“Vi beder derfor regeringen svare på, hvorfor den vedvarende tøver med at bruge alle tilgængelige redskaber for at afværge de enorme risici for den danske befolkning, som klimakrisen udgør?”
Sådan lyder den afsluttende appel i et langt debatindlæg i Politiken, som er underskrevet af 701 forskere. De er langt fra alle miljø- og klimaeksperter, men har det til fælles, at de er dybt bekymrede for klimaforandringernes fart, og politikernes passivitet.
En af medunderskriverne er Rikke Sand Andersen, professor i sundhedsantropologi ved Syddansk Universitet og antropologi ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at hedebølgen i 2018, der fik græs og træer til at visne hen, satte fart i hendes bekymringer.
– Det blev en del af min hverdag. Noget, jeg kunne mærke. Det er meget menneskeligt, at det er det konkrete og umiddelbare, der er vigtigt for os. Derfor er det lettere for os som samfund at acceptere at bruge ressourcer på sygdom end på klimaet, siger hun til Politiken.
Langer ud efter ‘hockeystaven’
Forskerne langer blandt andet ud efter regeringens ‘hockeystav’. Den går som bekendt ud på, at den største del af drivhusgas-udledningerne vil ske tæt på 2030, når nye teknologier og effekten af dem sætter ind.
Men den model er “direkte i modstrid med anbefalinger fra Klimarådet og FN’s Klimapanel, som prioriterer hurtige reduktioner nu for at få bragt verden væk fra den nuværende ekstremt farlige situation, hvor vi har kurs mod en global opvarmning på 3-4 grader og risikerer at udløse såkaldte tipping points, som kan føre til en endnu større og irreversibel opvarmning,” skriver forskerne.
Seneste opråb
Det er ikke første gang, at politikere såvel som universitetsledelserne møder kritik fra forskere, når det gælder klimahandling, eller manglen på samme.
I maj 2018 lavede 300 forskere et lignende opråb også i Politiken. Senere på året, i november, skrev mere end 600 danske forskere et åbent brev til universitetsledelserne på landets universiteter med en opfordring til omgående at udarbejde en ambitiøs klimapolitik.
I april 2019 bakkede 4.000 klimaforskere og andre videnskabsfolk også op om en klimaappel, ifølge Information. Og i november samme år erklærede 11.000 forskere fra 153 lande, at “jorden klart og utvetydigt står overfor en akut klimakrise”.
Klimakrisen har desuden ført til selvransagelse hos førende klimaforskere, som i et interview med Sustain Report har diskuteret, om de burde have råbt højere om deres viden.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.