekten af dem sætter ind.
Men den model er “direkte i modstrid med anbefalinger fra Klimarådet og FN’s Klimapanel, som prioriterer hurtige reduktioner nu for at få bragt verden væk fra den nuværende ekstremt farlige situation, hvor vi har kurs mod en global opvarmning på 3-4 grader og risikerer at udløse såkaldte tipping points, som kan føre til en endnu større og irreversibel opvarmning,” skriver forskerne.
Seneste opråb
Det er ikke første gang, at politikere såvel som universitetsledelserne møder kritik fra forskere, når det gælder klimahandling, eller manglen på samme.
I maj 2018 lavede 300 forskere et lignende opråb også i Politiken. Senere på året, i november, skrev mere end 600 danske forskere et åbent brev til universitetsledelserne på landets universiteter med en opfordring til omgående at udarbejde en ambitiøs klimapolitik.
I april 2019 bakkede 4.000 klimaforskere og andre videnskabsfolk også op om en klimaappel, ifølge Information. Og i november samme år erklærede 11.000 forskere fra 153 lande, at “jorden klart og utvetydigt står overfor en akut klimakrise”.
Klimakrisen har desuden ført til selvransagelse hos førende klimaforskere, som i et interview med Sustain Report har diskuteret, om de burde have råbt højere om deres viden.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.