I 2019 fik den danske bioscience-virksomhed Chr. Hansen titlen ”Verdens mest bæredygtige virksomhed” i en Corporate Knights-ranking. Det satte dem både på verdenskortet og forpligtede dem på deres videre færd mod en mere bæredygtig forretning. Hør hvad titlen har haft af betydning og forstå hvad det præcis er, virksomheden gør for planeten med deres produkter inden for fødevarekulturer, enzymer og probiotika.
Rune Jørgensen, som er chef for Sustainability & ESG hos Chr. Hansen, har i dag sat sig i den varme stol hos Steffen Max Høgh. Rune har stor erfaring med bæredygtighed fra blandt andre Novo, EY og NIRAS. Han fortæller, at den nemmeste måde at forstå hvad Chr. Hansen laver, er at dykke ned i deres kundesegmenter:
- Landbrug og produktion af afgrøder, hvor de leverer de biologisk baseret plantebeskyttelse, der kan nedbringe forbruget af kemiske pesticider
- Mejeriproduktion, hvor de arbejder på løsninger, der kan give mejerier bedre udbytte af den samme mængde mælk
- Holdbarhedsforlængelse af fødevareprodukter, hvor de arbejder med løsninger, der kan være med til at forlænge levetiden for mad – for madspild er et af verdens større problemer, og cirka en tredjedel af al mad, der produceres på verdensplan går til spilde.
Med hensyn til det sidste punkt, holdbarhedsforlængelse af fødevareprodukter, er der ofte en udfordring i at forklare myndigheder og lovgivere, hvad det handler om:
-Det kan være svært at forstå mikrobiologiske løsninger og fermentering, som egentlig er en tusinde år gammel proces men som Chr. Hansen har ”sat strøm til”. Derfor har myndigheder og lovgivere også svært ved at forstå både de positive aspekter men også risikomomenterne ved disse processer, fortæller Rune Jørgensen.
Lyt med til en spændende samtale, hvor vi også kommer forbi EU-lovgivning, data, greenwashing medarbejdernes bæredygtighedsviden og kommunikation om bæredygtighed hos Chr. Hansen.
Lyt med her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.