B: Lovgivning må ikke stå i vejen for virksomheders grønne omstilling og konkurrenceevne

Af Sigrid Friis, EP-spidskandidat for Radikale Venstre

Den grønne omstilling er vor tids største og vigtigste udfordring. Jeg repræsenterer den generation, der alt for længe har efterspurgt klimapolitisk handling, og som sommetider kan føle, at vi står alene med den efterspørgsel. 

Sådan behøver det heldigvis ikke at være. 

Derfor gør det mig også glad, når jeg i Sustain Reports seneste debatserie kan læse, hvordan en lang række danske virksomheder i dén grad tager bæredygtighedsagendaen til et nyt niveau og går forrest. 

Mange af de danske virksomheder, der har taget den grønne omstilling til sig, er forud for lovgivningen. Og for dem er EU-lovgivning kun en fordel, hvad angår konkurrence. Det giver nemlig mulighed for at konkurrere på teknologi, standarder og klimaimpact fremfor på pris alene. 

Lovgivning med omhu

Men hvad kræver det så politisk, når der står en række virksomheder og industrier klar og venter på at få lov til at gå i gang eller komme videre med den grønne omstilling? 

Det kræver, at vi gør alt for, at processen går så hurtigt og så smertefrit som muligt. At vi giver alle de rigtige forudsætninger for, at det ikke bliver for bøvlet, besværligt, for tidskrævende eller for dyrt at prioritere bæredygtigt og implementere grønne initiativer. 

Vi kender klimamålene og ambitionerne, men der skal implementering til at føre dem ud i livet. Vindmøllerne skal op, tilladelserne skal gives, ordrerne skal i hus. Men de bureaukratiske arbejdsgange for virksomheder må ikke stå i vejen. 

Derfor må vi ikke skære alle virksomheder over én kam. Der er virksomheder, som EU-lovgivning skal drive frem, og så er der dem, som allerede har orden i eget hus. Det er op til os politikere at finde balancen mellem, at lovgivningen har den nødvendige effekt til at skubbe virksomheder i den rigtige retning, men ikke lægger unødigt mange bureaukratiske bånd på de grønne virksomheder, som går forrest. 

Læs også: Å: Vi skal have et fælles EU klimamærke til vores fødevarer

Vi skal lytte til virksomhedernes behov for præcisering og klarere retningslinjer. Det gælder både for klimaspørgsmålet, men også for den store natur- og biodiversitetsagenda.

For eksempel skriver FSR-Revisorerne i deres indlæg, at problemerne især skyldes dårlige oversættelser, der skaber uklarhed og gør de danske standarder “sværere at læse, forstå og fortolke”. Problemet ligger her delvist i EU, som har været langsomme til at udgive deres præciseringer – sidste portion kom i efteråret ’23 – og delvist i, at Erhvervsstyrelsen har været langsomme til at udgive danske retningslinjer. 

Et konkret eksempel på dette er, at virksomheder skal rapportere, om de har biodiversitetssensitive områder ’i nærheden’ af deres produktion. Det er bare ikke defineret, hvad ’i nærheden’ er. Retningslinjen ender altså med at være op til fortolkning.

Det skriger til himlen

I det hele taget, er der mange gode pointer i de indlæg, der er bragt i debatserien. Mange konkrete forslag, som vi i Radikale Venstre i den grad støtter op om og også allerede har på vores politiske dagsorden – nationalt såvel som i EU. 

Herunder blandt andet Salling, der efterspørger et fælles europæisk klimamærke, Dansk Mode & Textil, der ønsker en fælles europæisk tekstilstrategi samt ideen om, at EU skal gøre mere for at skabe og understøtte en cirkulær økonomi, så virksomhederne kan få succes med cirkulære forretningsmodeller. 

Jeg er fuldkommen enig. Det er helt essentielt, at vi på europæisk plan får klare retningslinjer, der tilskynder vores virksomheder til at accelerere den grønne omstilling. 

Læs også: EU er afgørende for den grønne omstilling af mode- og tekstilbranchen 

Det kræver blandt andet, at vi moderniserer lovgivningen, så den følger med den teknologiske udvikling. Ikke mindst fordi EU lige nu taber terræn på grøn teknologi til Kina. Kina er lige nu førende på 37 ud af 44 grønne teknologier. Det skriger til himlen om behov for en fælles europæisk indsats, forskning og midler hertil, hvis vi fortsat skal være med i kapløbet. 

Det er sagt mange gange før, men jeg siger det gerne igen: Det kan kun gå for langsomt!