Af Niels Flemming Hansen, spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Det Konservative Folkeparti
Med klimaforandringerne står EU overfor en nådesløs og grænseoverskridende modstander. Miljø- og klimaudfordringer respekterer nemlig ikke landegrænser. Udledning af CO2, pesticider der siver ned i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer, er blot nogle af problemerne, som vi er nødsaget til at samarbejde om.
EUROPAVALG: Kandidaterne har ordet
EU er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling. CSRD, Due-diligence, energieffektivitet, Green Claims, Ecodesign. Mængden af EU-lovgivningen under EU Green Deal har været massiv de seneste fem år. Det har sat helt nye rammevilkår for danske virksomheder.
På Sustain Report har vi i begyndelsen af 2024 givet ordet til en række forskellige virksomheder og brancheorganisationer i forbindelse med det kommende Europaparlamentsvalg i debatserien EU – hvad nu? De har ridset deres forventninger og ønskescenarier op, for hvad de forventer fra de kommende europaparlamentarikere, når det gælder reguleringen af virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
Nu skal politikerne have samme mulighed. Både for at svare på virksomhedernes og brancheorganisationernes ønsker og for at præsentere, hvad de finder allermest væsentligt på bæredygtighedsagendaen i den kommende periode.
Derfor går vi til det europæiske samarbejde med tårnhøje grønne ambitioner. Vi vil være en afgørende stemme, der skubber EU i den rigtige retning med ambitiøse og ansvarlige miljø-, klima- og energimål. Og vi vil kæmpe for, at der bliver sat handling bag ordene, så vi når i mål med den grønne omstilling.
Det handler om at sætte ind der, hvor den enkelte borger inden for EU kan mærke en forskel i deres hverdag
Konkret mener vi også, at det er vigtigt at tage højde for, at det også handler om at sætte ind der, hvor den enkelte borger inden for EU kan mærke en forskel i deres hverdag. Derfor vil vi bl.a. være med til at sætte ind overfor hormonforstyrrende stoffer som f.eks. PFAS. Det skal reguleres i EU-regi, så brugen af dem nedbringes på tværs af EU.
Energipolitik er sikkerhedspolitik
For at imødekomme de europæiske klimamålsætninger vil vi udbrede grønne løsninger og sikre nødvendig infrastruktur til at transportere energi rundt i EU. Det handler først og fremmest om, at vi skal i mål med den grønne omstilling, men det har også en række sikkerhedsperspektiver.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har de fleste heldigvis fået øjnene op for, at vi skal løsrive os og være energiuafhængige af fjendtlige stater, der vil vores frihed til livs. Energipolitik er nemlig også sikkerhedspolitik.
Vi skal derfor indgå i et tættere europæisk samarbejde om både at producere fra vedvarende energikilder og distribuere energien i vores energinet. Kun via dette vil vi kunne løsrive os fra autoritære stater som Rusland, som vi i dag er afhængige af i forhold til energiforsyning.
Det er en selvfølgelighed for os, at vi skal anvende energien effektivt i hele Europa og med respekt for jordens ressourcer, så vi kan videregive en bedre klode. Som konservativ er jeg bundet af generationskontrakten, derfor er det afgørende for mig, at vi giver en grøn og mere naturskøn verden videre til næste generation.
Læs også: B: Lovgivning må ikke stå i vejen for virksomheders grønne omstilling og konkurrenceevne
Bæredygtig udvikling og vækst kan sagtens gå hånd i hånd, hvis man forstår at skabe de rigtige forhold. Med klare europæiske indsatser kan vi fremme EU’s forsyningssikkerhed. Det vil lægge fundamentet til danske eksportsucceser indenfor f.eks. energieffektivitet og klimavenlig energiproduktion.
Sætter vi ind på disse områder, vil EU være bedre rustet til at kunne tackle morgendagens klimaudfordringer og samtidig agere forgangsbillede for resten af verden, så vi kan få alle med på den grønne omstilling. Det er nødvendigt, hvis vi skal i mål – og i mål, det skal vi.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























