Lasse Alfastsen og August Septimius Krogh er henholdsvis medstifter og bestyrelsesmedlem samt netværksleder i Aarhus og bestyrelsesmedlem i Sustainable Change Makers. Skrevet på vegne af bestyrelsen i Sustainable Change Makers, som er et netværk for unge bæredygtige forandringsagenter i millennial generationen.
Coronakrisen presser os alle sammen. Virksomheder, medier, NGO’er, borgere. Ingen kan undsige sig virussens negative konsekvenser på den ene eller anden måde. Det er en særlig tid at være menneske, iværksætter, leder, virksomhedsejer i. Dét er der ikke nogen tvivl om.
Men det er ikke kun negative konsekvenser, der viser sit grimme ansigt i disse tider. Slet ikke. Det er også en tid, der rummer muligheder. Muligheder for udvikling og et opgør med ”plejer”. Akutte kriser som corona- og klimakrise åbner nemlig op for, at man kan gøre tingene på en anden måde.
I vores egne virksomheder og i Sustainable Change Makers forsøger vi at få det bedste ud af coronakrisen. Derfor planlagde vi på ultrakort tid vores første online halvdagskonference nogensinde den 23. april 2020 under temaet ’Det Bæredygtige Arbejdsliv’ – en konference, der ellers skulle være afviklet fysisk i Aarhus (få vores takeaways fra den i næste uge).
Konferencen blev afviklet over fire timer med over 100 tilmeldte deltagere fra virksomheder som Jyske Bank, Lakrids By Bülow, Via University College, Rambøll, Røde Kors, Miljøstyrelsen, Cphbusiness, Aarhus Kommunes Klimasekretariat, Europcar, Odense Renovation, Ørsted, Risskov Gymnasium og mange andre, som hver især repræsenterer både store, mellemstore og mindre virksomheder og organisationer fra hele Danmark.
LÆS DEBAITINDLÆG 1 AF 2 OM VORES VIGTIGSTE TAKE AWAYS I FORHOLD
PLANLÆGNING OG AFVIKLING SAMT TEKNISK OPSÆTNING AF KONFERENCEN
HER
Pointer fra talere og paneldebatter om ’det bæredygtige arbejdsliv’
Ud over deltagernes nysgerrighed i forhold til planlægning og afvikling af konferencen, var der også stor opbakning og nysgerrighed om indholdet.
Under konferencen blev der både delt personlige historier, professionelle erfaringer og konkrete råd til, hvordan man kan skabe sig et arbejdsliv, der er mere bæredygtigt. Både i relation til, hvad du arbejder med, og hvordan du arbejder. Vi har samlet otte pointer fra konferencen, som vores ni talere leverede undervejs.
8 vigtigste pointer fra talerne om at skabe sig et bæredygtigt arbejdsliv
1. Der er brug for, at vi tænker systemisk, hvis vi vil have en større og mere effektiv påvirkning af den bæredygtige omstilling.
2. Der er brug for, at vi begynder at forberede os på, at verden formentlig ser meget anderledes ud efter COVID-19. Bæredygtighed og cirkulær økonomi kommer potentielt set til at have en stor rolle, da vi er tvunget til at gentænke vores arbejde, nu hvor vi har fundet ud af, at vi faktisk godt kan gøre tingene anderledes.
3. Vi kan ikke forvente at have alle svarerne med det samme. At arbejde med bæredygtighed er en rejse mod en destination, vi ikke kender endnu. Det vigtigste er, at vi tager et lille men konkret skridt ad gangen.
4. Måden du arbejder på i dag, må ikke forhindre dig i at udføre dit arbejde i morgen.
5. Mærk dig selv! Når du bruger energi på at skubbe på den bæredygtige dagsorden, skal du huske at fylde dig selv op igen. En syg Klimahelt kan verden ikke bruge til noget.
6. Når du stiller dig frem, skal du være klar til at påtage dig et ansvar og handle bæredygtigt.
7. Passion er ikke den eneste drivkraft. Der skal også tænkes i økonomi og færdigheder. Tjek den Japanske livsfilosofi IKIGAI ud, hvis du ønsker at gøre dit arbejdsliv mere bæredygtigt.
8. At arbejde med bæredygtighed skal ses som en konstant udviklingsproces og ikke et endegyldigt mål. Det første skridt er derfor ofte det sværeste.
Vi ser frem til at afvikle mange flere onlineaktiviteter i Sustainable Change Makers – både under og efter coronakrisen. Den digitale omstilling spiller en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling, og jo før vi alle sammen udnytter potentialet i det digitale, jo bedre er vi på vej mod en bæredygtig fremtid i 2030.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
