De fleste iagttagere som NGO’ere, FN-repræsentanter, virksomhedsledere og klimaminister Dan Jørgensen er enige om at være skuffede over resultaterne, eller manglen på samme, af det netop overståede klimatopmøde, COP25, i Madrid.
Her skulle verdenslederne ellers blandt andet være blevet enige om, hvordan de mere konkret vil arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning på de 1,5-2 grader man er blevet enige om i Paris-aftalen fra 2015.
Med de nuværende “klimaforpligtelser” har landene fortsat kurs mod en temperaturstigning på 3,2 grader i dette århundrede, ifølge FN’s seneste ‘Emissions Gap Report 2019‘. Nu kan landene i princippet udsætte opgaven med at øge deres klimatiltag til COP26 i november 2020 i Glasgow.
Også spørgsmålet om handlen med CO2-kvoter, som er et efterslæb fra Kyoto-aftalen, samt CO2-skatter og kompensation til udviklingslandene for tab og ødelæggelser i forbindelse med klimaforandringer, som de ikke selv har bidraget til, er enten udskudt eller er blevet mindre ambitiøse forpligtelser end ønsket.
Svag kobling mellem omtalen af COP25, verdensmålene og C25
Ikke desto mindre har COP25 været en mulighed for, at danske virksomheder har kunnet profilere sig på løsninger, som bidrager til den grønne omstilling på forskellige måder, hvad flere af dem også har gjort. Dog ikke med fokus på verdensmålene, ifølge Maria Bach, senior rådgiver i Infomedia.
Infomedia trawler stort set alle redaktionelle medier igennem på print og web samt sociale medier. Ved hjælp af et nyt SDG værktøj kan Infomedia nu måle specifikt på omtalen af verdensmål, og de forskellige måder de omtales på, samt hvilke danske C25-virksomheder, som får omtale for hvilke verdensmål.
Og koblingen mellem verdensmålene, COP25 og danske C25-virksomheder har været forsvindende lille, fortæller Maria Bach.
– Ser vi på agendaer, som har relation til verdensmålene i hele det redaktionelle indhold i Danmark i perioden fra den 2. til den 13. december, hvor størstedelen af COP25 fandt sted, fylder COP25 meget lidt i dækningen. Ud af de i alt næsten 3.000 artikler, indeholder kun otte procent af omtalerne konkret omtale af COP25, siger hun og tilføjer:
– Ud over at det ikke er meget omtale af COP25, er det kun 28 ud af de 214 artikler, som inkluderer omtale af en C25 virksomhed.
Virksomheder som FLSmidth samt Landbrug&Fødevarer har ikke desto mindre ligesom mange andre virksomheder været til stede på COP25 for blandt andet at spotte nye forretningsmuligheder. FLSmidths adm. direktør, Thomas Schulz, er desuden en af de topledere, som har brugt COP25 som anledning til at fortælle om, hvordan de bidrager til en den grønne omstilling med koncernens nye ‘Mission Zero’-strategi.
Globalt har 177 virksomheder desuden benyttet COP25 som anledning til at annoncere, at de har sat sig Science Based Targets, som lever op til Paris-aftalens målsætning om temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Virksomhederne repræsenterer til sammen en lige så stor CO2-udledning, som Frankrig er ansvarlig for årligt, oplyser organisationerne bag Science Based Target-initiativet.
Kæmpe fokus på klima
Maria Bach fremhæver desuden, at særligt en dagsorden med relation til verdensmålene har domineret.
– Derudover kan vi se, at der er et kæmpe fokus på klima, når det gælder redaktionelle mediers omtale af verdensmålene generelt i perioden, hvor COP25 har fundet sted. Klima fylder 50 procent af de cirka 3.000 artikler, der er udkommet.
– På sociale medier ser vi i perioden et større fokus også på andre verdensmåls-agendaer med relation til COP25, såsom sundhed, kvalitetsuddannelse og mindre ulighed. Så mediernes enorme fokus på klima er ikke i samme grad smittet af på, hvad der er blevet talt om på åbne sider på sociale medier, siger Maria Bach.
Ifølge hende er der ingen tvivl om, at klimadagsordenen har været altdominerende i forhold til andre verdensmål i år.
– Det massive fokus på klima har taget til i løbet af året og er toppet i de danske redaktionelle medier i forbindelse med COP25. Normalt ser vi, at klimadagsordenen fylder mellem 25 og 35 procent af den samlede omtale af agendaerne omkring verdensmålene. COP25 har til gengæld ikke rykket synderligt ved den samlede antal omtaler af verdensmålene, fortæller Maria Bach.
Internationalt ser billedet af mediedækningen i relation til verdensmålene mere nuanceret ud. Her har eksempelvis emnet ligestilling fået cirka 20 procent af omtalen i perioden for COP25, mens det tilsvarende tal for danske medier var på blot seks procent.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























