USA’s første store havvindmøllepark skulle have snurret fra 2022. Men sådan skulle det ikke gå, skriver Ritzau, ifølge Euroinvestor.
– Der er sket det, at Trump-administrationen nu ønsker en cummulative impact study, som de ikke tidligere har bedt om. Det vil sige en undersøgelse, som ser på de samlede effekter af de havvindmølleparker der bliver bygget på Østkysten i forhold til miljø og andre faktorer, siger Michael Hannibal til Sustain Report.
Han er partner i CIP (Copenhagen Infrastructure Partners), der, sammen med Avantgrid, står bag havvindmølleprojektet Vineyard Wind ud for delstaten Massachusetts kyst.
CIP er et dansk investeringsselskab, grundlagt af tidligere top-chefer i Ørsted, som med en pengekasse på cirka 50 mia. kr. er blandt verdens største fonde, der investerer i grøn energi som havvind, landvind, sol og biomasse.
Første store havvindmøllepark i USA
Vineyard Wind skulle have været det første store offshore-vindenergiprojekt i USA med en ydelse på 800 megawatt. Som tommelfingerregel svarer 1 gigawatt havvind til strømforbruget for 1 million danske husstande.
Mandag denne uge blev der dog sat en foreløbig føderal kæp i hjulet for projektet, idet Trump-administrationens indenrigsminister David Bernhardt nu kræver en mere dybdegående miljøundersøgelse, før projektet kan gå i gang.
Det er nyt for alle, at denne her undersøgelse kom
Hvad forventer I, at undersøgelsen kommer til at betyde for CIP og for havvindmølleprojekterne på Østkysten i USA?
– Vi kender ikke omfanget af undersøgelsen endnu, hvornår den er færdig eller hvad den vil konkludere. Derfor kan vi ikke udtale os om, hvad den vil betyde for os eller for industrien som helhed. Det er nyt for alle, at denne her undersøgelse kom, og vi kan kun spekulere i, hvorfor den først er introduceret nu, siger Michael Hannibal og tilføjer:
– Men det er klart, at vi er dedikeret til at investere i fornybar energi og i Vineyard Wind. Der er gode vind- og jordbundsforhold, så vi tror på, at projektet bliver bygget, men det kan ikke realiseres i den oprindelige tidsplan. Vi har en hel leverandørkæde linet op, men alle de kontrakter og tilladelser skal genbesøges, når vi kender til resultatet af det nye studie, og hvad det betyder for tidsplanen.
Mener du, at I i CIP har gjort jeres forarbejde godt nok og taget tilstrækkelige miljøhensyn i Vineyard Wind-projektet?
– Vineyard Wind har været i dialog med alle stakeholders og har på taget input til efterretning og arbejdet konstruktivt og professionelt med design og layout af vindfarmen, og dertil afleveret alle de rapporter, studier med mere som der er blevet efterspurgt.
Hvad kommer forsinkelsen til at koste jer?
– Det er for tidligt at svare på, siger Michael Hannibal.
Amerikanske politikere søger grøn energi-inspiration i Danmark
Meddelelsen om miljøundersøgelsen kom lige op til, at CIP denne uge var inviteret med til et fire dage langt besøg fra amerikanske politikere, som også klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) deltog i.
En række stater på den amerikanske østkyst har nemlig forpligtet sig til i 2030 at have mere end 15 gange så meget havvind, som Danmark har i dag. Besøget i Danmark har til formål at give dem inspiration fra danske erfaringer, som det hedder i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Hvad var jeres budskab til de amerikanske politikere, og hvordan blev det modtaget?
– Vores budskab til de besøgende amerikanske politikere er, at vi er glade for at tilbyde vores ekspertise, og at vi kan tage den læring der har været i Europa med os til de amerikanske projekter. Vi synes de tog godt imod det, men jeg har møde senere i dag (torsdag, red.) med delegationen, så der ved jeg mere om det, siger Michael Hannibal.
Havvind er en ny energiform i amerikanernes energimiks
Set i lyset af at Trump-administrationen netop har forsinket jeres havvindmølle-projekt, hvor vigtigt er det så for jer med et besøg fra amerikanske politikere med fokus på vedvarende energi denne uge?
– Nu var der et sammenfald mellem udviklingsprojektet i USA og besøget fra amerikanske politikere, men det er altid vigtigt at kommunikere med stakeholdere. Specielt fra lande hvor grøn omstilling ikke er højest på agendaen, eller slet ikke er startet endnu. Politikere kan for eksempel gå med en masse overvejelser i forhold til, hvordan man skaber de regulatoriske rammer for nye energikilder. Uden for Europa er der jo mange steder, hvor de ikke er udviklet endnu. Nogle af de risici de gør sig tanker om er helt reelle, og andre er perceived risks, og dem kan man kun imødekomme med en tæt dialog.
Hvad er de største udfordringer for jeres havvindmølleprojekter i USA?
– Når det gælder USA, er der tale om, at havvind er en ny energiform i deres energimiks. Jeg har rejst i amerikansk havvind i mere end ti år, og de er kommet godt på vej mange steder, men de har udfordringer med at lægge sig fast på, hvordan deres regulatoriske tilgang kommer til at være. Men de er kommet langt med at se, at havvind er en fantastisk mulighed, og at det kan erstatte fossile kraftværker en til en. Der skal mange landvindmølle-parker og solcelleparker til, hvis havvind ikke indkluderes i et kommende nyt fornybart energimiks.
Hvordan ser I på spillet mellem staterne og det føderale niveau, hvor Trump-administrationen jo lige nu er mindre begejstret for vedvarende energi end flere af staterne?
– Vi ser staterne være rigtig engagerede, og særligt de nordøstlige stater vil gerne fornybar energi og er meget motiverede for at snakke havvind. Vi har oplevet en fantastisk velvilje fra guvernøren i Massachusetts, Charlie Baker (som er republikaner, red.). Det er her Vineyard Wind-projektet ligger. Også indenrigsministeriets rådgivningsorgan for vedvarende energi, BOEM (Bureau of Ocean Energy Management), har arbejdet meget konstruktivt med os, siger Michael Hannibal.
CIP: Uvist om sustainability bliver et konkurrenceparameter
USA er dog langt fra det eneste marked CIP investerer i. Fra et dansk udgangspunkt og en fond på omkring 8 mia. kr. med PensionDanmark som hovedinvestor, er CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) vokset til fire fonde, hvoraf den sidste henvender sig til globale investorer. CIP råder nu over 50 mia. kr. i investeringsmidler og er vokset fra 4 til 80 medarbejdere siden 2012.
Nye markeder gælder Latinamerika, Afrika og Asien. Her er modellen den samme som i de øvrige markeder, hvor CIP byder ind på vedvarende energi-projekter, som de efterfølgende driver alene eller med partnere med årlige afkast på mellem 8-10 procent til investorerne.
Sustainability og FN’s indsatsområder fylder mere og mere
CIP er dermed i konkurrence med blandt andre Ørsted, som i sit halvårsregnskab netop har afsløret en målsætning om at halvere CO2-udledningen i leverandørkæden.
Er det noget I også ser på og kan det blive et konkurrenceparameter i forhold til at vinde nationale havvindmølleprojekter i lande, hvor regeringen lægger vægt på sustainability?
– Sustainability og FN’s indsatsområder fylder mere og mere, men om det bliver et konkurrenceparameter må tiden vise. Det er jo til glæde for klimaet og miljøet, at awareness flytter sig i den retning, og det glæder mig hver gang jeg ser tiltag som gavner klimaet og miljøet.
